Hvorfor Elvis blev til Elvis...

Det lå aldrig i kortene, at Elvis skulle hedde Elvis. For det første troede jeg i de første par måneder, at vi ville få en pige – for det andet troede jeg, at det var en joke, da Hippien foreslog navnet Elvis.

Jeg havde masser af pigenavn på lager. Det var nemt nok – det svære ville være at vælge. Hippien var dog helt sikker på, hvilket pigenavn han foretrak, og da det også var på min liste (omend ikke i toppen), var det nok endt med det, hvis det havde været en pige, vi ventede. Men det var det jo så ikke.

Jeg glemmer aldrig den aften, faktisk nærmere nat, Hippien foreslog navnet Elvis. På det tidspunkt kendte vi stadig ikke kønnet, men vi var selvfølgelig i gang med at vende navne. Han kom hjem fra en sen, sen øver og var lettere bedugget, da han glad vækkede mig og sagde ”Jeg ved, hvad han skal hedde, hvis det er en dreng!”. Jeg mumlede søvnigt ”Hvad da?”, og han svarede ”Elvis!” Min respons var at grine højt, sige ”Yeah right” og vende mig om og sove videre...

I den følgende tid blev maven kaldt ret meget Elvis. Hippien var insisterende, og jeg gik med på joken. For det var jo en joke, ikke? Lige som når vi kaldte maven for Batman. Og i øvrigt var det jo en pige!

Men så var det pludselig ikke en pige længere. Pludselig begyndte jeg at føle mig mindre sikker på kønnet, og til sidst afslørede scanningen jo også, at det var en lille fyr, der lå og boblede derinde. Hvad gør man så?

Jeg begyndte at varme lidt op over for Elvis. Navnet var jo cool nok – men altså ikke som fornavn! Hippien havde for længst nedlagt veto mod, at drengen måtte blive musiker (lad os se, hvordan det veto kommer til at overleve – drengen er så über-musikalsk...), og kan du måske forestille dig en Overlæge Elvis? Eller en Revisor Elvis? Jeg kunne ikke. Så jeg begyndte at lede efter drengenavne, som kunne fungere med Elvis som mellemnavn. Derudover skulle det så også helst være på fem bogstaver, hvis det skulle leve op til Hippiens mærkelige præference... Jeg var forbi Anton Elvis, Aksel Elvis og så Oscar Elvis. Det var der, vi endte. Oscar var et godt navn – fem bogstaver og indeholdende et C lige som i forældrenes navne. Det var fint.

Så vi meldte ud til familien, at han skulle hedde Oscar – men vi blev selv ved med at kalde ham Elvis. Og ca. en måned før termin kunne jeg godt selv se, at det jo ikke gik. Mens Hippien havde haft sit mærkelige ønske om et navn på fem bogstaver, havde jeg kun haft ét krav. Han skulle ikke ende ud i samme rod som mig – han skulle ikke ende ud med et mellemnavn, som blev brugt som fornavn, og et fornavn, som kun var til besvær. Og se nu, hvad vi var på vej ud i?

Så dér sad vi en sen aften på Den Smagløse i Odense sammen med Hippiens bror og en af hans venner. Hippien havde spillet koncert på Jazzhouse Dexter, nu var det blevet sent, og jeg var dødtræt og meget bevidst om, at jeg var den eneste ædru i lokalet, da jeg hørte ordene komme ud af min mund. ”Det holder jo ikke, det der. Jeg synes, han skal hedde Elvis Oscar i stedet”.

Bang!

Hippien tog mig på ordet, og sådan blev det. Og jeg har aldrig fortrudt det – han er SÅ meget en Elvis. Også en Overlæge Elvis, hvis det bliver relevant til den tid.:)

Dagens ups no. XVIII: De urimelige franskmænd - eller noget...

Ovenstående sms modtog jeg i går fra min mobil-, tv- og internetleverandør. Jeg tjekkede straks min konto og blev rasende! Mit abonnement var ændret til en dyrere tv-pakke og et dårligere mobilabonnement, der så ud til at ville kræve penge for opkald til fastnet i Danmark (det har indtil nu været inkluderet i prisen - meget cool, hvis ikke lige det var fordi, at nærmest alle i Danmark har droppet deres fastnet...).

