tirsdag den 29. april 2014

En af de der dage... (Dagens ups no. VIII)

Jeg ser normalt mig selv som en rimelig tjekket mor, men så engang i mellem er der morgener som i dag, som hiver mig ned på jorden igen. Jeeesus, altså!

Kl. 05.17: Barnet siger lyd. 1-2-3, flasken i munden og så sover han videre. Tjek!

Kl. 07.20: Yikes, har han (og dermed jeg) sovet så længe? Nå, men det går da. Barnet ud af tremmesengen og ind og lege, mig i bad. Tjek, tjek.

Kl. 07.40: Hov, du lugter da lidt. Jamen, så skifter vi da bare lige ble og får tøj på.

------------- Enter nemesis ---------------

Aaaaaaaargh, lort over det hele. Nej, nej, nej, du skal ikke om på maven nu. Nej, nej, nej, heller ikke op at stå. Shit, der skal den fod ikke hen. Hmm, måske hvis jeg synger en sang. "Den lille mus kom listende..." - Aaaaargh, nu fik du det også på benet!

Jeg giver op. "Skaaaat, du må lige stå op og hjælpe mig - Snubsen skal i bad!"

Kl. 08.05: Godt, så er der ryddet op på puslepladsen, det beskidte tøj er sat til vask og ungen er ren. Så prøver vi igen. Men hov, du har jo revet dig helt vildt i ansigtet! Shit, så skal vi altså have klippet negle...

Waaaaaaaah....

Ja, jeg ved det godt. Dumme mor. Og nu skal du også have solcreme på, for ikke at nævne ble.

Waaaaaaaahh...

Kl. 08.20: "Så skat, han har fået ble på og solcreme på, vil du tage over nu? Jeg skal altså virkelig på arbejde!"

Hippien: "Har han ikke fået morgenmad? Jamen, jeg skal være til køreprøve kl. kvart i ni!"

Fuck. Ok, jeg kapitulerer - jeg skal nok klare resten. Hvis du lige giver ham tøj på, så laver jeg morgenmad til ham. Det er sgu nok derfor, han er så besværlig - han er jo sulten!

Kl. 08:45: Så skal vi bare parkere klapvognen - hov, der væltede jeg en prinsessecykel. Ups, undskyld. Kom skat, nu er vi ved at være der. Pyyyh...

Kl. 09.30: Vælter endelig ind på arbejde, hvor jeg ellers havde lovet at komme tidligt i dag. Frisuren er faldet ned, jeg mangler halvdelen af mine smykker og har hverken fået morgenmad eller kaffe. Nå ja, og ungens hue ligger selvfølgelig i min taske...


lørdag den 19. april 2014

Tordenbaby har ordet - pt IV

 Suk, bliv nu færdig med det kamera, mor, jeg vil altså hellere lege...


Ha, så er jeg her igen! Og nu er jeg 10 måneder, kan I tro det? Jeg er altså overhovedet ikke en baby mere, selv om mor stadig kalder mig det.

Det har været en lidt dum tid. Det hele har drillet, og jeg synes ikke, det har været sjovt. Mor kalder det et tigerspring, men det ved jeg ikke noget om. Jeg ved bare, at jeg ikke helt har kunnet finde ud af noget. Øv bøv. Nu er det heldigvis gået lidt over igen, så nu behøver mor eller far ikke sidde hos mig heeeele tiden længere. Faktisk må de godt lade mig lege lidt i fred igen, tak!

Der er sket store ting den sidste uge. Endelig har jeg fundet ud af at få lyd med, når jeg klapper! Man skulle jo bare åbne hænderne, doh. Det er meget sjovere sådan der, så jeg gør det ret meget. Og så kan jeg pege - det er altså smart. Pludselig forstår mor og far, hvor jeg vil hen! For det meste vil jeg op til guitarerne - særligt den ovre i hjørnet, men vi skal også lige forbi de to andre først. Jeg eeeeeelsker guitarer og musik i det hele taget. Forleden spillede far sin nye plade for mig, og jeg blev så glad, da jeg hørte hans stemme. Jeg klappede og viftede med armene og grinede. Det var så fint. Så grinede mor og far også, og det var så hyggeligt.

Jeg har også lært at kravle rigtigt nu, men jeg synes altså stadig, at det går hurtigere at kravle baglæns og ellers møve mig rundt ved skiftevis at sidde og ligge. Det virker jo, hvorfor så lave det om? En gang i mellem får mor dog lokket mig, så jeg viser hende, at jeg altså godt kan kravle rigtigt. Så bliver hun glad, og jeg får fred.

Noget, der er meget sjovere end at kravle, er at stå! Det opdagede jeg i forgårs. At stå op og slå på sofabordet, haha! Så kan man se meget mere af verden, og det er sjovt. Jeg falder godt nok hurtigt ned på numsen, men så må mor bare løfte mig op igen. Jeg skal bare brokke mig længe nok, så gør hun det.

