Det er slut

Syv måneder og én uge. Og så ikke længere.

I dag har jeg måtte indse, at amningen er slut. Ovre. Forbi.

Én uge kunne jeg holde mælkeproduktionen oppe, selv om amningen nu kun var en gang om dagen. Kun én uge. Pludselig føltes mine bryster helt tomme, og Hr. Snubs blev bare frustreret af at blive lagt til. Han begyndte at bide mere, hvilket gjorde mig temmelig anspændt, så aftenens forsøg blev sidste forsøg. Der kom måske tre dråber ud.

Slut.

Jeg synes, det er lidt trist. Det har været så magisk. Hårdt, smertefuldt, fantastisk, magisk. Hele kampen med at få det op at køre. Smerten ved det. Besværet med suttebrikkerne. Følelsen af succes, da han endelig smed dem. Smerten, der fulgte med igen. Og så de sidste to måneder, hvor det bare var en leg. Hyggeligt og skønt.

Jeg er nu ret stolt over, at jeg trods alt kunne blive ved så længe. Han kom jo på delvis flaske, da han var tre måneder, så i fire måneder har vi kombineret bryst og flaske, og det har fungeret.

Slut.

Min barsel er slut, og min amning er slut. Alt sammen på én uge. Så er hverdagen for alvor begyndt igen!

Magi i Nørrebroparken i sommer. Hvor var han dog lille...

Tordenbaby har ordet - pt II

Hej med jer.

Så er jeg blevet syv måneder! Jeg synes faktisk, at jeg må til at tælle for at være en stor dreng, selv om mor virker til at have svært ved at acceptere det.

Min mor er begyndt at gå på arbejde igen, så hun er slet ikke hjemme hos mig om dagen længere. Det kan jeg bare overhovedet ikke acceptere, men heldigvis har jeg min far! Ham er jeg ret fjollet med for tiden. Nogle gange går han, eller mor bærer mig ind i et andet rum end ham, og så bliver jeg altså lidt ked af det. Det bedste er bare, når jeg kan se ham og have styr på, hvor han er. Okay, det bedste er faktisk, når jeg kan se både mor og far. Godt nok har jeg så lidt svært ved at beslutte, hvem jeg skal kigge på, men så er der lige som styr på os allesammen, og det er altså at foretrække.

Lige før sad jeg og legede på gulvet med mor, og pludselig opdagede jeg, at far lå oppe på sofaen og snorkede. Jeg havde slet ikke set ham! Haha, det var altså sjovt. Det tog mor lidt tid at forstå, at jeg så gerne lige ville op og sige hej til ham, men til sidst fik jeg lov. Far virkede dog ikke helt tilfreds med, at jeg så hev ham lidt i håret - det forstår jeg ikke?

Så I forresten lige det, jeg skrev? Jeg sad og legede! Jeps, jeg har lært at sidde selv. Det er virkelig fedt - det gør det jo så meget nemmere at lege med alt legetøjet! Jeg vælter stadig nogle gange, men mor og far er ret gode til at gribe mig eller lægge en pude bag mig. Jeg har kun banket hovedet ned i gulvet en gang, og der blev jeg egentlig mere forskrækket end det gjorde ondt.

Det er nu heller ikke så slemt at ligge på maven mere, men det er bare så svært at komme ud af den position. Det er så frustrerende! Nu har jeg virkelig fået styr på at komme væk fra den dumme ligge-på-ryggen-stilling. Det tager kun et splitsekund! Men så ligger jeg der på maven, og så kan jeg bare ikke komme videre. Øv! Jeg er ellers fint oppe på armene, og jeg kan faktisk også godt løfte min numse, men når jeg gør det, så taber jeg altså hovedet. Jeg gør et eller andet forkert, men jeg har ikke luret det endnu. Jeg vil ellers SÅ gerne kravle!

En af de fedeste ting ved at kunne sidde ordentligt er, at jeg nu sidder med til bords. Min høje stol er faktisk ret sej - jeg kan sidde i den og slå i bordet, mens mor bare propper mad i munden på mig. Leg og mad på samme tid! Min livret er kartoffel-blomkålsmos, men jeg er også blevet ret glad for at spise sådan rigtig mad. Små stykker pasta, kogte grøntsager, ja selv rugbrødsmadder. Så kan jeg rigtig bruge mine to fine tænder.