Hvad fanden bildte de sig ind? Hvordan kunne de bare ændre sådan noget af sig selv? Jeg skumlede godt og grundigt over denne urimelige måde at lave forretning på. Eller noget...

I dag var jeg nemlig forbi butikken for at skælde dem ud. Ekspedienten virkede ret uforstående. Han kunne godt se, at der var noget rod med en ekstra linje for et mobilabonnement, der så kostede en ekstra euro, men ellers var alt da fint? Jeg forklarede ham så tålmodigt som muligt, at problemet var, at jeg ikke havde behov eller lyst til at ændre noget. Så hvordan kunne de bare gøre det uden mit samtykke? Eller noget...

Han kiggede på sin skærm. Mit abonnement var ganske rigtig ændret. Af "mig" - eller det vil sige, af en eller anden via min multi-teknologi-box, som styrer det hele. Og der var jo faktisk noget med, at Elvis havde siddet og leget med dens fjernbetjening i går...

Jeg fik røde ører, ekspedienten rettede mit abonnement tilbage igen, og fjernbetjeningen bliver fremover lagt uden for Elvis-rækkevide.

Den lille baryl!!

Om konceptet "chaump"

Kender du "chaump"? Jeg skal være ærlig at sige, at det gjorde jeg ikke for bare få uger siden. Men nu - nu støder jeg på chaump dagligt.

Man skulle måske tro, at chaump var champignoner. Det er det for så vidt også, hvis man sidder og kigger i bøger, hvor der er svampe med, eller hvis man leger med legemad fra IKEA. Men ellers gælder det ikke.

I aften var chaump for eksempel ikke champignoner. Champignonerne på den hjemmelavede pizza (tak, Sarah!) smagte nemlig helt okay. Næ, i aften var chaump rød og grøn peber.

Alt, hvad Elvis ikke kan lide, hedder chaump.

Chaump kan opstå ud af det blå. Den ene bid kan smage fantastisk, den næste kan være chaump og blive spyttet ud igen.

Chaump kan være en ting, en farve, en konsistens. Under putningen i aften var sutten faktisk chaump! Den var altså ny - og lidt kritisk. Heldigvis stoppede den med at være chaump igen efter et par sekunder.

Jeg elsker børnelogik! Chaump it is...

Hvad kalder jeres unger det? For jeg vil vædde med, at de har et tilsvarende begreb!

10 nye situationer post-baby

Jeg synes, at jeg er faldet over en del lister den seneste tid, som handler om ting, man har lært efter man er blevet mor. Sådan én vil jeg også lave - men det bliver altså ikke af den type med "Man lærer, at man kan klare sig uden søvn", for helt ærligt - det var en af de ting, jeg trods alt havde forudset ville ske. Næ, så vil jeg hellere lave en liste over ti overraskende situationer, jeg ikke havde forudset at ende i.

1. At lægge mig til at sove i en fugtig eller decideret våd seng, fordi en lille dreng har drukket vand og ikke været helt god til at styre glasset. Og ikke gøre noget ved det.

2. At tænke, at man faktisk ligger ret godt med hovedet oven på kanten af en tremmeseng.

3. At være tilfreds så længe det kun er ens bagdel, der er skubbet ud over sengekanten, mens resten af sengen er optaget af mand og søn.

4. At pludselig være ekstremt opmærksom på at finde den vej gennem metrosystemet med færrest trapper.

5. At være uforholdsmæssigt vild med at være iført matchende t-shirt med min søn - især når det er en t-shirt med "Mand!" aka Bruce Springsteen.

6. At reelt overveje at skaffe mig en t-shirt med en fugl på, fordi min søn altid mener, at mor skal have "Gok gok" på.

7. At ærgre sig over, når ungen ikke gider se mere tegnefilm. Hallo - vi er lige midt i Løvernes Konge!

8. At faktisk glæde sig til at se Wheels on the Bus i 64 minutter non-stop om morgenen, bare fordi det er hyggeligt at putte.

9. Pludselig at kunne navne og lyde på langt flere dyr, end jeg troede muligt

10. At elske fuldstændig ubetinget. Og ja, det havde jeg godt hørt om på forhånd, men man kan vitterligt ikke forestille sig det, før man er i det.

