Det havde jeg alligevel ikke forudset... At en af mine - sjældne - posts på LinkedIn skulle gå viralt. Men det skete altså i sidste uge.
Sagen er nemlig den, at jeg er blevet udnævnt til partner på min arbejdsplads. Det er resultatet af en et år lang proces, som altså løb hen over Indies fødsel. Ja, jeg sad i dagene op til fødslen og ikke mindst i tiden efter og ordnede de sidste ting fra min case, og en dag i starten af april sendte jeg så Hippien på gåtur med barnevognen, mens jeg var oppe til det afsluttende interview. Det gik heldigvis rigtig godt - også selv om jeg aftenen før endte med at jonglere putninger af flere omgange frem for at øve mig.
Et par dage efter kom svaret så, at jeg var blevet godkendt, og så skrev jeg en post på LinkedIn. En post om, at jeg synes, det er en fantastisk udvikling, at man i dag kan blive udnævnt til partner mens man er på barsel. Intet "Hun skal på barsel, så vi kan vente et år med at forfremme hende" eller "Hun er egnet som partner, men nu vil hun jo have to små børn, så det går nok ikke...". Tingene går i den rigtige retning. Og jeg er tydeligvis ikke den eneste, som finder det vigtigt, for på en uge havde min post ramt 400.000 visninger! Lige nu er den på 450.000 visninger, næsten 300 kommentarer og næsten 7.000 likes - plus at jeg har 800 invitationer til at connecte, som jeg ikke har taget stilling til endnu (og ærligt ikke aner, hvad jeg skal gøre ved...). Det er helt vildt.
Jeg er glad for at være med til at give det fokus, men det har godt nok været lidt overvældende. Pludselig forstår jeg i min egen mindre skala, hvorfor influencers tit siger, at de ikke kan overskue at svare på beskeder og lignende!
Nå, men jeg er glad. Glad for forfremmelsen. Glad for al støtten. Og glad for, at den NU står på 100% barsel - også mentalt.
