I øvrigt #3...

... har jeg ingen anelse om, hvordan vi skal få både julegaver OG tøj til os alle tre med hjem til Danmark. Gaverne fylder en hel kuffert!

... er jeg faktisk en smule træt af, at Elvis altid vil se tegnefilm forfra. Jeg vil vide, hvad der sker med de nederdrægtige Dieseler, som har overtaget stålværket i Thomas Tog! Jeg bliver jo helt perpleks.

... har jeg i samme omgang ødelagt Peppa Pig for Hippien for good, fordi jeg nævnte, at jeg altså kun kan se grisenes hoveder som, nå ja, peniser. Kig her og bedøm selv!

... sagde Elvis i lørdags for første gang "jeg elsker dig" til mig. Og ja, jeg smeltede i stor stil. Min søde, store, lille dreng.

... er jeg ret stolt over, at jeg klarede både indskrivningen af Elvis i skole og den efterfølgende bookning af besøg på skolen over telefonen helt selv. På fransk. Det kører!

... fyrede Elvis for første gang et "Ça va?" af i sidste uge. Han er virkelig ved at blive en lille, fransk levemand.

... havde jeg faktisk planer om at klippe mit hår af i søndags. Men så kom der lige de grummeste tømmermænd i vejen og jeg måtte aflyse tiden. Så nu har jeg givet det en ny omgang lilla farve i stedet.

... lavede David Guetta åbenbart en gæste-appearance på klubben i lørdags. På sin vis fedt nok - det er bare ærgerligt, når man er så uhip, at man overhovedet ikke kan høre forskel på ham og any other dj...

... glæder jeg mig helt usandsynligt meget til at komme hjem på juleferie. Jeg har ikke været i Danmark siden juli! Det er altså for længe...

... har jeg lige en enkelt arbejdsdag tilbage i morgen. Jeg kommer dog nok til at være stort set alene på kontoret, så jeg forudser at den bliver ganske stille og rolig - og ganske kort!

Det var så her, mit tøj også skulle have været. Og Elvis'. Crap...

Den aften jeg dumpede i Paris

... Altså som i faget "Paris", ikke?

I lørdags var jeg på min første rigtige bytur i Paris (og i årevis i det hele taget...) sammen med min kusine, min fætters kæreste og min kusines veninde. En gruppe smukke, blonde kvinder midt i tyverne og så lige mig, den gamle, kiksede mørkhårede kusine. Nu overdriver jeg selvfølgelig lidt, men en snert af sandhed er der nu i det. Jeg havde en fantastisk aften (og en knap så fantastisk søndag - pyyyh altså...), men jeg var simpelthen så meget ude af min comfort zone. Så meget, at jeg faktisk fandt det ganske underholdende.

Jeg er bare ikke skabt til natklubber. For det første er der jo min øjensygdom som gør, at jeg slet ikke kan orientere mig og følge med. For det andet er musikken og hele konceptet bare ikke rigtig mig, og har aldrig været det.

Vi startede med drinks og hygge på pigernes hotelværelse, hvorefter vi fangede en Uber til Maison Blanche - en meget upper class natklub på Avenue Montaigne. Min kusines tyske veninde kendte en af promoterne derinde, så det var noget med, at vi kom uden om køen, kom op i VIP-afdelingen og fik et bord og gratis drinks hele natten. Så har man da prøvet det med. Men ja - jeg dumpede tydeligvis...

Jeg havde hvidt tøj på! Oh shit, ingen lille sort kjole... Jeg følte mig ellers ganske fin i min silkekjole fra Storm og Marie, men det var altså en fejlvurdering. I Paris SKAL man jo gå med sort. My bad...

Jeg havde flade sko på! Den var endnu værre... Vi havde været ude at shoppe tidligere på dagen, hvor jeg havde haft hæle på, så jeg var træt i fødderne, da jeg listede ud igen om aftenen, mens Hippien puttede, og derfor var jeg hoppet i ballerinaer. Well, big mistake. Den eneste anden, som havde flade sko på den aften, var klubbens husfotograf. Ups. I'm such a rookie.

