En anderledes jul

Det bliver en mærkelig jul i år. Altså, forstå mig ret - det bliver uden tvivl en helt fantastisk juleaften, hvor vi skal til idylske Grenaa og holde jul med min far, hans kone og min lillebror. Jeg glæder mig vildt! Men julen er mere end bare juleaften, og i det store hele bliver julen mærkelig.

Vi er i fuld gang med flytteriet. Flyttefirmaet er bestilt, overdragelsen af lejligheden er aftalt og flybilletterne one-way til København er købt. Hvor skal julehyggen lige passe ind i alt det?

Jeg elsker julen, og jeg elsker at hygge med det. At pynte op. At pakke gaver ind. Men det kommer bare ikke til at ske i år. Jeg satser på at få gravet en simpel adventskrans frem til på søndag, og Elvis' nissedør skal selvfølgelig også flytte ind. Det har faktisk været vores måde at forklare på, hvorfor vi taler om at flytte til Danmark, men at det stadig ikke er endnu - vi er jo nødt til at vente på, at nissen flytter ind, så han kan se, at vi skal flytte og fortælle det til julemanden! Men udover de to ting, kommer der ikke andet. Det giver ikke mening at pakke kasserne ud, når vi sådan set skal pakke kasser ned for tiden i stedet. Men det gør lidt ondt på mig. Så er det jo ikke rigtig jul...

Der er også stadig problemet med pakkekalenderen, som ikke er dukket op. Det er åndssvagt synd for min mor, som har lagt tid, penge og kærlighed i at finde de helt rigtige gaver til Elvis; det er synd for Elvis, som bliver "snydt"; og det er synd for mig, som skal ud i panikkøb og på ingen måder vil kunne leve op til den normale standard. Faktisk overvejer jeg at købe en LEGO StarWars-julekalender og lade det blive ved det i år. Hvis den da er til at opdrive hernede. Det er nok mere langtidsholdbart end de småting, jeg vil kunne nå at grave frem. Mest af alt håber jeg nu stadig på, at pakken med gaver dukker op. Kom nu, La Poste!

Det skal nu nok blive hyggeligt alligevel - selvfølgelig. Vi skal til julebasar i den danske kirke i weekenden, og vi skal helt sikkert også forbi julemarkedet på Champs Elysees en af dagene. Så det går. Det fortæller jeg i hvert fald mig selv, mens min indre julenisse er blevet til en ren Gniske.

Et glimt fra julemarkedet i Frankfurt i 2011

En magisk weekend

Lige siden vi var i Disneyland i marts, har Elvis talt om, at han gerne ville derhen igen. Det kunne komme ud af det blå, eller blive triggered af en tegnefilm, som startede med det klassiske zoom på Disney-slotte. "Mor, mor, det er Disneyland! Der vil jeg gerne hen!". Så da det blev klart, at vores tid i Paris snart lakker mod enden, var der kun én option - vi måtte til Disneyland igen en sidste gang!

Vi var så heldige at falde over en deal med to dage i begge parker + overnatning på et af hotellerne til en acceptabel pris, og i weekenden var vi så af sted. Det. Var. Magisk! Helt fantastisk. Synet af Elvis, der med store øjne hviskede "Er vi i Disneyland nu?" så snart vi stod af toget ved Disney Village. Glæden i alle hans bevægelser, da vi endelig var færdige med check-in og var på vej ned af Main Street. Og for at gøre det endnu bedre, kolliderede vi lige med deres "Royal Welcome", hvor Elsa og Anna kørte ned af Main Street i karet, mens "Let It Go" lød på alle sprog ud af højtalerne. Indrømmet, jeg tudede altså lidt. Det var så fint og julet og hyggeligt.

Vi havde to helt geniale dage, og er lykkelig over, at vi valgte konceptet med overnatning. Det fjernede bare al stress, når vi vidste, at vi havde en dag til. Også set i forhold til, at vejret ikke var særlig heldigt og det derfor regnede en del - skidt pyt, som Elvis siger! For vi havde et hotelværelse fyldt med tørt tøj, og så gik det nok alt sammen.

Jeg kan virkelig kun anbefale at tage i Disneyland med en 3-4 årig - det er den perfekte alder. Snubsen var bevidst om det hele og nød og sugede til sig i stor stil. Okay, så Snehvide-attraktionen var vist lidt for uhyggelig med den onde heks (efterfulgt af timers "mor, hvad er et giftæble?"), men Peter Pan var perfekt, flyveturene i Dumbo, det flyvende tæppe og rumraketterne geniale, mødet med SpiderMan ("mor, er det den rigtige SpiderMan? Eller er det bare en mand i kostume?" Host, host...) og så videre og så videre. Den første aften lukkede vi endda også øjnene for prisen og tog til "Buffalo Bill's Wild West Show" med dinner og show - og det var det rigtige valg. Elvis er nu konsekvent Buffalo Bill, og vi skal i øvrigt alle sammen have vores cowboyhatte på HELE tiden. Helst også om natten.

