Den store badedyst

En noget mindre Snubs, dengang anden var det bedste badelegetøj. Nu er det en spand og en skovl.

Jeg forstår altså ikke børn. Det gør jeg vitterlig ikke. De skifter jo mening, som vinden blæser! Tag nu konceptet: At gå i bad. Det kender vi alle sammen, og det er da en dejlig ting. Det kan rangere fra meget rart til helt fantastisk, men det er vel så også det. (En sjælden gang er det måske helt forfærdeligt, men så er det fordi, der ikke er mere varmt vand, og det er en helt anden sag...)

Men nej. Ikke for børn, eller i hvert fald ikke for Snubsen. Da han var helt lille, betød bad skrig og skrål. Det kunne han tydeligvis ikke lide. Indtil han pludselig kunne, og så var det deeeeeejligt. Indtil badekaret pludselig igen var fjenden, og kun et sjældent brusebad på mors arm var ok.

Så lærte han at sidde selv, og så blev det ret sjovt at sidde og plaske. Indtil han pludselig kunne stå op, for så var det sjoveste faktisk til mors store gru at rejse sig op i badekaret h-e-l-e tiden.

I sommer blev han så opereret og måtte ikke komme i karbad i en periode, og derfra har det bare været ulogisk. Det blev selvfølgelig ikke bedre af, at han brændte sig så grumt under en badesession på Tunø... I lang tid derefter var bad lig med gråd, gråd, gråd, og det var hårdt for alle parter. Det krævede lange og mange plaskesessioner i gården med Snubsen uden for karret, før det pludselig begyndte at være sjovt igen.

Og nu? Nu er bad bare det bedste. Ser han et billede af en pool i en bog, råber han ”Ba, ba, ba” og stopper ikke igen, før han får lov til at komme ind under bruseren (som er det eneste vi pt har...). Bliver vi fanget i regnvejr, peger han op mod himmelen og råber ”Ba, ba, ba”. Tillader jeg mig at gå i bad uden ham, står han uden for bruseren og banker på glasdøren i et væk – og når han så får lov til at komme med i bad, så gud nåde og trøste den, som beslutter sig for, at nu er badet altså slut. Han bliver rasende!

Det er ekstemt kært, skørt og irriterende på samme tid. Og lad os nu se, hvad der sker i den nye lejlighed, hvor vi får badekar. Så står det hele sikkert på hovedet igen.