Åh, der har været så mange "første gang"-er siden vi snakkede sidst. Jeg har været syg første gang, hvilket ikke var særlig sjovt. Jeg kastede op og havde det rigtig skidt.:( Jeg tror, det var fordi, jeg er startet i vuggestue. Det er ellers okay, men jeg har også kun været der 3 timer af gangen indtil videre. Der skal jo også være tid til at være hjemme og lege med far.

Jeg har også været rigtig meget sammen med min farmor, og det har været sjovt. Hun har nogle virkelig spændende briller, men jeg må aldrig få dem. Øv altså! Men så leger vi med klodser og biler og leger borte-tit med tørklædet, og så glemmer jeg brillerne lidt igen. Jeg kan virkelig godt lide min farmor.

Ihh, jeg kunne snakke i et væk. Jeg tror, at min mor må give mig computeren lidt oftere, så det ikke bliver så langt hver gang. Nu må det i hvert fald være nok for nu.

Kan I have en god påske! Hej heeeeeej...

/Tordenbaby

Den nye rutine

Jeg har aldrig gjort mig meget i vaner. Aldrig haft nogle faste rutiner i forhold til min hverdag. Tingene kørte, som de kørte, og oftest kunne jeg kun holde et fast mønster i omkring en uge.

Så fik jeg et barn.

Nu er alt så godt som på klokkeslæt. Snubsen vågner kl. 7. Leg. Morgenmad. Frisk ble og tøj på. Børste tænder. Leg. Lur kl. 9. Frokost kl. 11. Lur kl. 13. I gang med aftensmaden kl. 17. Aftensmad kl. 17.30. Leg. Nattøj på kl. 19. Sove kl. 19.30. (Og så begynder en snert af det gamle liv - hov, vi skal jo også have noget aftensmad!)

Jeg havde ikke troet det, men jeg kan lide det! Jeg er helt okay med, at det altid er mig, der står tidligt op med ham. At morgenerne er vores. Særligt i de dage, hvor jeg har fri. Hygge og leg og så sidde med en stille kop kaffe og puste ud, mens både knægten og manden sover sødt. Aaaaah...

Der er nu engang ikke noget, der slår ferie!




Verdens sødeste dreng, hvis jeg selv skal sige det!

mandag den 14. april 2014

Lost My Heart In Copenhagen

Jeg sakker bagud igen. Der er så meget, jeg har lyst til at skrive ned, men overskuddet er der ikke. Forkølelsen er der stadig.

Jeg kunne skrive om, hvor trætte vi er ved at være af tigerspringet fra hell. Hippien tæller ned - app'en siger, at der er 30 dage endnu. Hold nu kæft, det er hårdt med en lille dreng, som skifter fra grin til gråd på et splitsekund. En lille dreng, som hænger på sin far, så far er ved at blive sindssyg, og så mor snart tager det personligt. Den trækker tænder ud.

Jeg kunne også skrive om den bytur, jeg var på i torsdags. Bare mig og to af de bedsteste veninder. Lækker mad, bobler, drinks, snapseshots (adr!), god musik, dansen på bordene og hjem kl. fire. Det var næsten som gamle dage, og det var SÅ sjovt og så tiltrængt. Der var så meget, der skulle tales om, og for en gang skyld var det ikke kun Tordenbaby, det handlede om. Det var rart. Dagen efter - not so much. Nøj, jeg havde det skidt - og jeg lugtede åbenbart så meget af alkohol, at Hippien nægtede at lade mig gå med over og hente Snubsen i vuggestuen. Av, så fik man den.

Jeg kunne skrive om så meget i detaljer. Men hovedet er der ikke. I stedet vil jeg derfor bare lige nævne, at jeg er monster stolt af min hippie, hvis band Lost My Heart In Copenhagen i dag udgiver debut-ep. Den kan høres på Soundcloud her, og det er rigtig godt. Der er blandt andet en meget alternativ version af Sonny & Cher's "I Got You Babe" - tjek det ud! Snubsen respons, da Hippien satte ep'en på anlægget, var at klappe højt og grine og baske med armene. Så får man ikke en bedre anmeldelse.:)


torsdag den 10. april 2014

Og så blev han stor...

Det er en stor dag i dag. Snubber har i dag været et rigtigt vuggestuebarn. Han blev afleveret af sin far kl. 9.30, og så var han der ellers alene indtil lidt over tolv. Han har leget der, spist der og sovet der. Hvor er det vildt! Jeg er så stolt af ham...

... Og så vil jeg lige tilføje: Hvor er det hamrende ubehageligt! Jeg havde det SÅ mærkeligt i de timer, han var derovre. Der var så stille derhjemme, og tanken om, at en anden puttede ham, var helt forkert. Puh, jeg skal godt nok lige vænne mig til det.

