Om camping i stuen og en pludselig fridag

Jeg sidder i skrivende stund og putter Elvis - på en topmadras på gulvet i vores stue. Efter alt for mange kogende nætter og med udsigt til en rekordvarm én af slagsen, kapitulerede vi i går og hev vores topmadras ind i stuen, hvor vi så alle tre kan ligge på den “forkerte” led.

Det er genialt! Både Hippien og jeg sov helt fantastisk. Jeg elsker vores snørklede lejlighed med de skæve vægge, men de små soveværelser holder bare ikke i denne hede. Så hellere stuegulvet, hvor der er mere luft og mulighed for gennemtræk. Her er så godt nok ingen gardiner, så putningen trækker temmelig meget ud - men det må vi tage med.

Det har været en af de der op-og-ned dage i dag. For eksempel startede vores vaskemaskine med nu at stå helt af. Fejlkode F67 - jeg blev ikke klogere på, hvad den betød, af at ringe til teknikerne. Men jeg indså hurtigt, at prisen for et teknikerbesøg ikke var værd at betale. Så nu er der købt en ny vaskemaskine - med levering om en uge! Jeg tror ellers kun, Elvis har tre par rene boksershorts tilbage...

I den anden ende fik jeg lige sat en legeaftale op for knægten - på lørdag! En-to-tre vupti, og så har jeg pludselig en halv fridag for mig selv. Men hvad skal jeg bruge den på? Jeg har lyst til en frokostaftale, men det kunne også være, at jeg burde tage ud og købe nyt (læs: rent) tøj til den tid. Og der er jo nogle skabe der burde males... Men man kunne også gå i biffen? Eller til frisør? Aaargh, mulighederne er uendelige! Det er så uvant. Hvad synes I?

Elvis sover stadig ikke. Måske jeg også skulle bruge lørdag på at fikse ovenlysgardiner til stuen...

Sommerglimt

Det er svært at tage hul på bylden, når man ikke har skrevet noget i tre måneder. Tit og ofte har jeg tænkt ved mig selv, at nu burde jeg bare helt endegyldigt droppe den der blog. For jeg skriver jo ikke mere. Men så kommer jeg til at sidde og klikke tilbage i gamle indlæg og indser, at jeg kan ikke lukke denne her blog. For den er der for min skyld.

Forstå mig ret - jeg sætter kæmpe pris på jer, der læser med (hvis der da er nogen tilbage...), men jeg skriver for mig selv. For mine minder. For Elvis' minder. Det kan godt være, at hans "Barnets Bog" er så godt som tom, men hans barndom er dokumenteret. Og jeg elsker at læse tilbage i den.

Lige nu er der ekstremt stille på mit arbejde, så nu prøver jeg lige at tage en kaffepause med et blogindlæg - og uden kaffe. Det er simpelthen for varmt til at drikke kaffe.

Min sommerferie er faktisk allerede slut, men på grund af vejret føles det lidt som om, den stadig er der. Også selv om jeg er på kontoret hver dag. Her er stille og ikke et øje. Det er fedt. Jeg har altid godt kunnet lide at gå på arbejde, når alle andre er på ferie. Og i øvrigt får jeg selv en lille bonusferie i morgen, hvor Elvis og jeg tager til min mor i Tyskland for en weekend. Det bliver også dejligt.

Det har været  - og er! - en fantastisk sommer. Lige som sidste år har jeg holdt nogle uger fri med Elvis, mens Hippien har arbejdet. Og lige så tungt, jeg syntes det var sidste år - lige så fantastisk har det været i år. Jeg er fandme glad for, at vi ikke har været ude af rejse!

Sommeren har budt på:

• Vidunderlige sommerdage hos min far i Grenaa - for mit vedkommende mest i bikini, for Elvis' vedkommende i bar røv og morfars baret!
• Sommerhustur med veninderne, hvor de tre jævnaldrene unger nu hapsede et sørøverflag og forsvandt ind i skovområdet på egen hånd. Hvordan er de blevet så store??
• Første overnatningsdate for Elvis og hans bedste ven - hvilket i praksis betød at jeg sad ude i solen på altanen det meste af dagen. WIN!
• Tivoli, Tivoli og Tivoli...
• Copenhell med en meget stolt Snubs.
• Cykeltræning, gåture, koncerter, leg og hygge x 1000.

Intet fancy, men helt fantastisk. Jeg er så meget fan af sommer og Sydhavnen.