Et styks surt løg

I det der indlæg, I blev snydt for, ville jeg have skrevet lidt om, hvor nem en dreng Elvis. Hvordan han ALDRIG er sur eller umulig. Men altså, man kan åbenbart jinxe ting, selv uden at sige det højt - for hold nu op, hvor er han blevet et surt løg i denne weekend. Jeg ved ikke, om det bare er The terrible two's, som er ved at kicke ind, eller om han bare savner sin far. Men alt er bare galt.

Jeg skal ikke komme og sige, hvad han skal have på af tøj. Eller at han i det hele taget skal have tøj på.

Jeg skal ikke prøve på at flytte noget legetøj. Eller et glas. Eller hvad end, jeg ellers kunne finde på at flytte.

Jeg skal ikke prøve at forklare ham, at man ikke må lege med vaskepulver.

Jeg skal simpelthen bare ikke bestemme noget som helst!

Men det gør jeg jo - og så bliver Elvis sur. Han vender mundvigene ned ad, brokker sig og græder så. Problemet er jo bare, at når man bliver ked af det, vil man gerne op til mor. Men det er jo også mor, man er sur på.

Når han hulker allermest, er jeg begyndt at spørge ham, om han er vred nu? Så får jeg et hikstende "JA!". "Er det mor, du er vred på?" "JA!"

Så får vi lige som det på plads.

Åhh, din lille møgunge. Dit sure løg, dit klisterdyr - din glade, fjollede, skønne unge (som heldigvis sover lur lige nu - pyyyh!)

Sådan skulle man altså se ud, mens der blev spist frokost. En frokost, som i øvrigt kort efter blev kastet væk, fordi der pludselig var "chaump" i!?

Fødselsdag på fransk manér

Tidligere på ugen havde jeg som sagt fødselsdag, og selv om det var en ganske almindelig arbejdsdag for mig, var det også en rigtig dejlig dag!

Hippien og Elvis stod op sammen med mig, og mens Hippien hentede chokolade croissanter, lærte jeg Elvis at sige "Hurra" og vifte med flag. Mindre kunne vel ikke gøre det...:)

Vi fulgtes alle tre i bussen, fordi jeg havde overtalt mændene til at tage forbi en butik for at skaffe solformørkelsesbriller (ups...), mens jeg tog på arbejde. Ved frokosttid joinede jeg dem i butikken - de stod i kø på anden time! (Endnu mere ups...). Endelig lykkedes det dog at få fat på de nødvendige eksemplarer, og så gik vi over på den nærmeste café og spiste frokost. Jeg fik tatar. I solskinnet. Ahhh...

Om aftenen kom jeg farende ind af døren lidt i halv otte, og så smuttede vi straks ned på en af de nærmeste Brasserier, alle fire. Elvis havde fået mad hjemmefra, men vi andre skulle have Moules Frites. Snubsen hyggede sig i stor stil med et glas vand, en tallerken fritter og sporadisk lidt iPhone-leg. Han er så mega sej, altså!

Fødseldage betyder ikke så meget for mig mere. I hvert fald ikke min egen - jeg glæder mig selvfølgelig vildt til Elvis'! Men alt i alt var det altså en god dag. Enkelte gaver, familietid og ikke mindst masser af god mad - på den franske måde.

Yes, please - jeg er klar på et år mere.

 Jeg elsker, at Elvis ligner en lille mand, der sidder med sit vinglas og er midt i en dyb diskussion, hvor han lige overvejer sit næste svar.

Til min Tordenunge, pt. I

Kære Elvis,

Der er noget, vi bliver nødt til at snakke op. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor du altid vælger at droppe luren i de weekender, hvor vi to er alene hjemme sammen? Og kun de weekender! Jeg er selvfølgelig glad for, at du meget hellere vil være sammen med mig end at sove, men du må også forstå, at mor er træt. Mor er meget træt. Og jeg tror ærligt talt, at du ville få mere ud af mig senere på dagen, hvis vi lige begge fik den times pause. Det er jo heller ikke så sjovt for dig, at jeg så er nødt til at rende rundt og rydde op og ordne vasketøj, når du egentlig bare vil på tur!