Lige nu ligger han og sover den tredje lur i dag. Hverken morgenluren eller luren i vuggestuen blev særlig lang, så han trænger til det. Og jeg nyder at kigge på ham imens.:)

Det har været en vild uge. En uge præget af sygdom (Snubsens første - tre gange opkast og pjevs lille dreng), rejse (min - nøjs, hvor jeg savnede mine mænd) og sygdom (min - hej, bihulebetændelse!) Jeg har derfor været hjemme fra arbejde de to sidste dage, og selv om jeg stadig ikke er helt i top, går det da bedre. Nok til at jeg skal ud og drikke drinks og spise sushi med et par veninder i aften. :) Der skal simpelthen mere til, før jeg aflyser det!

Nu hedder det påskeferie, og det er tiltrængt. Det hele er så hektisk for tiden. Snubs skal lige i vuggestue i morgen, og så skal vi ellers hygge sammen i over en uge. Aaaaah...

PS. Nå ja - kravlekoden er knækket, og selvfølgelig skete det sammen med farmor, mens jeg var ude at rejse. Helt ærlig! Drengen er far-syg ud over alle grænser og lærer store ting, når jeg ikke er der. Nu synes jeg altså snart ikke, at det er fair længere...


mandag den 7. april 2014

Det er sgu da sært...

Lige nu har jeg udsigt til den første nat med uforstyrret søvn i 9,5 måned (10,5 måned, hvis vi tæller helvedets måneden af graviditeten med...) og alligevel ville jeg i dette sekund give alt for at være den, der skulle give kl-tre-flasken.

Man bliver satme mærkelig af at blive mor...

onsdag den 2. april 2014

Dagens ups no. VII

Vi fortsætter lige i den lettere klamme afdeling. Faktisk den rigtig klamme afdeling!

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, blev jeg mødt af en Hippie, der fortalte mig, at Hr. Snubs havde gjort det absolut ulækreste i dag.

De havde ligget og tumlet på sengen, og han havde været oppe at flyve, da han så pludselig kaster op. Ned i munden på sin far.

Om det reelt var opkast eller bare udvidet gylp som resultat af for meget slugt klorvand, ved jeg ikke. Ungen har det i hvert fald fint. Faren er en anden sag - han måtte selv ud og hilse på tønden i to omgange efterfølgende, og han har resten af aftenen med jævne mellemrum sagt "Føj, hvor var det klamt!"

Jeg giver ham ret, men jeg kan altså ikke lade være med også at grine lidt af det. Det er så dårlig humor-agtigt.

Ungen grinede selvfølgelig bare.

tirsdag den 1. april 2014

Dagens ups no. VI

Okay, så jeg ved godt, at jeg lige har postet et indlæg fra i dag, men en "Dagens ups" hører altså til på den dag, den sker.

Gæt hvem, der lige har stået og rodet i en affaldscontainer - en fælles affaldscontainer selvfølgelig - efter en af vores gamle affaldsposer? Jeps, it is I! Jeg var nemlig lige ude i køkkenet for at tømme opvaskemaskinen, da jeg indså, at Hr. Snubs hundedyre, ergonomiske gaffel ikke var hverken i maskinen eller i skuffen. Altså var der kun én mulighed tilbage - den var røget med i skraldespanden i går aftes, da jeg væltede hans levninger deri. Skraldespanden, som jeg havde tømt tidligere.

Det er nok noget af det klammeste, jeg til dato har gjort. Men hey - jeg fandt den sgu! Og en grundig håndvask og en afspritning senere går det nok.

Så pludselig er det okay med det her latterligt sene interview (jeg er sååååå træt) - hvis ikke jeg havde haft det, havde det ikke været mig, der tømte opvaskemaskinen. Og så havde jeg ikke opdaget gaflens forsvinden, før det var for sent. Jaja, det hele hænger sammen.





Man kunne også bare lade være med at smide sine ting ud ved en fejl i første omgang.

Nu med vuggestuebarn!


Så oprandt dagen - den første dag i vuggestue! Puh, jeg synes, at den har været lidt svær. Jeg ved jo godt, at han er mega klar til det, men jeg er måske ikke helt selv. Altså - han er jo stadig så lille! Den dreng, der er nærmest ham i alder på hans stue, er fra januar 2013, så det er hele fem måneder ældre. Min lille bitte Snubs.

Men for at være ærlig - det gik jo vildt godt. Han var nysgerrig og møvede sig rundt og pillede ved alt. Han holdt dog også godt øje med, at hans far og jeg var der, men det er også fair nok. Vi var der i omkring en time, og jeg tror egentlig godt, at Snubsen kunne have klaret længere, men det var et passende tidspunkt at liste af, da alle de andre børn skulle til at komme ind og have frokost.

I morgen har han "fri", da Hippien og han skal til den sidste gang babysvømning, og så fortsætter vi ellers med indkøringen på torsdag. Det skal nok blive rigtig godt.:)

Lige nu sidder jeg og venter på, at jeg skal lave et interview med Kim Thayil, guitaristen fra Soundgarden. Det er først kl. 23.30, og jeg er allerede dødtræt. Det er waaaaay over min sengetid, men det er der ikke noget at gøre ved. Det tager de sjovt nok ikke hensyn til.;)