GRANDE news...

For et par måneder siden skrev jeg om min første nat væk fra Snubsen. Men jeg skrev ikke noget om, hvorfor jeg var væk.

Det gør jeg nu.

Jeg var i Paris til jobsamtale. I februar blev jeg kontaktet af en headhunter om et sindssygt spændende job i Paris, og så har processen kørt slag i slag. Nu er det officielt - jobbet er mit, og i slutningen af august rykker hele familien teltpælene op og flytter til Paris!

Eventyr, here we come!

Det bliver så vildt - fantastisk og hårdt på samme tid. Jeg skal indstille mig på længere arbejdsdage og dermed færre timer med Snubsen i hverdagen, men til gengæld får vi vores livs oplevelse sammen. Os tre.

Bonjour, glade løve - Hr. Snubs må nu til at blive til Monsieur Snubs. :)

 Mit hotelværelse for en nat - jeg kunne lige klare det.

 Jeg brugte tiden klogt, hvis jeg selv skal sige det!

 This. Mit hood fra næste efterår. Det er vildt.

 Mig pre-jobsamtale.

Efter en laaaaang dag med møder, sluttede jeg lige Paris af med et glas bobler. Et glas på gensyn-bobler, viste det sig.:)

Drengene efter pigerne

Rosévin skal der til, når solen skinner og man ikke har sovet i nat. Jeg er træt af sygdom!

Jeg sidder nede i gården med et koldt glas rosévin og betragter de børn, der leger omkring mig. Der er tre-fire drenge og en enkelt pige, alle omkring 3-4 år. Og pigen er i hopla!

Jeg har lige overhørt en god blanding af "Mor, de vil se min numse!" og "Kan du så tage dine underbukser på!", mens pigen løber rundt med drengene efter sig, trækker ned i underbukserne og vrikker med numsen.

Moderen virker lidt stram over det, men shit, det er sjovt at være vidne til. Det er så umiddelbart og uskyldigt - men sikkert også lidt trættende, hvis det er en fase, pigen har for tiden.

Men hvad fanden, så længe hun lærer at begrænse det i løbet af de næste ti år, så går det vel nok.:)

1 år // ønskeliste

Lige om lidt er det min Tordenbabys første fødselsdag. Så er han altså ikke en baby længere! Det er simpelthen så surrealistisk...

Men det betyder også, at vi skal holde fødselsdag, og så skal han jo ønske sig nogle ting. Og jeg er lidt på bar bund! Hvad ønsker man sig, når man bliver et år? Jeg har forsøgt at finde nogle ting frem, men jeg er helt klart åben for forslag.

Han ønsker sig helt sikkert tøj, for hold da op, hvor bruger han meget, nu hvor han går i vuggestue! Han mangler særligt sommerdragter, kortærmede body'er, natdragter og bukser. Fordi han bruger så store mængder tøj, køber jeg for det meste ret billigt til ham, men til en fødselsdag kan man jo godt ønske sig de lidt lækre ting. Jeg er ret vild med mærker som Mini Rodini (stort set det hele lige for tiden!), Soft Gallery og tilsvarende. Et par eksempler på de ting, jeg er lidt lun på:

Leopardbukser fra Soft Gallery // Elefantbukser fra Mini Rodini // Sommerdragt fra Mini Rodini // Sommerdragt fra Soft Gallery // Natdragt fra Mini Rodini

Public service: Begge mærker forhandles bl.a. her, her, her og her og vist også i Illum. Han mangler tøj i str. 80-86.

Så er der det med legetøj. Vi har arvet virkelig meget, men der er stadig nogle ting, som han specifikt ønsker sig.

Krokodille fra bObles // Gyngeelg fra Ikea // Hvalros fra bObles // Klaver // Superzaki-bog // Legebolde

Vi har kun en lille fisk og en kylling fra bObles, og vi kunne virkelig godt bruge nogle af de større ting derfra. De forhandles bl.a. her og her.