Når nu vi er ved ting, jeg ikke helt forstår, så forstår jeg egentlig heller ikke din modesans i dag. Hvorfor ville du absolut i seng iført en helt sjaske-våd savlesmæk og med din trærangle om armen som armbånd? Det er da ikke rart at sove med! Én ting er, at jeg i hvert fald ikke måtte tage bodyen af og give dig natdragt på, og én ting er, at du absolut ville iføres stribede knæstrømper sammen med de bukser, jeg så mente, du skulle have på sammen med bodyen. Men våd savlesmæk og et hårdt armbånd? Det forstår jeg altså ikke.

Jeg forstår heller ikke rigtig alt, hvad du siger, men det er måske ikke så mærkeligt, når nu du taler dagen lang. Jeg er SÅ stolt over, at du kan tælle til 10, selv om 8 er blevet droppet i farten, men jeg ville nu ønske, at jeg forstod hvad "dede-dede-dede-dede" betød, for du siger det jo hele tiden uden pause. Jeg tror faktisk ikke rigtig, at du har tiet stille i dag overhovedet?

Endelig forstår jeg altså heller ikke, at du slet ikke gad at spise de pandekager, jeg bagte til os, men til gengæld gladeligt indtog æblejuice med rosiner puttet i. Men måske er det bare NOMA-agtig gastronomi, som jeg ikke er sofistikeret nok til at forstå.

Du må endelig ikke misforstå mig - jeg elsker at være sammen med dig, også når det bare er os to. Faktisk nyder jeg at vi har tid sammen, du og jeg. Men jeg tror også godt, vi kan blive enige om, at vi er to, der glæder os til, at far kommer hjem igen...

Kærlig hilsen,
Muaaaar

Nogle ting kan bare ikke multi-taskes...

Holy f***, hvor har det bare været en hård dag. Jeeeeesus! Altså, jeg vidste godt, at den nok ikke ville blive nem, men det tog nu alligevel fusen på mig, hvor hårdt det blev.

Som jeg kort nævnte her, så var jeg nødt til at arbejde hjemme i dag, fordi både Hippien og vores au-pair tog til Danmark i går. Det var ellers først meningen, at Hippien ville være taget af sted lørdag, men flybilletterne ville ikke som os, og den eneste gangbare løsning var, at han rejste torsdag.

Så i dag har jeg simultant haft gang i tre ting:

• Tage mig af Snubsen,
• Arbejde,
• Lede efter lejlighedens forbandede vandmålere...

Ikke nogen nem sag, vil jeg gerne lige sige!

Snubsen valgte først og fremmest, at dagen skulle begynde kl. kvart i syv. Hvorfor kan hans far snildt få ham til at sove til 9, når jeg ikke kan?? I dag var mit mål faktisk bare at sove til otte, men næææ nej... Gah, kaffe! Ellers har von Snubs i det store hele været en rigtig champ i dag, og han har også ladet sig pacificere af iPads, Disney-film og sutter rimelig meget (jeg har så dårlig mor-samvittighed...), men det ER jo bare ikke sjovt at skulle passe sig selv en hel dag. Og slet ikke når mor for engang skyld er hjemme! Så jeg har måtte simultant skrive emails og tegne ugler og ellers rende frem og tilbage mellem arbejdsbordet og sofaen. Endelig faldt han i søvn til lur kl. lidt over tolv, men så var det jo bare i fuld fart tilbage til computeren.

Derudover har jeg som sagt brugt laaaang tid på at lede efter lejlighedens vandmålere. Aflæsningen skulle ske senest i dag, og jeg kunne ikke få fat på ejeren, så hun kunne forklare mig, hvor de er. Jeg ved godt, at det lyder som en lille ting, men seriøst - jeg har haft skruet paneler af og ja, til sidst også skruet cisternen af og kigget i toilettet, fordi jeg endelig fik en mail, hvor der stod, at den var "in the toilet". Vores toilet er altså på max 1,5 kvm, og når der INTET er at se, så bliver man til sidst desperat. Først her til aften fandt jeg den så - inde bag den udluftningskanal, som jeg ellers troede var boret fast i væggen. Godt så.

Nå ja - og så rundede det hele selvfølgelig af med, at den fisk, vi skulle have haft til aftensmad, var muggen! Noooooo! Men hurra for en enkelt kyllingefilet i fryseren og lidt rester af flæsk fra sidste weekend (den tog jeg, for de sang vist lidt på sidste vers ift. holdbarhed!). Så vi fik en lækker blanding af æg, broccoli, avocado, kylling og flæsk - også kendt som "tøm køleskabet". Hold nu op, hvor jeg skylder Snubsen i morgen!

