Om at være bedste-mor

I går sad Elvis og jeg og læste "Pirater i Havsnød" igen-igen. Eller det vil sige, denne gang læste vi faktisk ikke rigtig i bogen - vi sad og "snakkede" med piraterne på forsiden. Det er åbenbart lige nu et større hit end faktisk at åbne bogen...

Anyways, en af dem "sagde" så "Hej Elvis, hvem sidder du der med?" og Elvis svarede "Det er min mor. Hun er den BEDSTE mor!" Og så sad jeg lige der og havde lidt svært ved at snakke piratsprog... (De må i øvrigt ikke sige "Aaaarrrrh" for så "bliver jeg jo lidt bange" siger Snubsen)

Det gik seriøst lige i hjertet. Den bedste mor. Der er mildest talt ikke noget andet, jeg hellere vil være. Og det mindede mig SÅ meget om, da jeg selv var barn. Jeg kaldte altid min far for "bedste-far". For det var jo det, han var. Jeg husker specielt tydeligt en af hans tre månders udstationeringer (jeg tror, det var nummer to Bosnien-tur, men det kan også have været Bosnien-tur nummer 1 eller Irak) - der var det også min måde at tiltale ham på i brevene. "Kære bedste far". Og nu er det så min tur til at være bedste-mor.

Om jeg så reelt ER den bedste mor, er jo altid spørgsmålet. Sådan helt overordnet tvivler jeg ikke, men jeg har godt nok stadig blandede følelser omkring vores prioriteringer med min karriere. Det skærer mig ret meget i hjertet, når Elvis siger ting som "Jeg kommer fra Paris. Far kommer fra Danmark. Mor kommer fra arbejde". Jeg har simpelthen ikke lyst til, at Elvis' bevidsthed om mig bliver bygget op omkring at "Mor er på arbejde". Det føles som en dårlig kliché fra gamle familiefilm, hvor faren altid var sådan en fraværende figur, som bare kom hjem fra arbejde engang imellem - bare med omvendt fortegn.

Men hvad kan man gøre? Det er nu engang sådan, at vores hverdag hænger sammen. Og Elvis mangler jo ingenting. Han vokser op i de mest trygge omgivelser - han har sin far hjemme det meste af tiden, han har sin dejlige au pair, og han har mig 100% om aftenen og i weekenderne. Han er sgu egentlig ret priviligeret! Men derfor kan den altså godt gøre lidt nas engang imellem. Som når Elvis bryder ind i en samtale om planlægningen af foråret og siger "Men jeg vil jo med til Bruxelles. Jeg vil jo med på konference!". Så ville man lige ønske, at verden var skruet lidt anderledes sammen...

Denne weekend tog vi op i toppen af Eiffeltårnet. Det var ret spændende, men også lidt farligt.

Ugen der gik: Et styks sygdomshelvede

Hold nu op, altså... Eller som Elvis ville sige "Sikke en omgang!". Det her har været en af de hårdeste uger, jeg kan komme på.

Sidste weekend var vi i Danmark til bryllup, og mens Hippien blev i København, tog Snubsen og jeg hjem søndag. Vi var dog først rigtig sent hjemme søndag aften. Sent som i "Elvis-faldt-i-søvn-i-taxien-to-minutter-fra-lejligheden"-sent. Klokken var 22.15 og den lille fyr kunne forståeligt nok ikke mere.

Mandag morgen skulle jeg så vække ham for at få ham i vuggestue, og det gik mildest talt ikke nemt. Han kom godt nok op, men han var helt mat og satte sig ved bordet og sov videre. Jeg tog en hurtig beslutning og meldte ham syg til vuggestuen og lagde ham ind i seng igen. Vores au pair skulle til fransk, men vi aftalte at jeg kunne arbejde hjemme, og så kunne jeg starte med at tage formiddagen med Elvis, indtil hun kunne tage over. Ærligt talt var det også et hit for mig - vi faldt begge i søvn og sov til kl. halv ti.