Snubsen elsker at gynge, men da vi bor i lejlighed, er det svært at have en rigtig gynge. Derfor må en gyngehest være vejen frem. Den fine gyngeelg fra Ikea er jeg ret vild med, og så er den til en god pris.

Vi er lidt musikgale herhjemme, og indtil videre har ungen en tromme, en tambourin, rasleæg og leger ofte med fars guitarer. Men vi mangler et fint klaver! Det kan bl.a. fås hos Karrusella.

Superzaki er en bog, som Hippien gerne vil have til Snubsen. Jeg kender den ikke, men den lyder meget sjov. Den kan købes her.

Endelig er der legebolde. Jeg elskede selv bolderum som barn, så jeg synes klart, at Snubsen skal kunne lave sit eget. De kan fås i BR, Toys 'R Us og tilsvarende.

Derudover ønsker han sig også de mere kedelige ting - en cykelhjelm, en cykelstol og gavekort til sko. Og biler! En rigtig dreng skal have biler. :)

Er der noget oplagt, jeg har glemt?

Så sænkede freden sig

Pyh, man må da sige, at når jeg skal jinxe det, så gør jeg det grundigt! Det blev tydeligt i morges, at det er tredagesfeber, Snubsen døjer med. Tre dage med 39 i feber og i dag er han så blevet spættet over hele kroppen og i ansigtet med udslæt. For at det så ikke skal være løgn, har han fået øjenbetændelse oveni. Den lille stakkel. Så i morgen må jeg nok ringe til vagtlægen og få recept på nogle øjendråber til ham.:(

Det er en hård omgang. Han sover så dårligt om natten, og særligt her til aften var han så også nærmest umulig at få til at falde i søvn. Han skreg og skreg og brokkede sig. Først ved ni-tiden lykkedes det ham at finde ro i vores seng, og det var efter utallige forsøg og til sidst også en gang aftengrød. Det plejer vi normalt ikke at bruge, men det slog mig pludselig, at han havde afvist hele to flasker i dag, så han kunne jo godt være sulten. Og ja - så snart han blev lokket til at tage en skefuld, kværnede han hele skålen. Det er anden gang, han har lavet det stunt på halvanden uge, så måske vi skal til at indføre aftengrød helt generelt.

Jeg er helt færdig. Han er virkelig en pjevs, og det er hårdt at være om ham hele tiden. Altså jeg gør det jo gerne, men gaah, hvor bliver jeg træt! Hippien er gået ud i et par timer, så jeg skal bare lige stene det sidste afsnit Girls på HBO, og så skal jeg i seng.

Vi fik nu en dejlig dag ud af i dag alligevel. En lang gåtur til Bryggen for at hente nogle ting hos min bror, frokost i solen og så gåtur hjem igen, og her til aften kiggede vi så forbi fortovsfesten på Enghave Plads, hvor en af Hippiens venner skulle spille. Vi blev kun i en halv times tid, hvor Hr. Snubs som altid var helt fanget af musikken. Det var vildt hyggeligt, og jeg havde slet ikke lyst til at tage hjem - jeg kunne have siddet hele aftenen med kold rosévin. Men lidt var da bedre end ingenting.:)

Med ekstra store kinder pga. høreværnet, små angrebne øjne og udslæt - men glad og klappende i takt til musikken

To år og en baby senere...

Flashback til en typisk lørdag morgen for to år siden:
Jeg har tømmermænd og er virkelig træt. Har højst sandsynligt været til koncert og drukket alt for mange øl. Klokken er henimod halv elleve, og jeg er lige vågnet og overvejer, om jeg overhovedet skal stå op i dag. Hippien ligger stadig og sover ved siden af mig. Han er endnu hårdere ramt end mig.

Flashback til en typisk lørdag morgen for et år siden:
Jeg er højgravid og har sovet virkelig ringe. Ligger stadig i sengen, men er vågen og træt. Heldigvis ligger Hippien ved siden af, og vi kan putte og lade være med at stå op. Han har været til koncert og drukket alt for mange øl, så der kommer ikke meget liv i ham i dag.