Det er altså en mærkelig verden - overfladisk og fjollet. Så står man der omgivet af smukke kvinder (70% af selskabet) og med enkelte suits-fyre siddende rundt omkring, og det hele handler om at se godt ud og skaffe sig selv gratis drinks. I don't get it. Men mit selskab var fantastisk, og vi havde det super sjovt sammen, hvilket trods alt var pointen. Jeg foretrækker nu stadig de hjemlige aftener med god vin og mulighed for at snakke sammen. Det er det, jeg siger - jeg ER blevet gammel!

Min smukke, svenske kusine - det er vildt, som dørene åbner sig, når man siger, at der kommer en gruppe svenske piger! Jeg holdt lav profil med min danske baggrund...

"Godnat mor"

Så skete det igen. Bedst som jeg har gået og grublet over, hvordan vi dog skulle støtte Snubsen i at blive lidt mere selvstændig, tager han bare beslutningen helt selv. Det er ikke første gang, det er sket, men det imponerer mig stadig. Verden er godt nok smart skruet sammen!

Denne gang drejer det sig om søvn. Det sidste år eller mere har vi hver aften puttet Snubsen ved at blive siddende og holde ham i hånden, indtil han sov. Men for ca. en uge siden tog det så lige lidt for lang tid, så Hippien gav op, sagde godnat og gik ud af værelset. Og så faldt barylen sgu i søvn af sig selv! Den stil har vi så fortsat, og det holder 9 ud af 10 gange - og i går tog drengen det så selv et skridt videre. Vi havde læst historier inde i dobbeltsengen og gik derefter ind på hans værelse for at læse en lille bog til, synge et par sange og så sige godnat. Troede jeg. Men i praksis valgte Elvis en bog ud på hylden, viste den til mig og sagde "Den vil jeg gerne læse. Godnat mor!". Og så blev jeg ellers smidt ud af værelset...

Woooow, hvad skete der lige der? Hvordan er min dreng lige blevet så stor?

Da jeg kiggede ind til ham et kvarter senere, så han med lyset tændt og bogen i hånden og var ret tæt på at falde i søvn. Så jeg slukkede lyset, sang en lille sang alligevel og gik ud. Fem minutter senere sov han.

Jeg elsker denne her udvikling! Også selv om jeg lige skal lære at have aftener igen - det er helt vildt mærkeligt...

1-2-3 og så var Snubsen stor. For lige at understrege det, skal vi faktisk i dag ned på rådhuset og skrive ham op til skole til efteråret! Og nej, det er selvfølgelig ikke skole som i dansk forstand - det er nærmere børnehave, men i Frankrig hedder det altså Ecole Maternelle, og kræver en vis mængde selvstændighed og bl.a. renlige børn. Auch altså! Men så er missionen for foråret da lagt - der er en ble, der skal smides. Det virker uoverskueligt nu, men hey - Snubsen overrasker mig sikkert igen og styrer det helt selv. :)

Jaja, der er også en sut, der skal droppes. Én ting af gangen...

Vores historie

Dengang jeg bad om inspiration til nye indlæg, var var nogle, der efterspurgte historien om dengang Hippien og jeg mødte hinanden. Den har jeg nu delt som en del af Tre Gode Grundes julekalender, så hvis I har lyst til at læse den, synes jeg I skal smutte herover.:)

Jeg håber, I har en dejlig søndag - vi har hygget maksimalt med leg og afslapning, så Hippien og Elvis kan komme ordentligt på højkant igen. Det går heldigvis fremad. Derudover har jeg fået lavet en umiddelbart ret vellykket risalamande. Bare ærgerligt, at jeg faktisk ikke selv bryder mig synderligt om risalamande...

Nissen havde i nat holdt chokoladefest med alle bamserne - det var altså helt for galt! "De har taget alle kopperne!" Heldigvis havde de været søde og gemt et stykke chokolade til Snubsen...