Da Elvis vågnede igen, var han helt i hopla og absolut ikke syg. Men - for der er altid et men... Hen over middag blev han igen helt ved siden af sig selv, og da han så blev lagt til lur, blev han ramt af sit desværre nu ret regelmæssig anfald af mavesmerter. Han græd og klynkede og kunne slet ikke være i sig selv, og siden lægen sidste gang havde sagt, at vi skulle tage på hospitalet under anfaldet næste gang, var der lige som ikke noget at rafle om. Så af sted med os! Selvfølgelig endte ungen så med at kaste op lige uden for dørene til skadestuen og så fik han det fint igen og gik bare omkuld i mine arme - så ingen forklaring denne gang hellere. Men i det mindste blev han frisk - og nu ved vi da, hvor skadestuen er og hvordan det fungerer.

Tirsdag var det så vores au pairs tur til at være syg. Hun klarede pasningen af Elvis alligevel, men det var ikke optimalt og det hele blev lidt mere presset.

Og guess what - onsdag blev det så min tur... Da jeg kom hjem fra arbejde, var jeg helt tung i hovedet og med begyndende hoste, og torsdag gik det helt galt, så jeg måtte gå hjem fra arbejde nærmest med det samme igen. Typisk nok havde jeg så en stor deadline i dag, så det blev noget med at arbejde fra under dynen i går. I dag har ikke været bedre, men jeg var nødt til at tage på arbejde, fordi min chef kom retur fra Indien og pga. den der deadline.

Klokken halv otte her til aftenb lev dokumentet heldigvis sendt, og jeg kunne tage hjem - og nu ligger jeg her helt baldret og med en fuldkommen hudløs snude. Øv, hvor er det nederen, altså! Hippien er heldigvis kommet hjem igen, så han står for putningen. Og denne weekend skal så bare stå på ren afslapning. Morgendagens rengøringsbesøg er aflyst - no way at jeg skal op med vækkeur og være ude af lejligheden kl. ti bare for at få gjort rent! HA! It's all about priorities, og jeg kan godt leve med lidt ekstra snavs, hvis bare jeg har min dyne...

God weekend til jer derude - forhåbentlig med mindre hosten og snot end her.

Til bryllup i sidste weekend - sådan ser jeg mildest talt ikke ud lige nu! Hej snotnæse... Men hey ja, jeg har sgu klippet håret af!

Dos and Don'ts på en skiferie

Det er allerede to uger siden, vi var på skiferie. Det fatter jeg slet ikke! Vænner man sig nogensinde til, at tiden flyver sådan? Det er altså småskræmmende... Allerede i morgen er det så af sted mod lufthavnen igen - denne gang til bryllup i Danmark. Tjuhej, hvor det går!

Nå, men det var den der skiferie, det skulle handle om. Vores første familieskitur. Så her er lidt tips omkring at tage op i en hytte midt i Norge sammen med 8 andre personer og med to ud af tre i familien som nybegyndere på ski (én på 38 og én på 2,5).