For lige at sætte kronen på værket, så var det også dagen, hvor Hippien ringede og fortalte, at han har mistet sit nøglebundt med alle nøgler til hhv. Paris og København, og så opdagede jeg her til aften, at Snubsen har et mærkeligt udslæt over store dele af kroppen. Og så var der jo lige den der solformørkelse og de hårdt indkøbte briller, som tabte stort til et overskyet Paris. Det taler vi ikke lige om...

Men nu. Nu er jeg vist i hus, for færdiggørelsen af selvangivelserne får godt nok lov til at vente til i morgen! Jeg har været voksen nok for i dag. Nu vil jeg have en kold øl og se X Factor. Sgu. 

Et af de øjeblikke i dag, hvor Snubsen gerne sad og hyggede sig for sig selv - med dyne, Hop Hop, Muh, Ziob (zebraen, som gemmer sig under dynen), en skål rosiner, en Disney-film og 10(!) sutter.

Det, man går glip af // Svanesøen

Nogle gange er det lidt belastende at bo i Paris. Som for eksempel, når man kommer til at følge lidt for godt med i, hvad der sker i København, og man dermed indser, hvad man går glip af...

Én ting, jeg ærgrer mig rigtig meget over at misse, er den nye opsætning af Svanesøen på Det Kongelige Teater. Den ser jo SÅ flot ud! Smukke kostumer, vild makeup, fantastiske kulisser og så selvfølgelig en vidunderlig historie og enestående musik. Ååååh, hvor ville jeg gerne se den! Desværre går den kun i Operaen indtil d. 1. maj, og jeg er først i Danmark igen to uger efter. Tough luck...

Derfor må jeg nøjes med at anbefale den til jer andre - hvis I har muligheden (og lysten selvfølgelig...) så se den! Og så fortæl lige mig alt om det.:) Personligt ville jeg vælge at se den med Ida Praetorius (hende fra plakaten øverst) som Odille/Odette, men jeg er nok også farvet af, at hun er min balletlærerindes datter, og jeg derfor har "fulgt med", siden hun var balletbarn. Jeg er vild med den pige - hun er SÅ dygtig. Meeen det er de andre ballerinaer nu også, så mon ikke alle forestillinger er lige vilde?

Prøv lige at se de billeder - nøj, hvor gad jeg godt...

 Hvor smukt er det her sidste billede ikke? Det gad jeg egentlig godt have på væggen!

(Alle billeder fra Det Kongelige Teaters hjemmeside)

Springtime in Paris

Ahh, Paris... Le printemps... L'amour...

Solen skinner, fuglene synger og her dufter af forår. Jeg har smidt strømperne og har bare fødder i ballerinaerne.

På vej til parken med min frokostbaguette i posen blev jeg stoppet af en ægte fransk business mand, som fortalte mig, at jeg var meget smuk og inviterede mig på date.

Så bliver det næsten ikke mere kliché, og jeg elsker det! Cyklen findes frem på torsdag - mit skillepunkt er min fødselsdag. (Som jo så altså er i morgen, hint hint...)

Forår - du har været savnet!<3

(Billede tyvstjålet via Google - helt sådan ser her dog ikke ud endnu, men snart! Snart!)

Om skoindkøb og om at lave ingenting og dermed nå en masse

Lørdag morgen - jeg er moderen, som godt kan bryde alle regler og dele chokoladekiks i sofaen - før morgenmaden!

Ahh, weekend. Jeg er og bliver fan, selv om jeg godt synes, at weekenderne kunne tage at udvide sine åbningstider! Men okay, det gør den så faktisk i næste uge, hvor jeg grundet dårlig flylogistik er nødt til at arbejde hjemmefra fredag, fordi både vores au pair og Hippien er i Danmark... Undskyld, chef.

I går var dagens eneste rigtige mål at få købt sko til Snubsen. For ham var det helt sikkert et højdepunkt - han har sådan en lille sejrsdans, hvor han tramper rundt om sig selv, som han fyrer af, når der sker noget rigtig vildt, og den fik jeg to gange i går; én gang, da jeg sagde, at vi skulle på legeplads, og én gang, da jeg sagde, at vi skulle ud og købe sko. Snubsen er fan. Me - not so much.