Tilbage til denne lørdag morgen:
Jeg er træt - ikke pga. tømmermænd, men fordi en lille gut holdt mig og Hippien vågne det meste af natten, fordi han sov så uroligt og lå imellem os. Ingen koncert i går, men til gengæld en virkelig dårlig amerikansk komedie. Øl blev det da til - jeg tog en kold sixpack med hjem efter arbejde, og så drak vi et par stykker på tagterrassen og nød de sidste stråler af solen. En helt fantastisk hyggestund, og Snubsens første tur op på taget. Der er så langt fra 1. til 6. sal, så jeg har ikke været deroppe siden før, jeg blev gravid. Jeg kunne godt drømme om at ligge i sengen og hygge hele dagen, men i praksis har jeg været oppe i 2 timer (Snubsen sov til halv ni! Det var altid noget...), og der er en masse praktisk, der skal nås i dag. Lørdag er aktiv dag.

~~~~~~~~~~

Nogle gange slår det virkelig hårdt, hvor meget mit liv har ændret sig på kort tid. Kontrasten er ret stor! Men jeg kan lide det.:) Og så skal jeg i øvrigt til koncert på onsdag, så det går nok...

Min pauselæsning mens ungen sover. Som sagt - tiderne er skiftet!

Små ting, der gør mig glad...

... Når jeg vågner til lyden af en lille dreng, der står og skraldgriner inde i sin seng.

... Når han skal afleveres i vuggestuen, og vi går ind gennem parkeringskælderen, hvor der kører klassisk musik. Det burde alle parkeringshuse indføre!

... Når Hr. Snubs bare vinker mig glad af sted, når jeg går fra vuggestuen.

... At stå og betragte ham lege et øjeblik, inden han opdager mig, når jeg henter ham igen.

... Når han synger hele vejen hjem i klapvognen.

... Når det dufter af sommer, når man går ud af døren.

... Når kaffen har den helt rigtige temperatur.

... Når man bliver mødt af stort grin og hvin, når man kommer hjem fra arbejde. (Oftest fra Snubber  - sjældnere fra Hippien, tsk tsk...)

... Når kassen fra Aarstiderne kommer, og menuen bare ser virkelig god ud.

... Når der er tid til at putte i sengen med Game Of Thrones på computeren og Hippien ved min side.

... Sommeren i København generelt.

... At være en familie, endda en særligt skør en af slagsen!

Der sidder én og griner...

Det der med de højere magter er en svær diskussion. Findes de? Er der noget "andet", der bestemmer over vores liv?

Jeg ved ikke rigtig, hvor jeg står på det punkt. Men jeg kan sige så meget, at jeg læner mere og mere til at tro på det! Hvordan forklarer man ellers det der med, at man aldrig må sige, at noget går godt med baby??

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har løbet risikoen og sagt, at "nu sover Snubsen igennem". Hvorefter han så er stoppet med det igen. Eller "hans livret er kartoffel-blomkålsmos". Hvorefter han nægter at spise det.

Den seneste er den værste. Jeg tillod mig i tirsdags at sige højt, at det alligevel var imponerende, at Snubsen nu havde gået i vuggestue i 1,5 måned uden at blive syg. Og nu ligger han syg. Feberen er i dag steget til 38,8. Hello jinx...

Måske er den højere magt bare min tordenbaby. Måske er det bare hans måde at sige, at jeg i hvert fald ikke skal tro, at jeg har noget at skulle have sagt herhjemme...

Så sov man lige lidt på mor - og jeg kan ikke lade være med at nyde det, selv om det er synd for ham...

Dagens ups no. IX

Mænd er jo i forvejen ikke kendt for at være så gode til multi-tasking, og bedre bliver det i hvert fald ikke for Hippien, når han så også er træt!