Da vi mandag eftermiddag så paraden (de sidste ti minutter - jeg havde nemlig misset, at det var en halv time tidligere mandag end søndag...) var det med en Elvis på skuldrene som råbte "Hej hej, Mickey Mouse! Hej hej, Fedtmule! Jeg har sådan savnet jer!" og det understregede hele hans mentalitet omkring Disneyland. Det er der, hans venner bor, og han var lykkelig for at være på besøg. Det var Hippien og jeg ærligt talt også.

Dagens ups #26

Når drengen beder om at se en specifik tegnefilm om morgenen.

Når vi ikke lige har den tegnefilm og den ikke længere er tilgængelig på Netflix.

Når jeg finder et ulovligt streamingsted på nettet og sætter den på.

Når der i samme øjeblik kommer et popup-vindue frem på skærmen.

Når det er en reklame for et pornosted og det altså indeholder et stort billede af et par, der har sex.

Når jeg forgæves forsøger at skjule skærmen med mine hænder, mens jeg prøver at lukke vinduet.

Når Elvis spørger, hvad de to da lavede?

Når jeg svare, at de bare legede, men vist havde glemt at tage tøj på...

----------------

Hold nu op, hvor kan man hurtigt komme på glatis! Og jeg havde ikke engagn fået min morgenkaffe...

I øvrigt #13

... får jeg nogle gange placeret mig selv i situationer, som er svære at forklare mig ud af. Som når Elvis leger med StarWars-figurer hos farmor, og jeg bare bilder ham ind, at den politibetjent, han bedst kan lide, skam også er fra StarWars. Hvad siger man så, når man lidt senere ser StarWars-tegnefilm sammen, og drengen spørger "Mor, hvor er politibetjenten? Hvor er John? Jeg vil gerne se et afsnit, hvor han er med!"

... havde vi ikke fået købt nye vinterstøvler til Elvis, inden vi tog til Danmark. Så vi tog bare de gamle med, i str. 25. De virkede ok. I dag var vi så ude og købe nye til ham. I str. 27. Dårlig mor dot dk...

... har jeg modtaget mit første dick pic! Jeg var flad af grin og viste det straks til Hippien. Men udover det er det godt nok et klamt og absurd koncept. Just don't...

... ser det ud til, at den pakkekalender, min mor har lavet til Elvis, er forsvundet i posten mellem Tyskland og Frankrig. Det er godt nok bittert.

... betyder det vist, at jeg får travlt med at være reserve-nisse, når december kommer! Jeg krydser nu stadig fingre for, at den dukker op på et tidspunkt.

... besøgte vi i sidste uge vores kommende københavnerlejlighed. Som altså er min gamle lejlighed pre-Hippie og pre-barn. Det var godt nok mærkeligt at være der igen!

... er listen over praktiske ting, der skal ordnes, stadig lang - men alligevel har jeg mest lyst til at stene tv-serier hver aften. Suk, altså.

... har det været skønt at fejre en masse familie i dette efterår, men nu er jeg alligevel glad for, at det er ovre. Der har godt nok været meget.

... skal vi i Disneyland i weekenden - og de lover regn...

... glæder jeg mig nu virkelig meget til at blive københavner igen. Én måned tilbage på arbejdet!

Guldkorn #2

Fra munden af en tre-årig - og der kommer meget:

Fortællingen om en dag i skolen:
"Og så var der en dreng, som tog min bil. Og så vandt han! Og så ville jeg ikke have det og sagde nej. Og så skubbede han mig lige i maven. Og så vandt han igen! Og så faldt jeg og slog mit hoved liiiige ned i gulvet. Bump, smæk, av! Og så blev jeg ked af det."

Elvis står og leger i gangen, og jeg fortæller ham, at det han laver hedder at gå i spagat. Han løber straks ind til far:
"Far far, se mig! Jeg laver spinat!"

Mig: "Vi er hjemme om seks minutter"
Elvis: "Nej, det skal være fire!"
Mig: "Okay, vi er hjemme om fire minutter - plus minus..."
Elvis: "Jeg er ikke en suchomimus - jeg er en spinosaur!"

En dag, hvor Elvis tydeligvis er ved at være på toppen igen efter lidt sygdom:
Mig: "Du er vist ikke så syg mere, hva'?"
Elvis: "Jeg er lidt syg - jeg er legesyg!"