• Forbered de små ved at anskaffe bøger om det at stå på ski inden. Vi har læste "Lillesøster står på ski" så mange gange, så Elvis var helt vild med ideen. Faktisk nåede vi kun ud af lufthavnsbussen fra fly til terminal før han råbte "NU skal vi stå på ski!".
• Historien om Lille Madsens hus, som blæste væk kan også anbefales. Med den i mente kælkede vi virkelig meget ned af "Benbrækkerbjerget"!
• Hold styr på hvis støvler, der er hvis. Ellers kan man komme til at bruge meget tid på at skifte ud. Jeg fik tydelige associationer til en skitur som barn, hvor jeg først havde glemt at tage skistøvler på, og min far derefter skyndte sig hjem efter dem og kom tilbage med min lillebrors. Det ligger åbenbart til familien...
• Hold styr på hvis ski, der er hvis. Mine var f.eks. nummer 477 og Snubsens nr. 280. Yes, noget blev gjort rigtigt!
• Gør det klart for de 2-årige, at man ikke må flytte sin ski ud fra "transportbåndet" på vej op af bakken. Ellers kan følgende scenario nemlig nemt udspille sig: Snubsen vælter og tager mig med i faldet. Jeg må skynde mig at klikke mine ski af, inden mine ben bliver vredet af led. Min svigerinde står bagved med sin 2-årige og får samlet Snubsen op - men han får så ramt sin fætters hjelm, som derfor vælter. Ham kan jeg så heldigvis få fanget i farten, da jeg selv er kommet op at stå igen. Jeps, det har været et kønt syn, men ingen kom i det mindste til skade - hverken børn, voksne eller ski.
• Undersøg nøje hvad hyttens "ski in - ski out" dækker over. Hos os betød det, at man liiige skulle krydse en sort pist for at komme ind og ud. Nej. Bare nej.
• Lad i samme omgang være med at forsøge at stå på ski henover en vej, hvor der er blevet kastet skærver ud på. Skærver er ikke gode at stå på ski på. Skærver er gode til at ridse ski.
• Udnyt en eventuel sauna i hytten, inklusiv en tur ud og rulle sig i sneen. Det var lidt åndssvagt, men virkelig sjovt.
• Pas på med at bruge en rødbede som næse på en snemand - hvis sneen efterfølgende smelter lidt, kommer snemanden hurtigt til at se ret bloddryppende ud. Pænt uhyggeligt...
• Anskaf spillet Cards Against Humanity - hylende morsomt og perfekt til aftenunderholdning! Ego kan også særligt anbefales i denne setting, hvor ikke alle kender hinanden lige godt.
• Tjek om hyttens fjernsyn faktisk kan tage TV2 helt af sig selv inden der bruges kræfter på at sætte en VPN connection op, som efterfølgende hakker og hoster og ødelægger et par håndboldkampe. 
• Lad være med at lukke en mavevirus ind, som går på omgang hos 10 ud af 11. Jeg var den eneste, som gik fri. Nej, det var ikke synderligt sjovt for nogen parter...

Alt i alt var det nu en skøn tur. Det var så dejligt at være af sted med min brors familie og med min far, og på trods af sygdom hyggede vi os i stor stil. Elvis overraskede mig positivt med det med ski - han var godt nok ikke så modig og han fik aldrig afprøvet skiselen, men han hyggede sig og var meget dedikeret. F.eks. da jeg på et tidspunkt påberåbte mig en pause, fordi mine lår var ved at gå i krampe af at stå ned med ham mellem knæene: "Nej mor, man holder ikke pause, når man står på ski!"

Om vi kommer af sted igen en anden gang, ved jeg ikke endnu. Det var jo både dyrt og lidt hårdt for alle parter. Men hey - ingen brækkede ben, og det gør det til en succes i sig selv!

Dagens ups: Da jeg kaldte min chef for baby...

Søndag aften kom vi endelig hjem efter en lang rejsedag oven på en super ferie - sygdom til trods! 10 ud af 11 blev ramt - jeg var den heldige til at gå fri!

Heldigt var det, for kl fem mandag morgen ringede mit vækkeur og så skulle jeg til Schweiz. Først en dag med besøg på kontoret i Schweiz og så en dag med workshop. Det var mildest talt hårdt at tage af sted, men turen har været super. Workshoppen foregik på toppen af Zürich, så jeg havde den smukkeste udsigt fra mit værelse - og jeg fik lov at sove fra 23 til 8! Total luksus...

I dag på vejen hjem blev jeg så mindet om det mest pinlige, man kunne gøre i skoletiden - komme til at kalde sin lærer for mor! Jeg prøvede at hjælpe min chef med at købe togbilletter, da jeg snublede lidt i ordene og fik sagt "I think you need to put in your card, baby"...

Ja, jeg mente "maybe" og nej, min chef lod det ikke passere... "Baby? Hmm? I have a feeling we are getting very close"...

Der skal meget til for at hyle mig ud af den, men det skete alligevel her. Det passer altså ikke lige med det franske hierarki!

Schweiz = chokolade!