Det er faktisk allerede en hel uge siden, jeg blev syv måneder, men den dag havde jeg travlt. Der var vi nemlig på vej hjem fra ferie. Jeps, jeg har været sydpå! Det kunne jeg altså godt blive forvænt med - jeg fik lov til at have meget mindre tøj på, og så var jeg sammen med både mor og far hele tiden. De var vist ikke helt vilde med flyveturen, men jeg synes, at det var luksus. Jeg sad på skødet i fem timer! Det får jeg altså ikke lov til så tit. Vi havde en ret fin lejlighed dernede på Tenerife, så selv om mor syntes, at det var for koldt til at tage mig i poolen, så fik jeg rig mulighed for at bade. Der var nemlig et stort badekar, hvor jeg rigtig kunne plaske. Jeg er faktisk blevet helt glad for at gå i bad igen, men det der var nu en tand sjovere end det herhjemme.

Jeg fik også ret mange gode venner dernede. Jeg tror vist, at de der tjenere syntes, at jeg var virkelig sød. Jeg fik i hvert fald øvet mig godt på mit spansk. Årh, og så var Bamse der også! Jeg forstod
ikke helt de lege, han lavede med de lidt større børn, men han var virkelig sød og blød. Det var lidt spændende alt sammen.

Ak ja, det er dejligt at blive ældre. Der er så mange detaljer, som er spændende. F.eks. er krabben på puslebordet ikke så interessant mere, men den hænger i en fjeder! Det har jeg lige opdaget - den vil jeg meget hellere spise. Mor er som altid ikke helt tilfreds - jeg forstår det ikke? Nu ligger jeg i det mindste stille, som hun bad mig om.

Mine forældre er skøre, og jeg er bange for, at jeg er ved at blive lige så skør. De siger i hvert fald, at jeg er lidt gak nogle gange. Men så råber jeg bare lidt af dem, og så er alt godt igen.:)

/Tordenbaby

Så er det i gang...

Det er de små ting, der gør det, ikke? At gå ind af den forreste dør i bussen og faktisk vise billet. At opdage for sent, at stoppestedet ved Hovedbanegården er afspærret igen-igen. At tage de høje hæle på på arbejde. Ja, at tage på arbejde!

Jeg er startet igen, og det er okay. Det var hyggeligt at se mine kolleger igen. Jeg skal lige ind i det hele igen, men det skal nok gå.

Planerne om at ligne en million blev dog forpurret af en meget forvirret baby oven på store-rejsedag i går (vi har nemlig været på en skøøøøøn ferie den sidste uge!) med manglende lure og uregelmæssige måltider til følge. Han var vågen mange gange i nat, og da mit vækkeur ringede, lå han og sov ved siden af mig. Så det blev noget med at tage det første, det bedste og mest stille, skabet kunne spytte ud, på. Mja, der er lige nogle nye rutiner, der skal på plads... Tøjet til i morgen er allerede lagt frem på spisebordet.:)

Det er så hverdagen fra nu af, og det skal nok blive godt. Men nøjs, hvor jeg savnede de her to skønne mænd hele dagen!

Det bedste køb

Det aller bedste køb, vi har gjort i forbindelse med Tordenbaby, har været hans slyngevugge. Ingen tvivl.

Jeg havde egentlig købt en Mawok-slyngevugge, men den fungerede slet ikke for os. Jeg tror måske, at han sov i den fire gange i alt, og kun én gang var uden længerevarende gråd først. Det var i øvrigt, da han var to dage gammel og lige kommet fra hospitalet, så det var klart ikke repræsentativt... Den var for hård i det, så den kunne ikke vugge ham godt nok. En dag prøvede jeg så min venindes slyngevugge fra Nature's Sway, og den var et hit med det samme. Han lå bare dejligt og hyggede sig. Så af sted med mig til Pure Baby og vupti, så havde han en ny vugge, mens den anden blev solgt på Den Blå Avis.

Vi har brugt den så meget. Aldrig om natten, men til utallige lure. Det har været så lækkert at kunne sidde og se en tv-serie, og så bare lige vugge Snubsen med en lillefinger imens. Der var også en periode, da han var omkring tre måneder, hvor han bare IKKE ville sove i sin tremmeseng. I stedet for at have skrig og skrål hver aften, lagde vi ham i slyngevuggen, og så bar vi ham ind i seng senere. Det virkede perfekt, og efter lidt tid var han klar til at blive lagt direkte i sin seng igen. Når jeg tænker på, hvor hård den tid kunne have været, elsker jeg den slyngevugge endnu højere.

Den har også været en lifesaver, når han en sjælden gang bare ikke har villet sove. Når der har været fest midt om natten eller virkelig tidligt om morgenen. Så har jeg til sidst lagt ham i vuggen, gynget ham lidt og så har han givet efter uden gråd.