Elvis sidder med en iPad og kigger på dyr:
Elvis: "Der er en papegøje! Var den der, hvor du var?"
Mig (lettere forvirret): "Nej, jeg var jo i New York, og der er der da ikke papegøjer?"
Elvis: "Men du var jo i Amerika?"

Ved aflevering af Elvis i skolen:
"Hej hej - jeg kommer til at savne dig, og jeg kommer til at savne dig endnu mere, og jeg elsker dig, og jeg elsker dig endnu mere. Så, nu må du godt gå!"

Elvis spiser cornflakes, mens han ser mærkelige videoer på YouTube med dinosaurer, der synger børnesange på engelsk.
Mig: "Elvis, nu skal du huske at spise!"
Elvis: "Jeg kan ikke spise, jeg synger!"

Mig: Du er min putte-lingo!"
Elvis (henvendt til sin dinosauer): "En lingo? Hr. Dinosauer! Jeg er mors, ehm, glade flamingo!"

En eftermiddag, hvor jeg prøver at få ham med ned og købe ind:
"Mor, du kan bare gå ned og købe ind selv, så passer jeg på huset imens"."

Elvis: "Mor, er du tyk lige som Barbapapa?"
Mig: "Nej, jeg er da ikke!"
Elvis: "Jo, du er! Du er en lille smule tyk. Ej, du er meget tyk, lige som Barbapapa!"

På vej af sted på ferie til Malta. Vi taler om, at vi har en gave med til mormor - et skolefoto af Elvis.
"Mor, du skal faktisk sige undskyld til morfar! Fordi du har glemt hans billede!

Elvis i flyet på vej til Malta:
"Jeg har to forskellige beskyttere. Det er Umarak og fætter Theodor. Umarak er en ond beskytter og fætter Theodor er en sød beskytter. Jeg kan godt lide de to." 
(Umarak er en ond figur i LEGO Bionicle... Efter Malta-turen fik Elvis i øvrigt en ny beskytter - hans tante Lilan. Så er man altså en favorit!)

Og så lige en fra denne morgen, som siger alt om stemningen herhjemme:
"Farmor, der er en præsident i Amerika, og han er OND! Han driller ked-af-det-dril. Jeg tror, at jeg må over og skælde ham ud..."

Hvad skete der hvis...?

Jeg sidder hjemme i min svigermors stue, som fungerer som min arbejdsbase i denne uge. Jeg har netop afsendt et vigtigt dokument til min chef, som jeg har arbejdet igennem på både i går og her til morgen. Faktisk stod jeg op og gik i gang med at arbejde i morges, mens resten af huset stadig sov. Men nu er det afsendt, og der er plads til en lille pause, inden jeg sikkert får en milliard rettelser og udvidelser tilbage på mailen. Business as usual.

Her er meget stille, for Elvis er taget på Fjord og Bælt museet med sin farmor. I går var de på jernbanemuseet. Jeg er ikke sikker på, hvem af dem der nyder det mest. De legede dog også herhjemme en del i går, mens jeg sad og arbejde, og der bed jeg virkelig mærke i en ny fase hos Elvis. "Hvad skete der hvis?"-fasen.

Hvad skete der hvis jeg faldt ned fra bordet?

Hvad skete der hvis jeg slog på tallerkenen?

Hvad skete der hvis jeg druknede?

Hvad skete der hvis jeg aldrig fik vasket hår igen?

Hvad skete der hvis jeg smadrede de to dér?

Hvad skete der hvis jeg slog dig i hovedet?

Osv. osv... Der er ingen grænser! Det er skide sjovt og også snart lidt trættende - specielt fordi svaret ofte er noget med "Så ville mor blive sur!". Men det er jo netop grænseafprøvning, og heller ud fra hypotetiske situationer end relle afprøvninger, ikke?

Jeg har kun et spørgsmål: Hvad skete der hvis jeg stoppede med at svare?

De gyldne øjeblikke

Okay, så vi drukner lidt i rejser, flytning og andre praktiske gøremål for tiden. Jeg har f.eks. lige printet alle vores rejsedokumenter til den kommende weekend, og med flyvetur, samt 5 x togture med dertilhørende Orange billetter til den følgende uge, så ligner det en halv regnskov. Tungen lige i munden.

Men en gang imellem står tiden alligevel stille, og hovedet holder fri.

Som i går, da Hippien spillede et af sine nye numre, og Elvis og jeg lå på sofaen og puttede og lyttede. Elvis puttede sig ind til mig og hviskede stille og imponeret "Er det far, der synger? Er det min far?".

