fredag den 9. oktober 2020

"Pas nu på dig selv"

 "Husk nu at passe på dig selv". Det er en besked, jeg hører rigtig meget for tiden, og som alle, som er i min situation, nok hører. Altså dem der er gravide. Jeg er nemlig godt i gang med at brygge en lillesøster, som gerne skal komme til februar.

Men hvordan gør man egentlig det? "Passer på sig selv"? Altså - jeg render selvfølgelig ikke på stilladser eller klatrer i træer. Jeg dyrker ikke crazy sport og Corona'en har også hjulpet til, at jeg ikke har så mange planer. Men jeg arbejder. Meget. Og nogle gange lange dage. Hvornår bliver det så for meget?

Jeg synes, det er vildt svært at vurdere. Mit arbejde er jo foran computeren og derfor ikke fysisk hårdt i den forstand. Men jeg sidder mange timer, og jeg bruger meget energi. Og en gang imellem stejler min krop altså. Nærmest hver dag er jeg helt brugt, når jeg kommer hjem, og i går var jeg plaget af spændinger og ømhed hele dagen på kontoret og kunne næsten ikke klare gåturen fra skolen med Elvis og hjem, fordi det stak og nev alle vegne. Har jeg så ikke passet på mig selv, eller er min krop bare på arbejde?

Det er virkelig en svær balance, når det er et spørgsmål om energibrug og ikke så meget om fysiske udfoldelser. Jeg har simpelthen ikke svaret.

Nå, men i dag "passer jeg på mig selv". Jeg holder fri fra arbejde med en stille og rolig formiddag, og så hopper Elvis og jeg på et tog til Fyn efter skoletid, hvor han skal hygge med farmor, og jeg skal til Odense og se Hippien spille live for første gang i 6 år! Han udgiver nemlig ny plade i dag og har derfor releasefest. Jeg er så MEGA stolt. Det er Pariserpladen, dvs. de numre, han indspillede dernede, og det er så fedt for ham at få den ud - og så nostalgisk at lytte til. Den er altså virkelig god. :)

Så ja - skamløs promovering - find den på Spotify og giv den et lyt. Den hedder "Noise Tablets" af Claus Funch.

Og nu må jeg så hellere se at spise noget mad. Det er vist også en del af at "passe på sig selv". Så der kommer ikke billede på dette indlæg alligevel - baby needs food. 

søndag den 22. marts 2020

The bright side of lock down

Hej, kan I huske mig? Denne blog opstod sådan rigtig, da jeg var på barsel med Snubsen, og nu hvor vi er i lock down, føles det lidt på samme måde. Så det må være det rigtige tidspunkt at sige hej.

Lock down i Danmark. Den havde man ikke lige set komme, vel? Jeg vil ikke bruge tid på at skrive om Corona, for det sker der meget af på alle andre kanaler. Det er seriøst. Punktum. Men når det er sagt - så nyder jeg altså også det her lock down! Det lyder måske tosset, og det er sikkert også kun fordi, at vi kun har ét barn, som i øvrigt er verdensmester i at hygge med sig selv og slet ikke brokker sig over at kede sig. Det er helt sikkert også fordi jeg holdt fri i sidste uge, for næste uge bliver uden tvivl mere udfordrende med arbejde og hjemmeskoling samtidig. Men stadigvæk. Det her familietid, dét er fedt!

Det er virkelig gået op for mig, hvor meget tid vi normalt bruger på logistik og forsøg på at leve op til alle de ting, man "bør". Der skal hentes og bringes, der skal transporteres til og fra arbejde, der skal smøres madpakke, der skal bruges energi på pænt arbejdstøj, makeup mm. Hver dag. I weekenden skal vi jo på en eller flere ture, for ellers er weekenden spildt. Men alt det gælder ikke nu. Nu hygger vi os bare. Læser bøger, laver matematik, leger i gården. Er sammen.

I denne uge har Elvis langt om længe lært at cykle, og jeg har langt om længe fået malet det klædeskab, som vi fik bygget ind i lejligheden for to år siden! Der skulle simpelthen gå to år og en Corona-krise, før jeg fik taget mig sammen. Jeg har dyrket yoga foran fjernsynet. Været ude at løbe. Lagt puslespil og drukket hvidvin. Ja, jeg finder ligefrem tid til at blogge! Det er for vildt. Jeg har også selv gjort rent i lejligheden i dag - noget jeg normalt betaler mig fra, men som der klart er behov for noget oftere, når vi alle tre er hjemme hele tiden. Og det var egentlig okay, for det tog ikke tid fra noget andet. Det er en dejlig følelse.

Lock downet og det faktum, at alle er hjemme, giver nogle helt nye muligheder for at holde kontakt. Jeg har faktisk fået ringet til et par veninder, hvilket ellers aldrig sker. Men egentlig nyder jeg mest af alt vores lille egen boble. Den introverte side af mig får klart lov til at blomstre, og det har vist været tiltrængt. For ja, sådan én har jeg faktisk!

Jeg ville selvfølgelig ønske, at der ikke skulle en international epidemi til, før jeg fik trukket vejret. Jeg ville ønske, at jeg kunne have nået til denne selverkendelse selv. Men når nu kortene er delt som de er, så må man vel gerne nyde det? Og ikke mindst lære af det, for er der noget, jeg tager med fra disse dage, så er det at HUSKE at skrue ned for tempoet. Det er sundt.

Med to mikro-altaner er det nemt at HOLDE AFSTAND!