Jeg drømmer...

Jeg drømmer om at tage på spaophold med Hippien lige som da vi var på Marienlyst sidste sommer...

Jeg drømmer om at pakke min familie sammen og tage på barselsferie et eller andet varmt sted...

Jeg drømmer om at sidde med gode venner og god rødvin en hel nat uden at bekymre mig om tømmermænd, Coronabobler og mængden af alkohol, som ryger videre i mælken til baby...

Jeg drømmer om at tage til koncerter og drikke store fadøl til god musik...

Jeg drømmer om at tage på festival og sidde i solen og bare kigge på mennesker, mens der spiller det ene gode band efter det andet omkring mig...

Jeg drømmer om at holde en stor fest for familie og gode venner. Der er så meget vi endnu ikke har fået fejret, og der kommer hele tiden nyt til...

Jeg drømmer om at tage i Legoland, Disneyland, Knuthenborg eller andet godt med Elvis...

Jeg drømmer om at trille med barnevognen og sætte mig på en kaffe, når baby sover...

Jeg drømmer om at gå ud og spise god mad - enten med savnede veninder eller med Hippien og baby sovende i barnevognen imens...

- - -

Jeg er nok bedre stillet end de fleste. Barsel under Corona er ikke så skidt. Men der er alligevel mange ting, jeg savner og drømmer om. Også de ikke Corona-relaterede ting.😉

Fejring under lockdown

I går var det min fødselsdag - min anden under Corona-krisen og dermed nummer to, som blev fejret under et lockdown. Sidste år var det en lidt flad følelse. Jeg ville gerne have haft gæster, men samtidig var Danmark kun lige lukket ned, og vi tog det selvfølgelig meget seriøst. Så jeg husker faktisk ikke, hvad vi overhovedet lavede.

I år var det en anden sag. Jeg havde ikke haft ønsket gæster, selv hvis vi havde kunnet. Vi er stadig i boblen. Og jeg havde en fantastisk dag med min lille familie. Fra kaffe og gaver på sengen inden Elvis skulle i skole, til langsom morgenmad med Hippien, mens Indie sov og videre til tidlig afhentning af Elvis og en lille gåtur i solskinnet. Senere skålede Hippien og jeg med et glas champagne, og til aften hentede vi 4-retters menu fra Spisestuen. Rigtig restaurantmad og støtning af en lokal forretning - jeg elsker det.

En ting er, at maden var helt fantastisk. Men det bedste var næsten at sidde og betragte os lidt udefra. Vi sad i stuen med en god plade på, Indie sov i slyngevuggen og Hippien sad og fortalte røverhistorier fra sine musikerdage til Elvis, som var helt fanget og flad af grin. Jeg sad bare og kiggede på dem og følte mig som den heldigste kvinde i verden. Efter han havde spist, blev Elvis så inspireret, at han gik ind på sit værelse og spillede på sin rockguitar, mens Hippien og jeg nød de sidste to retter i ro og mag. Hvad mere kan man ønske sig?

Lige nu sover Indie også, og om lidt har jeg et hurtigt kald med min chef. Det bliver også helt hyggeligt. Senere i dag kommer min far og møder endelig Indie for første gang, og på søndag kommer min bror og svigerinde. Alle er læger og dermed færdig-vaccinerede, så det føles sikkert og det bliver bare rigtig dejligt at se dem. Og så kommer foråret forhåbentlig snart, så vi kan åbne lidt mere. Jeg har lyst til at dele min lille trold med flere.

Snevejret er stoppet igen, solen skinner og det er weekend. Livet er godt.