Og som da Hippien efter aftensmaden satte et andet nyt nummer på, og begyndte og danse lidt rundt til det, og Elvis slet ikke kunne sidde stille på sin Tripp Trapp-stol, selv om han egentlig ikke var færdig med at spise. "Vil du gerne ned og danse med far?". "Ja, det vil jeg rigtig gerne!" Og sådan blev oprydningen efter aftensmaden aflyst af, at vi alle tre dansede rundt på stuegulvet.

Og var.

Bare var.

I øvrig #12

Okay, det er egentlig lidt dårlig stil sådan at lave en stor annoncering og så lige forsvinde i to uger. Sorry... Jeg er mildest talt under massivt pres for tiden med alt det praktiske, vi skal have på plads i forhold til flytning ud af Frankrig og ind i Danmark, nyt job osv. osv. Mit hoved har ikke meget overskud, så jeg kan godt allerede nu forudse, at bloggingen nok bliver endnu mere sporadisk end normalt den næste tid. Jeg undskylder på forhånd.

Nå, men i øvrigt...

... har vi netop været en uge på Malta på ferie, og det var skønt! Solskin, pool og en dreng, der legede dagen lang med sine fætre.

... har Snubsen lært at falde i søvn uden at vi sidder ved siden af! Det var tilstedeværelsen af en fætter i samme soveværelse, som gjorde udslaget. I love it!! Jeg har fået en aften tilbage.

... er vi kun lige hjemme og vende i Paris, for på lørdag tager vi til DK igen til 2 x 60 års fødselsdage og en barnedåb. Det er altså lidt hårdt. Men godt. Hårdt, men godt.

... kan man godt mærke på Elvis, at der er meget gang i den for tiden. I hvert fald ville han bare ligge og putte i sengen i en time efter sin lur i går, og vi kunne slet ikke lokke ham med uden for - vi prøvede med både legeplads, burger og karruseltur! Han ville bare lege hjemme.

... er jeg blevet totalt hooked på gode gamle Forbrydelsen, sæson 1. Den er jo mega god! Jeg så den aldrig, dengang den blev vist første gang, så det er helt nyt for mig. Og så er det altså helt rart at se scener fra København og sådan noget. Jeg glæder mig til at rykke tilbage.

... har jeg indset, at jeg vist skal tilbage på sundhedsvognen. Først spurgte Elvis mig i forbindelse med en tøjprøvning afbrudt af "Moaaar, jeg er færdig!" om, hvorfor jeg havde så lange bryster? Et par minutter senere måtte jeg så konstatere, at jeg ikke kunne være i den kjole, jeg var ved at prøve - og endelig braste et bord sammen under mig, da jeg liiige skulle nå noget på en høj hylde. Suk. Jeg gik resolut ud i køkkenet og varmede mig to pandekager...

... er jeg blevet så afhængig af mineralvand, at jeg ikke kan drikke cola mere, fordi det er alt for sødt og klistret. Det er i og for sig meget godt, men jeg savner den nydelsesfølelse, et koldt glas cola plejede at give mig.

... kan Elvis snydes til ALT, hvis bare man taler om dinosaurer. En morgen inden ferien jeg derved lokket ham til at gå hele vejen hen til skolen ved at tale om spinosaurer - hans yndlingsdino. Det øjeblik vi ramte hjørnet ved skolen, flejnede han dog helt ud. "Neeeej, jeg sagde, at jeg ikke ville gå! Det var bare fordi, vi talte om dinosaurer!"

... har jeg været meget i tvivl omkring, om jeg skal tage min gamle, smadrede cykel med hjem fra Paris eller ej. Jeg overvejer lidt, om den har hørt mine tanker, for under min sidste cykeltur til arbejde (det er ved at være for mørkt, når jeg skal hjem), flækkede bagskærmen midt over og gled ned og blokerede hjulet, så jeg gled af sadlen og bankede knæet ind i den metalholder, der vidner om en hedengangen cykelkurv. Det gjorde ondt. Mega ondt. Dumme cykel.

... er jeg helt skudt i Snubsens mærkelige fortalelser for tiden. Som da han i går var meget utilfreds med noget, jeg havde sagt: "Det må man ikke sige i denne her kærlighed!" (skulle være lejlighed...) og "Hvis du siger det, så vil jeg slet ikke være din gave!". Huh??

... har ungen derudover fået et flip med at kalde ting Elvis - "lige som mig!". Derfor kom vi også hjem fra Malta med både Elvis Edderkop og Elvis Ridder. Der var dog også en Mor Ridder og Far Ridder, men de blev altså i butikken...

Elvis og Elvis Ridder. På under 24 timer efter hjemkomst, havde jeg allerede limet ham to gange. Oh yeah...