For lidt siden hentede han en savlesmæk til Snubsen, og mens vi snakkede videre, begyndt han at give den på. På mig...

Jeg troede først, at det var en joke, men nej. Hans hoved var vist det forkerte sted, og jeg sad jo også med barnet på skødet.;)

Man skulle nok have været der - det var skisme sjovt!

---------------

Snubsen er syg - sådan rigtig syg, for kun anden gang i sit liv. Første gang med feber. Det er altså virkelig synd - årets varmeste dag indtil videre, og så kæmper han med 38,7. Pivs. Så jeg forudser en rigtig hård nat for os alle tre... Til gengæld har han lige sovet en halv times tid på mig, og det kan jeg altså ikke lade være med at nyde - også selv om det er af en kedelig årsag.

Men hey, noget helt andet - har I set den fine header, jeg har fået lavet? Den blev lige skruet sammen i en pause på jobbet i dag, og jeg kan godt se, at redigeringen kunne være bedre. Men det er første skridt - endelig er der kommet billede på.

Tordenbaby har ordet - pt VI

Ved I hvad? Det er den 19. i dag, og det betyder, at det er miiiiiig der skriver! I dag fylder jeg nemlig 11 måneder - så er det altså snart slut med de her falske fødselsdage. Næste gang skal jeg RIGTIG fejres.

Det har været en ret dejlig weekend. Jeg har fået lov til at være mega meget sammen med min farmor, som jeg bare så godt kan lide. Hun er faktisk bedre end far - og han er ellers bedre end mor! Hun er min yndlingsperson. Først besøgte hun mig, så far og mor kunne gå til koncert, og så tog mor og jeg over til hende og hele fars familie på Fyn. Det var rigtig hyggeligt - der var en have og gynger, og jeg kunne gå rundt i haven på bare tæer.

Jeg kan rigtig godt lide at gynge. Gyng-gang! Jeg kan også næsten sige det - i hvert fald bliver det til "gggggy ggggaa". Det er noget i den stil, jeg skal bare lige lure det sidste. Det var det samme, da vi så Kaj og Andrea i fjernsynet i går. Jeg prøvede at forklare mor, at jeg godt vidste, hvem det var - det var jo "Kkkkkka".

Jeg har fået en tromme, så nu kan jeg lave endnu mere larm. Ha HA! Mor vil godt nok ikke have, at jeg leger med den før kl. ni, men det må jeg se, om jeg ikke kan lave om på. Den er altså rigtig sjov - også at sidde på.

I dag har jeg fri fra vuggestue, fordi jeg skal til lægen. Mor og far synes, at jeg har hostet lidt for længe, og det irriterer ærligt talt også mig. Så jeg får lige en bonusfridag, mod at jeg lige lader lægen lytte på mig. Okay så.

Tænk engang - et helt år næste gang. Mit mål er, at jeg får luret det der med at gå selv inden da. Det er i hvert fald meget sjovere at gå end at kravle.

/Tordenbaby

Jagten på Onkel Krølle

Jeg vil være ærlig og sige, at engang imellem placerer jeg Snubsen foran et tændt tv, så jeg kan få chancen for at gå i bad, lave mad osv. Han er skræmmende stor fan af TV2 News, men i takt med, at han er blevet større, er jeg begyndt at vænne mig til at sætte den på Ramasjang i stedet. Det er ikke fordi, han er vildt interesseret, men engang imellem er der noget, der fanger ham.

Forleden var det tegnefilmen Humf. En sød lille film om et lille lilla monster, som har en masse venner (det var i hvert fald, hvad jeg nåede at opfange...), og så en onkel, Onkel Krølle. Jeg har ALDRIG set Snubsen så fascineret og så vild. Han grinede og grinede og pegede og hujede, hver gang Onkel Krølle dukkede op. Det var bare det bedste nogensinde. To gange har jeg efterfølgende fundet Humf på YouTube, og responsen har været den samme. Onkel Krølle er the shit.