Jeg synes, at det er mega svært! Tag nu denne gang - hans vinterstøvler, som nu er for varme, var en str. 23. Hans efterårssko var str. 22, så der skulle nye til - men hvilken størrelse? Vi målte efter i den føste butik, og vil umiddelbart sige - 23. Men det virker bare så fjollet! Altså - hvor hurtigt vokser han så ikke ud af dem igen? Nå, vi endte med at købe ham et par sko i str 23 - som jeg så derhjemme opdagede kun er minimalt større end hans gamle str. 22 (en halv cm...). Aaarrgh! Nu må de holde, så længe de kan.

Hvordan lykkes det folk at købe vinterstøvler et helt år forud? Jeg har ingen fornemmelse af, hvor hurtigt Elvis' fødder vokser - jeg synes, det har været vildt forskelligt indtil videre! Jeg tør næsten godt købe et par sandaler til ham i str. 24, men også kun næsten. Det er så svært at gennemskue. Har I nogen gode tips?

I dag har vi lavet ingenting - forstået på den måde, at vi ikke har forladt lejligheden. I stedet har Elvis set rigtig meget tegnefilm (Cars var et hit i dag, efter en laaaang periode med Aristocats), og Hippien og jeg har været praktiske og har fået ryddet op og gjort rent, båret ting i kælder og fået hængt lidt ting op; herunder Elvis' luftballon, som han ellers fik til sin dåb. Ahem... Det var SÅ fedt at få ordnet det hele, og Elvis' værelse bliver hyggeligere og hyggeligere. Der er lidt vej endnu, men det går nok.

Chef Elvis a la MAC

Ellers var det weekenden, hvor:

• Elvis har sagt "Ja" den første million gange. Sådan føles det i hvert fald. Det er ordET for tiden.
• Vi så en dame fange en due i parken og proppe den i sin taske - levende. Seriøst!?
• Jeg legede Vesterbro og lavede stegt flæsk med persillesovs til middag - totalt hit!
• Elvis besluttede sig for nye legekombinationer - herunder at køre tur på motorcykel. Med Mickey Mouse-ballonen. Og en hammer.
• 5 dukkede op i mængden af tal, Snubsen kan tælle til. Det udtales dog "Schem".
• Elvis gjorde det klart, at han ikke kan lide "chaump" - dvs. champignoner. I aften fandt jeg dog ud af, at chaump nu dækker over alt, som han ikke kan lide - herunder også tomater.
• Jeg tævede Hippien i skak! Hvor elitære er vi lige? Jeg opdagede det dog ikke engang - så mere elitære er vi tydeligvis ikke...

Nu vil jeg fylde badekaret og smide mig med et afsnit Hart of Dixie og bare flade helt ud. Weekenden er ikke slut endnu.:) Aaaaaaah!

Om selvpromovering og Facebook

Jeg er ikke særlig god til det med at promovere mig selv. Jeg kan ikke lade være med at føle, at det er lidt påtaget, og så er der en lille stemme inden i mig, som bliver ved med at hviske "hvem i alverden tror du lige, du er?" til mig.  Det er virkelig svært at få stemmen til at tie stille, selv om jeg godt ved, at den ikke er konstruktiv.

Tag for eksempel Instagram - jeg prøvede virkelig at vænne mig til at kalde min konto for @tordenmor. Men nej, det fungerede altså ikke for mig, og jeg gik tilbage til @carolinecalov. Det føltes bare mere ægte og mere mig.

Men nu! Nu har jeg altså lavet en Facebook-side for denne blog. For helt ærligt - når man har valgt at have en blog, ligger der jo også en vis del selvpromovering i det, hvis man gerne vil nå andre end bare den nærmeste familie... (Nu gør jeg det igen - undskylder. For hvem i alverden er det lige, jeg tror jeg er? Aaaaargh, ti nu stille!).

Anyways, siden er lavet - bloggen skal få lov til at have et talerum, og folk skal have en chance for at kunne følge med også uden at have Bloglovin' eller skulle kigge forbi hver eneste dag (selv om I altså godt må!).

Så hop herind og smid mig et Like - så bliver jeg så glad. Det kan måske endda være med til at få stemmen der til at holde kæft med tiden.:)

Søvnterrorist 1 og 2

Kender I det, hvor man næsten ville ønske, at man havde haft videofilmet en situation for efterfølgende at kunne køre den i dobbelttempo med cirkusmusik til? Sådan havde jeg det i går aftes. Eller nat var det vel egentlig.