Den synger på sidste vers nu. Dels er den ved at være lidt lille til ham, og dels gider han den ikke rigtig mere. Han ligger bare og vrider sig i den og brokker sig lidt. Den sene eftermiddagslur, som før i tiden altid var i vuggen, er nu nødt til at være i barnevognen, ellers kommer den ikke til at ske (og så har vi en meget utidig baby resten af aftenen). Som det er lige nu, er det kun tidlig, tidlig morgen eller sen nat, at den virker, så jeg overvejer, om det er tid til at tage den ned. Ikke pakke den i kælderen, men fjerne den fra døråbningen i stuen, og så bare have den liggende til de sjældne gange, hvor intet andet virker.

Jeg er næsten helt vemodig over det, for den har virkelig været alle pengene værd. Den kan på alle måder anbefales! Men det bliver også meget rart at kunne bruge dobbeltdøren fuldt igen.

Tilbage til virkeligheden

Min barsel slutter her d. 19. Jeg skal tilbage på arbejde d. 20. Det føles meget, meget sært.

Så er det slut med at ligge på sofaen midt på dagen (som nu), mens drengen sover nede i gården. Slut med at ligge og tumle på madrassen i stuen og lege med alverdens spændende legetøj. Slut med grineflip, flyveture og et utal af bleskift. Det er tilbage til lange dage foran computerskærmen. Stillesiddende arbejde. Begrænset motion. Savn efter det derhjemme.

Men det er også tilbage til intellektuelle udfordringer. Spændende arbejdsopgaver. Tilbage til at gå med pænt tøj igen, sætte håret og tage makeup på. Tilbage til interessante samtaler med andre voksne; samtaler der ikke nødvendigvis handler om børn.

Og det er tid til max hygge for mine to mænd; Hippien og Tordenbaby. De kommer til at have det så skønt sammen, og det gør mig glad helt ned i tæerne. Det glæder jeg mig til på deres vegne.

Det er altså lidt bittersødt. Meget bittersødt. Men det bliver også en hverdag, og man vænner sig jo til det. Jeg synes bare, at de otte måneder er gået meget stærkt!

Nå ja, og så ligger jeg altså virkelig godt på sofaen lige nu... Den kommer jeg til at savne, selv om den er blevet lidt slidt og lurvet i det de sidste otte måneder.

Prøv at se, hvor vi har hygget os i den (helt uredigeret):

Den første jul

Jeg har slet ikke nået at skrive om vores jul. Snubbers første jul. Det var min første jul sammen med svigerfamilien, og det var en virkelig dejlig jul! Afslappet, hyggelig og rigtig, rigtig dejlig. Tordenbaby tog det SÅ pænt at være sammen med så mange mennesker et ukendt sted. Han nød vist bare opmærksomheden.:)

Lidt billeder:

 Vores juletræ derhjemme.

 Juletræet hos svigermor - og Hippien, der lige har væltet det og er i gang med at hænge pynten på igen. 

Snubber står uden for vinduet og sover.

  Tordenbaby fik en gave af julemanden, som han var med til at åbne.

Den lille familie :)

Kili kvaler

Vi har arvet rigtig mange gode ting til Hr. Snubs, men én dyr ting valgte jeg at købe til ham selv. En Sebra Kili-seng. Jeg forelskede mig totalt i den, og designmæssigt er jeg stadig helt vild med den.

Men.

Lige for tiden er den ubrugelig.

Tordenbaby sparker helt vildt meget. Han løfter benene næsten helt op til hagen, og så hamrer han dem ned i madrassen. Både i vågen og sovende tilstand. Og når han gør det, ryster plexiglasset på sengen og larmer. Larmer virkelig meget. Så meget, at det vækker baby, og så meget, at det holder hans forældre vågne i laaaang tid.

Det er SÅ frustrerende. De to sidste nætter har jeg ligget vågen i hvert fald i en time (hvis ikke mere), fordi Hr. Snubs sparker og sengen larmer.

Det kan vel ikke være rigtigt?

Nu har jeg skrevet en mail til Sebra for at høre, om de har en løsning på problemet. Og ellers må man vel kunne reklamere over sådan noget - en seng, der holder børn vågne, har vel et temmelig stort brugsproblem!?

I nat er Hippien forvist til sofaen, og jeg tager Tordenbaby med over i sengen til mig. Jeg vil sooooooove...

Den er så pæn - men ØV!