Men ak - Snubsen bliver altid til sidst så ked af det, fordi Onkel Krølle forsvinder, og fordi Onkel Krølle ikke kan komme ud til ham. Det er også virkelig strengt. Så nu leder jeg med lys og lygte efter en Onkel Krølle-bamse (på engelsk Uncle Hairy) til ham - den ser desværre ud til ikke at findes.:( Indtil videre bliver det altså kun til et udprintet billede, men hvis nogen ved noget, så sig til!

Onkel Krølle - han er da også sød!

Lige om lidt er det weekend, og i aften skal Hippien og jeg ud og spise luksus hotdogs på Foderbrættet og så i Vega og høre Psyched Up Janis. Behøver jeg sige, at jeg glæder mig?:) 

Klar til fest

Mig: Jakke - American Vintage // Skjorte - Zara // Skirt - H&M

Snubsen: Skjorte - Mini Rodini // Bukser - Lindex // Sko - Bundgaard (dog til salg nu - de passer ham ikke godt nok)

Jeg fik den bedste Mors Dag-gave i dag - Snubsen sov helt til kl. ni! Vi var først hjemme ved to-tiden i går aftes, så jeg havde virkelig frygtet, at han ville være morgenfrisk kl. syv, som sædvanligt. Men han var heldigvis (næsten) lige så træt som os.

Det var ellers en virkelig god dag i går. Konfirmationen var rigtig hyggelig, og Snubsen havde en fantastisk dag. Han grinede og hyggede sig og charmerede sig ind på alle. Han fik lov at være en time længere oppe end normalt, før jeg puttede ham i barnevognen, men så faldt han også i søvn med det samme, og sov så fint resten af aftenen, indtil vi smuttede hjem ved et-tiden. Det var så perfekt!

Det der med at kende sine begrænsninger

Jeg har taget en svær beslutning. Siden 2005 har jeg skrevet om heavy metal og hard rock - først på e-zinet Antenna og senere på det trykte blad Metalized. Det har været så sjovt og har ført nogle rigtig fede oplevelser med sig. Jeg har været på utallige festivaller, lavet spændende interviews, været i Stockholm to gange for at møde verdensstjerner og i det hele taget været i situationer, jeg ellers aldrig ville have drømt om.

Men jeg har ikke tid mere. Jeg har ikke overskud mere. Jeg har ikke lyst mere.

Jeg prøvede at starte op igen efter endt barsel, men det hænger ikke sammen. Det er endt som en sur pligt og et kapløb mod deadlinen. Så nu har jeg sagt fra.

Jeg elsker musik, og jeg elsker koncerter. Jeg elsker den identitet, der på en eller anden måde er fulgt med mine skriblerier - og de venner, der også er kommet derigennem. Som keyboardspilleren i Dragonforce engang udtrykte det "I'm really glad, your not a fan", da vi sad hjemme på mit kollegieværelse på deres day off og snakkede. Og selv om det ikke var korrekt, for jeg var og er jo også bare fan, så kunne jeg godt følge ham. Vi var mere på lige fod på en eller anden måde. Han var i øvrigt den første, jeg nogensinde interviewede, og her ni år senere er vi stadig venner.

Jeg vil heller ikke benægte, at det har haft sine fordele at være kvinde i en mandeverden. Jeg har fået muligheder, som andre ikke fik, alene på baggrund af et pretty face. Og jeg har fået nok mere respekt fra folk, end de mandlige journalister har fået. At det så også har været på baggrund af fordommen om, at "kvinder, der hænger ud omkring rockstjerner, er bare groupies", er så en anden og mere kedelig pointe. Det har jeg gjort mit for at modbevise.

Jeg har været en tur i arkiverne og fundet nogle af de gode minder frem. Hold nu op, hvor har det været sjovt! Og samtidig - hvor er jeg egentlig lettet over, at jeg nu endelig har sagt fra.

