Down in a hole - og op igen

Jeg har været lidt forsvundet fra radaren den sidste uges tid. Snubsens sygedage i sidste uge fik mig ned i et hul, jeg slet ikke kunne komme op af igen. Jeg var fuldkommen udmattet, drænet, brugt op. Det er heldigvis vendt igen gennem en kombineret indsats af et ordentligt boost vitaminpiller, en masse søvn og en god gang viljestyrke, men det var godt nok en nasty omgang. 4-5 dage med nul energi og en virkelig tung sindsstemning. Føj for filan.


Jeg kan jo godt se, at det ikke er så mærkeligt, at jeg ramte bunden. Vi har været igennem en hektisk flytning; en børnehaveindkøring; et nyt job for mig; og en meget krævende projektopstart for Hippien, som jeg snart skriver mere om. Jeg har kørt på pumperne længe, og til sidst var der ikke rigtig mere at give af. Jeg var flad. Træt hele tiden, både fysisk og psykisk.


Det var en skræmmende følelse – jeg satte spørgsmålstegn med alle mine seneste valg. Mit karrierevalg, helt tilbage til mit uddannelsesvalg. Vores flytning tilbage. Og ikke mindst mig selv. Er jeg god nok? Kan jeg leve op til det kæmpe ansvar, jeg har på min skuldre i forhold til økonomi? Familie? Kan jeg overhovedet tillade mig at overveje et karriereskift? Og er der overhovedet andet, jeg kan finde ud af? Adr, dumme tanker.


Det er mit nok tætteste encounter med stress/depression/whatever. Det kan jeg altså ikke lide. Der vil jeg ikke hen igen. Det var lidt et wakeup call. Jeg skal passe på mig selv.


Så det gør jeg nu. Tager mine vitaminer. Får jern nok (ikke kun gennem rødvin…). Får (næsten) søvn nok. Og i aften står den på sushi og vin sammen med Hippien, hvilket jeg glæder mig som en gal til. Ungen bliver spist af med pasta og fredagsslik, så han klager nok heller ikke. Han har været Hulk hele dagen i børnehaven i dag, og ser endda ud til at være blevet kattekonge, så jeg forestiller mig, at han ikke er til at skyde igennem, når jeg henter ham om en times tid. Det kan kun blive godt.

Barn syg...

Da jeg vækkede Elvis mandag morgen, fandt følgende udveksling sted:


Mig: Du er da en værre syvsover...
Elvis: Nej. ved du hvad, jeg er faktisk en TYVEsover!


Det var virkelig sødt sagt - men det blev sagt uden nævneværdig stemme. Og var der ikke også noget med, at han om natten havde vækket mig, og havde raspet "Mor, der er et hår i min hals". Et hår. Som jo nok bare var ondt i halsen...


Ungen fik lov til at lægge sig ned igen, og jeg sendte beskeder til børnehaven og arbejdet. Barn syg. Dammit altså!


Vi er nu på anden dagen med nattøj, YouTube og tegnefilm. Og alt for lidt arbejde fra min hånd. Selv om humøret er højt, ligger drengens temperatur stadig lunt omkring de 38. Der hostes. Og timingen kunne bare ikke være værre! Hippien er i gang med et større ombygningsprojekt, der betyder, at han er afsted fra 9 til 21 hver dag; svigermor, som ellers var i København hele sidste uge, er optaget af at holde vinterferie med et andet kuld børnebørn; og morfar og bedste er på ferie. Der er bare kun mig til at være sammen med Snubsen.


Jeg vil jo gerne være sammen med ham, men jeg ser bare arbejdstimerne gå alt for hurtigt i nedadgående retning. Stress! Han SKAL altså være rask i morgen - pretty pleeeeease... Lige nu er han den der svære mellemting - for syg til børnehave, men for rask til sådan rigtigt at blive pacificeret (okay, det lyder værre end det er ment...), så jeg få lidt arbejde for hånden, selv om jeg er hjemme.


Jeg er også seriøst ved at få kuller. Vejret er så smukt uden for min rude, men jeg har kun lige været nede med skrald. Ungen kan ikke overskue at gå ud, og jeg kan ikke blame ham. Men i går var jeg slet ikke udenfor, og i søndags blev det også til minimalt, fordi vi holdt "hygge-inde-dag". Altså - det var rigtig tiltrængt på det tidspunkt, men lige nu kunne jeg måske godt have ønsket, at vi i stedet havde fået noget luft.


I det mindste fik vi leveret fra Aarstiderne i går, så der er god aftensmad på lager. Og så igen - havde vi ikke fået det, havde jeg jo været nødt til at gå ud. Så havde der ikke været et valg.


Nå, it is what it is. Vi hygger os. Men jeg krydser godt nok fingre for fremgang nu. Som i NU!

Guldkorn #3

Lidt fra mine noter på telefonen fra de sidste par måneder. Det er lidt langt, men bær over med mig - jeg synes, det er så hyggeligt.

Elvis kigger over på bogreolen og peger på Metalhåndbogen 2 med King Diamond på coveret:

"Der er en bog der med heksemanden på. Er det nogen af dine venner, far? Er det din bror?"

Hjemme hos farmor, hvor vi skal vælge en godnathistorie:

"Vi skal læse den med Franske-Stein"

Elvis engang i december:

"Jeg vil gerne være julemand, når jeg bliver stor. Eller hans chauffør! Når jeg bliver fire år. Det siger jeg til ham."

