Hverdag i Paris

 Tænk at man kan savne en lille trold så meget på bare én dag...

Så så man lige mig kollapse på sengen med et glas rødvin... Yikes, hvor er jeg træt! Det er altid hårdt at starte nyt job, men det er nu ekstra hårdt, når det er i et nyt land, på et nyt sprog og med nye arbejdstider. Jeg mener - jeg var en af de første til at gå hjem, da jeg gik klokken lidt i seks! Jeg fik helt dårlig samvittighed, men samtidig kunne jeg bare ikke mere. Og jeg savnede min Snubs. Daaaamn, hvor jeg savnede min Snubs. Heldigvis kom jeg hjem til en storgrinende dreng med kødsovs i hele fjæset. Det var herligt. :)

I dag har jeg læst så mange dokumenter, at jeg er helt ør i hovedet; skiftet mit tastatur fra fransk til engelsk et utal af gange (det er altså svært at skrive sit password, når tastaturet pludselig skifter sprog og et a pludselig er et &!); talt alt for meget engelsk og lyttet til alt for meget fransk-volapyk; og kysset min kæreste og min dreng alt for lidt. Velkommen til hverdagen. Men hey - jeg går ned af Champs Élysées på vej til arbejde om morgenen, og det er da alligevel pænt sejt.

Det skal nok blive godt det her, men først skal det også nok blive hårdt. Særligt mens vi bor på kun 30 kvm, og vi er forvist til soveværelset, når Snubsen er lagt i seng. Det sætter altså nogle begrænsninger for, hvad man så kan nå!

Den næste tids store spørgsmål er som følger:

• Hvad er det bedste middel mod at gå sukkerkold klokken halv fem?
• Hvornår mon jeg ser et supermarked indefra igen?
• Hvordan i alverden skal jeg få weekenderne til at være lange nok, når alt praktisk skal klares der (køb af vintertøj til Snubs, arbejdstøj til mig, telefon, forsikring, flybilletter and whatnot...), og jeg ikke mindst skal hygge med ham den lille bavian (og helst også med ham den store!) så meget, at lageret bliver fyldt op til ugen efter. Nå ja - og butikkerne i øvrigt er lukket om søndagen. Argh, logistik-amok!
• Hvordan og hvornår skal jeg dog få lært det dersens fransk?

Uhh, cliffhangers! Det er spændende...