Med Vadim Pruzhanov fra Dragonforce i 2006. 

Med Tuomas Holopainen fra Nightwish i 2007. 

Med Within Temptation i 2007.

Med Dave Mustaine fra Megadeth i 2008. 

 Med Nikki Sixx og Vince Neil fra Mötley Crüe i 2009

Med Jesper Binzer fra D:A:D i 2009.

 

Med Scott Gorham og Ricky Warwick fra Thin Lizzy/Black Star Riders i 2013. 

(Jeg er pænt højgravid og lettere oppustet...)

Det var en lørdag morgen...

Godmorgen - så sidder jeg her igen. Drengen sover i slyngevuggen (som nu virkelig snart er for lille - krise...), hippien sover i sengen, og jeg sover med åbne øjne. Gah, jeg er træt. Der var én, der først bad om godmorgenflaske kl. 5 og så mente, at det var stå-op-tid (bogstaveligt talt - han laver ikke andet end at stå op i sin seng nu!) kl. 6.15. Jeg var ikke enig.

Her to timer senere er status således:

• Antal gange, Snubsen var så sød at ville dele sin sut og proppede den ind i munden på sin slumrende mor: 4
• Antal bleer, jeg har skiftet: 2.
• Antal gange, dvd'erne er blevet sat på plads: 2
• Antal gange, Snubsen har hevet dem ud igen: 3
• Antal afsnit af Bananer i Pyjamas, jeg har set: 2
• Antal afsnit af Bananer i Pyjamas, Snubsen har set: 1/2
• Antal kopper kaffe, jeg har indtaget: 1 - og nr. 2 er klart coming up!
• Antal kys og kram, en lille mand har givet mig: Uendeligt mange - åhh, hvor jeg elsker den periode han er inde i på det punkt!

Jeg er begyndt på at forsøge at smug-fotografere ham med det gode kamera, mens han leger, men det er godt nok ikke nemt. Han opdager det med det samme, og så poser han. Som mor, så søn...

I dag skal vi til konfirmation i Hippiens familie. Det er dog først kl. 16, så jeg håber lidt på at få sneget en lur ind inden...

Flashback

Det går så hurtigt med Snubs' udvikling for tiden, at jeg næsten ikke kan følge med. For bare en måned siden kunne han stadig kun møve sig frem, og han havde kun lige luret, hvordan man vinker. Nu kravler han amok, rejser sig op af alting og vil meget gerne gå rundt i stuen med en af os i hænderne. Han vinker, klapper og peger dagen lang. Han holder selv sin sutteflaske og sin drikkekop, og man er ikke længere i tvivl om, når han prøver at udtrykke en mening eller et ønske.

Det er så fedt at bevidne, men det er også vemodigt. Jeg tager oftere og oftere mig selv i at sidde og kigge på billeder af ham, fra han var nyfødt. Han var så lillebitsen.

Jeg ved, at der er kommet mange nye læsere til, siden jeg startede Tordenmor, så der er sikkert rigtig mange (hvis ikke alle?), der ikke kender min tidligere blog http://callievalley.blogspot.com. Den blev oprettet flere år før, der var tænkt på en snubs, og efter at have brugt den et par måneder efter hans fødsel, indså jeg, at det ikke længere hang sammen. Enter Tordenmor.:)

I aften, som lidt står i nostalgiens tegn, tænkte jeg, at jeg lige ville linke til nogle af de vigtigste indlæg om vores liv som familie. Så bliver ringen sluttet herinde, og jeg kan samtidig svælge lidt i, hvor dejlig han (også) var som helt lille, og hvor meget jeg nød min graviditet.

Jeg annoncerede Hr. Snubs eksistens i december. Dengang troede jeg ikke, at jeg ville ende som mor-blogger - haha, guess again!

Jeg viste maveudvikling - fra uge 14 til uge 28.

Jeg var rigtig dårlig til at holde mig fra koncerterne, og endte spontant til Bruce Springsteen.

Jeg glædede mig over sommerens komme, da det betød lidt mere at vælge mellem på tøjfronten, selv som størrelse hval. Jeg så i øvrigt sådan her ud - mit yndlingsbillede fra min graviditet:

Jeg røg til koncert igen - denne gang i 39. uge! Sidste pæne billede inden fødslen:

Og så kom han - dagen før termin. Det har jeg i øvrigt fortalt mere om hos Emilie.

Han blev døbt og blev dermed helt officielt til den Elvis, vi (eller i hvert fald hippien) længe havde vidst, at han var. For ja, det hedder han. Når han altså ikke hedder Snubs.

Åhh, hvor jeg elsker den lille fyr. Den lille terrorist, som stadig sover dårligt om natten, men til gengæld sov 4 timer i streg i vuggestuen i går! To nætter uden søvn og så har man allerede glemt alt om, at han tidligere på ugen havde flere nætter i træk med 12 timers sammenhængende søvn. Suk...

Når livet kører på skiftehold

Nu siger jeg lige det der højt, som alle godt ved, men alligevel først rigtig forstår, når de står i det: Det er hårdt at få børn. Det hele går nemt op i praktiske ting, og man kan godt køre lidt surt i det. Det slider på parforholdet.

Snubsen er nem og dejlig, og bortset fra i nat har han sovet helt fænomenalt i denne uge. 12 timer i streg. (Jeg jinxede det selvfølgelig ved i går aftes at tænke, at nu havde han vist smidt natflasken helt. Så krævede han den selvfølgelig i nat...) Så han er ikke problemet. Slet, slet ikke.

Men tiden er. Manglen på samme.

I denne uge har Hippien og jeg haft tid til at sidde sammen i sofaen én gang - tirsdag aften. Ellers har vi kørt skiftehold. Mandag skulle han først på arbejde og så øve. Onsdag (som endda var Hippiens fødselsdag) skulle jeg til ballet og manden efterfølgende øve. I aften skal jeg ud til noget releasekoncert. I morgen skal han ud til noget koncert. I gamle dage var vi taget til de ting sammen, men nu handler det i stedet om "Når mor kommer, er min far lige gået". Det er sgu ikke helt fedt.

Det betyder også, at den tirsdag aften, vi trods alt havde sammen, gik med kalenderkoordinering. For ellers hænger hverdagen ikke sammen. Baaah, det er så voksent og kedeligt!

Det er vist ikke nødvendigt at pointere, at jeg glæder mig til weekenden? Godt nok skal vi til konfirmation lørdag, men i det mindste er det SAMMEN. Og resten af weekenden er uden andre planer end masser af kys og kram. Snubsen er faktisk begyndt at kysse rigtigt, når man spidser munden og siger kysselyde. Det er så skønt.

En lille strit, som trænger til at blive klippet igen. Tør jeg give det endnu et forsøg?

Skjorte - Mini Rodini // Bukser - Zara // Body - H&M

Tordenbaby har ordet - pt V

Haha, så så man lige mig! Det er slet ikke min månedsdag, men når nu min mor har aaaaalt for travlt til at få skrevet alle de indlæg, hun ellers går og planlægger, så snupper jeg altså computeren! Jeg kan dog ikke finde ud af at sætte hendes fancy kamera til, så det må blive med et lidt mere simpelt billede.

Min mor har skrevet et par gange om vores forskellige morgenrutiner, så jeg tænkte, at det var på sin plads, at jeg beskrev det fra min side. Vi er ikke helt enige om, hvordan det forløber.

Når jeg vågner inde på mit værelse, er der for det meste helt stille. Nogle gange kan jeg høre far snorke, så jeg ved, at de er der, men derudover sker der ikke det store. Det laver jeg selvfølgelig om på! Enten finder jeg to sutter i sengen og begynder at slå dem mod hinanden, mens jeg nynner en lille sang, eller også stiller jeg mig op på knæene og slår på plexiglasset. Så siger det BUUUUMMMM! For det meste kommer mor løbende derefter, selv om hun godt nok er begyndt at trække den lidt. Men okay, jeg hygger mig egentlig også meget godt med mig selv, og ellers går jeg bare over til at brokke mig, så skal hun nok komme.