Elvis til mig:

"Du er faktisk lidt en dame. Men meget en pige. Og mest en mor."

Elvis under en tegnefilm:

"De går i en rabylint!"

Elvis til mig under en leg:

"Nu kan du sidde der og lege med tingene. Så går jeg. Du skal nemlig lære at lege selv!"

På juleferie hos morfar:

Onkel HG: "Vi skal have ild i pejsen..."

Elvis kigger op: "Skal vi sætte ild i præsten?"

Vi hører julemusik og Elvis udbryder fortørnet:

"Ej, hvorfor kysser mor julemanden??"

Elvis vrisser "Aaarh, aarh" igen og igen inde fra børneværelset.

Hippie: "Hvad sker der, Elvis?"

Elvis: "Ved du hvad, jeg bliver bare mega gal over, at jeg hele tiden skal tisse!"

Vi er på vej hjem fra børnehaven:

Mig: "Var Luna der i dag?"

Elvis: "Ja, men hun sagde, at hun ikke var min kæreste. Hun sagde, at Alba Mimi var hendes kæreste. Men det kan de jo ikke, for de er jo to piger!"

(Det var så her vi begyndte en meget tidlig og forsimplet version af bierne og blomsterne, og at to piger altså godt kan være kærester...)

Elvis inde i abehuset i zoologisk have:
"Hvad er det der for én?" - det var så om en dame iklædt pels...

Sagt til mig ud af det blå:
"Derinde, der elsker mit hjerte dit hjerte!" <3

Mig: "Iiih, hvor du synger højt!"
Elvis: "Det er fordi, jeg er en høj-taler."

Mandag morgen kl. 7.15:

Mig: "Elvis, det er vågnetid..."

Elvis: "Ellers tak!"

I øvrigt #16

... er jeg stadig syg og dermed stadig hjemme. Jeg er dog nået så langt, at jeg har ryddet sovesofaen fra seng til sofa i dag, så der er fremgang.

... var selvsamme sovesofa selvfølgelig semi-defekt, da vi endelig modtog den. Den sidder ikke korrekt sammen nu - men den sidder sammen, og den er der, og jeg sover fantastisk hver nat. Bortset fra den stoppede næse, altså.

... har jeg lige fundet en besked i min skjulte Facebook-indbakke fra d. 25. december, hvor der står: "Si je paie pour lecher tes chaussures, ca pourrait te tenter?" Altså et tilbud om at betale for at slikke mine sko. På fransk. De er stadig skøre, de franskmænd!

... er jeg, apropos skøre franskmænd, faktisk lidt nervøs for, at det her er min skyld. Hippien og jeg spiste der nemlig i november (super lækkert at tænke på, når man så læser artiklen...), og jeg tog et par billeder af udsmykningen og sendte til min meget Asterix-glade franske kollega. En kollega, som også var sådan en meget regelret nørdetype. Så altså, han kunne godt have sendt mine billeder videre til en eller anden instans...

... har jeg et meget problematisk forhold til interiøret på mit arbejde. Dels sparker jeg til skraldespandene mindst tre gange dagligt (den ene gang så voldsomt, at den fløj gennem lokalet og mit skinneben blev blåt), og dels er jeg allerede én gang gået ind i en glasdør, som altså ikke plejer at være lukket. En anden gang undgik jeg lige akkurat, fordi en anden åbnede døren foran mig. Det ender galt en dag...

... faldt jeg lige over en note, jeg har lavet i min telefon om den gang, Hippien vækkede mig med et sæt ved at tale i søvne. Eller, han råbte faktisk "Så siger det eeeen, tooo, baaargh!". Hold nu kæft, det var sjovt.

... har jeg fået Hippien med på SKAM-bølgen. Det tog ret meget overtalelse, men jeg VIDSTE, at det kunne lade sig gøre. Vi er lige gået i gang med tredje sæson.

... skal jeg forresten nok tilbringe en del af det her år i Norge med arbejdet. Kan man så trække tiden brugt på SKAM ud som studietid? For det har godt nok hjulpet på mit norske sprog!

... glæder jeg mig som en gal til i aften - Disney Sjov og X Factor! Ja, vi er blevet til Familien Danmark...

Weekend - og tid til det her! <3

Til fare for omverden...

Jeg er hende den nederen i bussen lige nu. Hende, der sidder og snøfter, nyser og pudser næse. Hende, der sikkert smitter de omkringsiddende - men som sikkert også er blevet smittet i selvsamme bus tidligere på ugen.

Jeg er syg i dag. Snotforkølet. Det startede i går, hvor det begyndte at dryppe ukontrolleret fra min næse, mens jeg sad på kontoret (charming, I know...) og som i dag har resulteret i at timerne er blevet tilbragt under dynen med en bog. Ret tiltrængt, faktisk, hvis ikke der lige var den konstante pudsen næse...

Og så er der jo det der med at have børn. Bare fordi man selv kan melde sig ud af dagen, fortsætter deres. Og de skal jo altså hentes (og bringes, men den klarede Hippien) lige meget, hvor sølle man føler sig. Så derfor sidder jeg og agerer smittekilde i bussen. So sorry...

Om ét stop er jeg der, og så er der kun samme tur hjem igen. Direktion sofa og tegnefilm!

Vi er hjemme nu, og denne her Hulk sidder og hygger ved siden af mig. Aaaah!