Fordi jeg kom til at kaste mig over den der franske/danske selvangivelse i går, kom jeg jo aalt for sent i seng. Normalt går jeg i seng mellem halv tolv og tolv, men i går var den nærmere tyve over tolv. Netop som jeg havde slukket alt lyset i lejligheden og var på vej ind til Snubsen i soveværelset, aldeles klar til drømmeland, kom Hippien hjem fra en spontan koncerttur. Okay - detour; jeg skulle selvfølgelig ud og sige hej...

...Og så vågnede Snubsen og kaldte på mig. Så jeg gik ind til ham, fik hentet vand til ham, dysset ham i søvn igen og lagde mig selv ved siden af. Jeg nåede lige at falde hen...

...Og så kom Hippien ind og vækkede mig igen. Vi skulle jo lige små-snakke lidt. Jeg nåede lige at vågne helt, hvorefter han gik ud i køkkenet igen for at finde sig noget mad. Jeg faldt hen...

...Og så kom Hippien ind og vækkede mig igen. Han skulle lige fortælle mig, at han ville spise nogle specifikke rester, som jeg så måtte forklare ham altså allerede var blevet fortærret. Han var ikke tilfreds og gik ud i køkkenet igen. Jeg faldt hen...

...Og så kom Hippien ind og vækkede mig igen. Han var aldeles utilfreds med indholdet af køleskabet! Jeg gik med ud i køkkenet for lige at se, om jeg ikke bare kunne fikse et eller andet, men niks. Han besluttede sig for at gå ud efter noget mad. Jeg gik ind i soveværelset og faldt hen...

...Og så vågnede Snubsen. Og ville have mere vand. Jeg hentede det til ham og fik ham dysset til ro igen. Efter endnu lidt tid faldt jeg endelig hen igen...

...Og så kom Hippien tilbage og vækkede mig igen for at spørge, om jeg også var sulten? Ehm, nej tak. Jeg er egentlig bare ret træt og skal snart op! Han gik ind i stuen for at spise sin hjemhentede mad, og jeg faldt hen...

...Og så kom Hippien ind i seng og SÅ kunne vi sove! På det her tidspunkt var klokken på den forkerte side af to.

Jeg er godt nok glad for, at en tidlig morgen her trods alt betyder, at jeg kan sove til halv otte - men jeg er nu pænt træt alligevel i dag! De der to terrorister, jeg bor sammen med - nogle gange gør de det altså ikke helt nemt...

Skat, ååååh Skat...

Jeg ville egentlig have skrevet et indlæg i aften om det at være overprivilegeret på nogle områder med verdens bedste kæreste og verdens nemmeste, sødeste unge, men samtidig underprivilgeret på andre områder. Men så kom jeg til at begynde på min selvangivelse.

Hold nu op, hvor er det kedeligt at være voksen...

Nu er Skat i forvejen ikke den simpleste dansepartner i verden, men det bliver saaaaatme ikke nemmere af, at man flytter til udlandet! Og lejer en lejlighed ud i Danmark. Og i øvrigt er ved at løbe tør for nem-id'er, men ikke kan registrere en udenlandsk adresse til at få tilsendt et nyt nøglekort.

Så ja - intet hyggeligt indlæg i aften alligevel. Jeg skylder jer!

Dagens udflugt - Jardin d'Acclimatation

For et par uger siden gik jeg rundt i minus ti grader i New York, og i dag var det så 18 grader og solskin i Paris. Velkommen til foråret! Sikken et skift - og jeg elsker det!

Jeg havde én mission for i dag - jeg ville være udenfor mest muligt! Og det lykkedes også, kun afbrudt af Snubsens lur. Om formiddagen var han og jeg på legeplads - bare os, og efter hans lur tog vi på tur sammen med Hippien. Vi forsøgte os for første gang med at tage ud til Bois de Boulogne og Jardin d'Acclimatation, og det bliver i hvert fald ikke sidste gang!