For det meste tager hun mig bare op, når hun kommer ind, men her i weekenden satte hun sig i stedet og snakkede lidt med mig. Og så hjalp hun bamsen på besøg!! Den, jeg har fået af onkel HG. Den sad heeeelt oppe i vindueskarmen, men hun løftede den ned til mig. Årh, det blev jeg glad for - der er ikke noget bedre end at få besøg. Så snakkede jeg lidt med den og gav den et stort godmorgenkys lige på snuden!

Indtil videre lyder det jo meget hyggeligt, men så er der det der med skiftningen. Glem det, siger jeg bare! Jeg. vil. ikke. skiftes. Eller det vil sige - det er meget rart at få bleen af og en tør på, men jeg gider ikke ligge på det dumme puslebord. I hvert fald ikke på ryggen. Jeg vil om på maven eller måske endda op og stå op af væggen. Og mor fatter det bare ikke! Hun bliver ved med at skubbe mig ned igen, og så skælder jeg hende ud. Det er simpelthen så dumt. Hun mener, at jeg skal ligge på ryggen, mens hun vasker mig, men altså - forleden hang jeg med hovedet ud over kanten, mens hun holdt fast med den ene hånd og vaskede med den anden, og det gik da fint? Det var sjovt! Hvorfor kan vi ikke bare gøre det hver gang?

Nogle gange, når mor er rigtig fokuseret på at holde mig fast og alt det der, ser jeg mit snit til at hive fat i vandfaddet og vende det på hovedet. Det er mega sjovt! Men det synes mor heller ikke? Jeg forstår hende ikke! Det plejer at ende med, at jeg så kommer ned på gulvet helt uden ble på, mens hun tørrer op, og det er simpelthen så rart. Hvis skabet så står åbent, så udnytter jeg muligheden til at få hevet alt hendes undertøj og alle hendes sokker ud af skufferne. Det er alt for kedeligt, at tingene bare ligger på sin plads.

Så er der morgenmaden - helt ærligt, nogle gange går det simpelthen for langsomt. Jeg bliver så sulten! Det er som om, mor nogle gange glemmer, at jeg ikke altid får en sutte flaske tidligt om morgenen. Og når jeg ikke har fået den, så vil jeg have grød nu. Som i virkelig NU! Jeg kan faktisk ret godt lide grød - det er det eneste, som jeg gider spise med ske. Nogle gange vil jeg dog selv styre skeen, men det får jeg faktisk også lov til. Ret skal være ret.

Okay, jeg kan godt se det - jeg synes faktisk også, at morgenerne er rigtig hyggelige. Men kan vi ikke bare afskaffe det der skiftning en gang for alle? Der er jo faktisk ingen af os, der synes, at det er rigtig sjovt.

/Tordenbaby

Ahh...

Så kan vi lidt igen! Jeg er blevet klog af skade, så nu har jeg sat et vækkeur til de morgener, hvor Snubsen sover længe. Som i morges. Det er meget hårdt at være vuggestuedreng, så han gik kold i går kl. 19, og så sov han uden stop frem til kl. 7 i morges. Ingen sut, ingen aften- eller morgenflaske. Jeg var helt forvirret, da jeg selv vågnede kl. tyve minutter i syv. Det kan man da kalde at sove igennem!

Jeg stod op og gik i bad i ro og fred, og da jeg kom ud af badet, kunne jeg så høre en lille mand stå og bange på plexiglasset på sin seng. Nu er jeg blevet helt glad for det ellers så forbandede glas - det er en fin måde for ham at få min opmærksomhed på. Ind i soveværelset, og så stod han der med et stort grin og kiggede på mig. Det er altså det bedste nogensinde! Så kan man kun få en dejlig dag. :)

Kreativ sovning - jeg er mega fascineret af det!