Der er simpelthen sket så mange ting på det sidste – det vildeste er, at jeg har lært at gå og nå ja, så er vi også flyttet til et nyt, mærkeligt land. De taler et meget mærkeligt sprog, men heldigvis har det vist sig, at de sagtens forstår mig – de klapper, vinker og peger nemlig også.
Nå, men først og fremmest – det der med at gå. Det er faktisk meget sjovt, men det går altså stadig lidt langsomt. Så egentlig kravler jeg stadig mere. Men hvis nu man har en sut i hver hånd, så er det alligevel nemmere at gå, så jeg gør det faktisk mere og mere. Man kommer også højere op af at gå i stedet for at kravle, så man kan se meget mere. Det er ret fedt. Særligt her i weekenden har jeg flere gange glemt at kravle, fordi jeg lige gik så godt.
Lige nu bor vi i en meget lille lejlighed, og jeg har ikke særlig meget af mit legetøj. Det er faktisk lidt strengt, synes jeg. Jeg har dog fået et Barbapapa-tog og et par nye bøger hernede (jeg elsker bøger!), så det går nok alligevel. Det allerbedste er faktisk heller ikke at lege med legetøj – det er at stå ved vinduet og kigge efter busser. Der kører rigtig mange stooooore busser forbi; nogle af dem er i to etager, og når der sidder folk på den øverste etage, vinker de nogle gange til mig. Det er simpelthen så hyggeligt. Man kan også se rigtig mange gok-gok’ere og vov-vov’ere fra min plads i vinduet, så jeg hygger mig rigtig meget med bare at stå der. Engang imellem sidder min farf på bænken nedenfor vinduet og ryger, og så leger jeg borte-tit med ham oppe fra min plads. Det er virkelig skægt.
Jeg snakker rigtig meget. Folk siger, at det er noget, jeg har fra min mor. Nogle gange forstår mor og farf stadig ikke helt, hvad jeg siger, men vi er ved at blive mere og mere enige om et sprog. Det er specielt ord som ”kuk-kuk”, ”bu” (bus), ”bo” (bold), ”baba” (Barbapapa), ”farf”(far), ”ba” (bad), ”ki” (kiks) og ”fu”(sut), som de er ved at få på plads. Det er også på tide – det går altså meget nemmere på den måde.
Det bedste ved at være hernede – udover de maaaaange hunde og duer og det mega seje, kæmpestore tårn, som tit dukker op rundt om hjørnet – er, at jeg er rigtig meget sammen med min farf. Jeg elsker min farf. Han er helt klart verdens bedste lige for tiden, men jeg er også rigtig glad for min mor. Det allerbedste jeg ved, er når mor og far krammer. Så skynder jeg mig over til dem, og så tager de mig op, og så krammer vi alle tre. Det er bare det bedste. Jeg krammer og kysser dem også tit hver for sig – det er så hyggeligt.
Her i weekenden kom mormor på besøg, og i næste uge kommer farmor! Det er godt nok pænt af dem (og lidt på tide...), at de sådan kommer ned til mig. Og så bagefter kommer der en pige, som hedder en au pair. Det skal nok blive spændende.
Vi ses snart igen - bisous bisous!
/Elvis
Ingen kommentarer:
Send en kommentar