30 minutter med Metro med et enkelt skift på Concorde, og så var vi pludselig ude i den dejligste park, som vel nemmest kan sammenlignes med Dyrehavsbakken. En kombination af park, zoologisk have og Tivoli. Snubsen var fuldkommen overvældet; jeg har aldrig set så stoooore øjne på ham. Han fik lov at klappe geder, han løb rundt på græsset og han stod i lang tid og bare kiggede på en forlystelse, der kørte forbi. Nå ja - og så fik han en Mickey Mouse-ballon til 8 euro! Det er jo sindssygt... Men udover det var det en billig fornøjelse - de 3 euro pr. voksen var godt givet ud.

Det første vi så, da vi kom ind, var gynger! Rigtige gynger!! Desværre var der også virkelig mange børn, som både brugte og stod i kø til gyngerne, så Snubsen fik ikke chancen denne gang. Men som sagt - vi skal helt sikkert derud igen, og hvis Hippien tager derud med ham en hverdag, burde der være rig mulighed for masser af gyng-gang.:)

Næste gang vil jeg derud fra morgenstunden med madpakke og tæppe og hele molevitten og så bare bruge en hel dag derude. De to timer i dag var alt for lidt. Det kan altså virkelig anbefales til børnefamilier, der ellers er på storbyferie i Paris.

Tre flotte fyre - Mickey, Snubsen og Hippien 

En skjorte med lidt for løse knapper og en Snubs, der vil op og bæres ("Taaag!") er en dårlig combo - jeg opdagede flere gange, at jeg gik rundt og var upassende nedringet!

Jeg giver op - jeg kan ikke få denne her video centreret. Det ser ikke kønt ud, men den får lov at blive - den er sød!

En video slået op af Caroline (@carolinecalov) den 8. Mar 2015 kl. 2:36 PDT

En meget stærk reaktion på... en and! Det afsluttende "Kykelikyy" var i øvrigt fair nok - der var et par haner i baggrunden

Dagens ups no. XVII

Når man er blevet rigtig god til at snakke, men trods alt ikke taler rent, så kan det godt gå lidt galt en gang imellem...

Det er aftensmad-tid igen-igen. Snubsen er blevet lidt små-kræsen på det sidste (eller også er det bare fordi, han er småsyg... Jeg håber det!), så han vil ikke have fars lasagne. Klokken er blevet alt for mange, og jeg kan mærke, at han er virkelig træt, så det er ikke en aften til diskussion, og han bliver derfor tilbudt en portion yoghurt i stedet.

Mig: "Skal du også have frugt på?"

Elvis: "Ja! Fuck! Fuck! Fuck! Fuck!"



Jeg kan godt se det - der er ikke så langt fra frugt til fuck, meeeeeen...

Klipper det sidste bånd

Jeg ville egentlig have skrevet et indlæg om, at vi nu havde sat lejligheden i København til salg, men så kom jeg fra det... Og nu er den sgu solgt! Det tog halvanden måned, og det er sådan en lettelse. Jeg ved godt, at halvanden måned ikke er længe, men når man bor i et andet land og bare begynder at kunne tælle ned til, at der skal betales af på boliglån igen, så er det rigtig rart at få det ud af verden.

D. 1. juni - der vinker vi endeligt farvel til drømmelejligheden - til der, hvor Elvis levede sit første år. Og helt ærligt? Det er faktisk helt okay. Jeg HAR taget mentalt afsked, og jeg er klar på at gå all in i det her nye liv. Så det vil bare være befriende ikke at have det ansvar, som hiver mig tilbage til København. Dén lejlighed er et afsluttet kapitel, og nu har vi så en god basis på plads, til når vi næste gang skal købe igen. Det er cool.:)

Jeg ville egentlig gerne have lagt lidt billeder op som en afsked, men det er lige gået op for mig, at jeg faktisk aldrig har fået taget billeder derfra. Jeg har kun den tidligere ejers, gemt fra den salgsopstilling, som jeg i sin tid faldt for. Det er egentlig lidt absurd - med alle de billeder, jeg ellers tager, har jeg aldrig fået taget billeder af mit hjem gennem 3 år. Billederne fra denne omgangs salg er jo taget af vores lejeres indretning, så dem kan jeg heller ikke vise frem. Så ja, det må I tænke jer til.

Held og lykke til de nye ejere - jeg har luret mig frem til, at lejligheden bliver i musikerhænder, og det har jeg det et eller andet sted godt med. Den bliver i "familien".:)