Dis-NO-land

Øv bøv. I dag skulle vi have været i Disneyland, og jeg havde som sagt glædet mig helt vildt. Men så var der lige en Snubs, som har haft høj feber i 2 dage og stadig hoster og er godt snottet, og en Hippie, som har fået lov til at tage næste runde og ligger derhjemme og har det skidt, så nu sidder jeg her på kontoret og har aflyst min fridag. Well, you can't win them all...

Vi må tage revanche efter jul. Det bliver så godt nok ikke med julestemningen, men mon ikke det er magisk alligevel?

I det mindste er det weekend lige om lidt, og mine eneste planer er at få købt de sidste 3-4 julegaver og få lavet risalamande. Den skal med på arbejde på mandag, hvor alle skal have noget typisk julet med fra deres land. Jeg har faktisk aldrig lavet risalamande før, men mon ikke det går, så snart jeg har fundet alle ingredienserne. Kirsebærsovsen er i hvert fald købt - hurra for den danske kirke! De holder børnegudstjeneste i morgen med luciaoptog, så måske tager vi også der forbi, hvis alle er blevet raske igen.

Rigtig god weekend til alle derude - tænk engang, under to uger til jul! Åhh, hvor jeg altså glæder mig.:)

Jeg overlevede!

Og ja, det lyder faktisk helt åndssvagt - for selvfølgelig gjorde jeg det. Men I ved, hvad jeg mener. 11 dage væk fra min familie, og vi klarede det allesammen. Det var en sindssygt spændende tur, men det bedste var nu stadig at komme hjem igen. Årh, hvor jeg savnede til sidst. Det var særligt hårdt, da mine chefer tog hjem efter seks dage og jeg i stedet tog videre til Shanghai. Pyh altså. Men det gik. :)

Hvis vi lige ser bort fra det der savn, så var der jo altså også lyspunkter ved at være af sted. Jeg fik trænet rigtigt for første gang i tre år, og jeg nød det! Avenged Sevenfold i ørerne, nyt træningstøj på og udsigt over hhv. Hong Kong og Shanghais mange lys. Det var fedt! Det gad jeg altså godt gøre mere af i min hverdag igen...

Meget mod min vilje endte vi jo med at tilbringe weekenden i Shanghai (i gråvejr med regn og 10 grader...)  i stedet for Hong Kong (med solskin og 25 grader...). Jeg har været i Shanghai før, så jeg ville hellere have set lidt mere af Hong Kong. Men sådan var det nu engang. I weekenden tog vi derfor på sightseeing i Hong Kong og jeg tog nogle fine billeder fra den gamle by, bl.a. af en flot stendrage. Da jeg senere var tilbage på hotellet tjekkede jeg så mine billeder tilbage fra 2007, og ja - jeg havde fotograferet samme drage før. Flot altså...

Kina er virkelig et anderledes land også arbejdsmæssigt, men det var ekstremt spændende at få lov til at interagere med dem. Det er der ikke mange i mit firma, som har haft mulighed for. Jeg fik heldigvis lidt ekstra point, da det gik op for mine kinesiske kollegaer, at jeg ikke bare var delvist kinesisk (via min oldemor), men også kunne svare positivt på spørgsmålet, om vi stadig opretholdt kinesiske traditioner i familien - de havde vist aldrig før mødt en vesterlænding, som spillede mahjong! Det var alligevel pænt sejt.

Men nu - nu er det Paris igen og lige om lidt er det juleferie. Jeg glæder mig helt vildt! Vi tager forskud på ferien på fredag, hvor jeg tager fri og vi skal i Disneyland. Jeg tror muligvis, at jeg glæder mig mere end Elvis, selv om han nu også er ret hooked på at se, hvor Mickey Mouse bor!

Og ja - som I vist kan fornemme, så prøver jeg at genoplive bloggen lidt. Noget positivt er der altså kommet ud af, at Paris blev udsat for terror, og jeg derfor følte mig nødsaget til at skrive lidt. :)

Shanghai by night - jeg synes, Eiffeltårnet burde kopiere de fine farver!