Oh, what a night…

Det har været nogle tough dage. Afslutning på fire måneders tigerspring, måske. Ingen søvn og masser af brok. Jeg har været busted. Men i dag har hun været helt vidunderlig. Hun sov godt i nat og har faktisk taget lure i dag - plus skruet ned for brokken. Fantastisk.

Og så var der i aften. En skør, skør aften. Det startede med, at hun vågnede, mens jeg puttede Elvis, og jeg kunne høre brok og brok og brok. Til sidst kom Hippien da også ind med hende og mente, at hun måtte være sulten, for alt var galt. Men hun havde spist en halv time før, så det var altså ikke det.

Hun fik lov at ligge lidt i Elvis seng og putte med, indtil det også førte til brok. Og først der går det så op for mig, at hun er våd på den ufede måde. Tak, Hippie - du har givet mig en baby med en gennemskidt ble. Suuuuper…

Nå, men efter ren ble og rent tøj - og jeg havde lagt tøj og lagen i blød og vasket slyngevuggen - blev hun puttet, glad og tilfreds. Hun sov.

Jeg faldt om i sofaen foran Hippiens fodboldkamp. Slappede i tyve minutter. Og så syntes jeg, at jeg hørte en mærkelig lyd, som et krageskrig. Jeg gik ind for lige at tjekke til hende - og der lå hun, lysvågen og med verdens største grin. Grin og flere krageskrig og meget lidt søvnig. Bare klar på at grine til mor.

Så nu sidder vi stuen og er klar til forlænget spilletid mellem Sverige og Ukraine. At dømme efter hendes jubelskrig, er det virkelig fedt! Så pyt med, at mor er træt…

Home alone

Klokken er halv seks, og jeg er alene hjemme. Og med "alene hjemme" mener jeg selvfølgelig sammen med Indie. At være rigtigt alene hjemme er jo ren utopi... Men det føles stadig som at være alene hjemme, for drengene er her ikke. De er til Cirkus Summarum sammen med en af Elvis' venner. Egentlig var det mig, der skulle have været med på den tredje billet, da billetterne er købt til sidste års forestilling. Men ja, nu baby og så måtte kammeraten med i stedet.

Det er lidt sjovt - jeg husker det som, at det der med at være alene hjemme med baby ikke var noget, jeg var udpræget fan af med Elvis. Men nu elsker jeg det. Hun sover, og her er så roligt. Jeg slapper helt af i mit hoved (hvilket er tiltrængt efter en nat med meget lidt søvn og rigtig meget amning, given sut og nusning...). Men det er også om at nyde det, for ellers er i morgen sidste solo-barselsdag i lang tid. Forstået som at Elvis får sommerferie og dermed kommer til at være hjemme med mig i seks (!) uger.

Forstå mig ret - jeg glæder mig til det. Det bliver nok den eneste gang, jeg kan holde en fuld sommerferie med ham, og det bliver så hyggeligt. Men også lidt hårdt. Så er der pludselig to børn, hvis behov kommer før mine. Så slut med lange gåture med lydbog, slut med tv-serier (men det er også en stund siden - jeg kan ikke engang huske, hvad jeg egentlig er ved at se...) og goddag til en masse "Jeg vil lave noget sammen med dig, mor!", hvor jeg ikke har hoved til at finde på de rigtig gode ideer. Jeg håber, det går. Om ikke andet har vi Legoland og besøg hos bedsteforældre at se frem til.

Men først, ro. Hun behøver ikke at vågne liiiiige nu...

4 måneder

Og så blev hun fire måneder... Hvor er det vildt. Jeg troede egentlig, at jeg for en måned siden besluttede mig for at lave et indlæg ved hver månedsmilepæl, men det kan jeg se, at jeg aldrig fik gjort. Det er nok meget sigende for denne barsel - jeg når kun det halve af de ting, jeg gerne vil. Til gengæld får jeg hygget rigtig meget med baby, og det er vel i sidste ende det vigtigste.

Det har været vilde fire måneder. Hun er blevet så stor! Men hun er så lille... Hendes personlighed er virkelig trådt frem, og jeg elsker den. Mild, glad og nysgerrig. Kun enkelte grådflip - bl.a. i går, hvor maven vist gjorde ondt og faderen formastede sig til at tage hende op af slyngevuggen frem for mig. Det var selvfølgelig lige den da, hvor jeg var koblet på et fem timers møde med arbejdet... Det blev til tre amninger undervejs. Jeg håber, at det billede af mig selv, som jeg ser på mit Teams, stemmer med hvad andre ser, for jeg slog ikke kameraet fra...

Nå, men fire måneder - hvad betyder det så?

• Hun kan godt rulle fra både mave til ryg og ryg til mave, men hun gør det ikke meget. Det er kun sket et par gange. Til gengæld møffer hun sig gerne rundt i mærkelige stillinger, så man ved aldrig, hvordan hun ligger.
• Hun pludrer rigtig meget. R-lyden er netop kommet frem.
• Hun er verdens største smil - særligt når hun vågner om morgenen og når hun vågner fra lur i slyngevuggen og jeg så kommer over til hende. Det er helt uimodståeligt.
• Ellers er hun stadig en Scepticus Maximus. Hun betragter verden med et meget skeptisk og bekymret udtryk. Generelt er det vel meget sigende for hende - hun har tre ansigtsudtryk; skeptisk, smilende og skræmt på den der "Wooow, what just happened?" måde.
• Hun sover rigtig godt. Engang imellem glemmer hun, hvordan man gør, og så har vi nogle lidt lange dage. Men selv de dage er hun i godt humør. Hun har netop haft to nætter, hvor hun har sovet fra 22 til 05 og så igen til kl. 08. Det er jo for vildt.
• Hun er glad for legetøj, som man kan tage fat i. Robotten, bananen og diverse Libero-sommerfugle. Og så elsker hun at snakke med Lamasse-elefanten.
• Hun krammer faktisk sin sovebamse, en pink Jellycat-kanin. Det gjorde Elvis nærmest aldrig...
• Hun har stadig hikke dagligt. Heldigvis kan hun sove fra det.
• Hun elsker at hænge på hovedet og svinge fra side til side. Og så er tørklæde-over-hovedet leg seriøst det bedste i hele verden - hun kan næsten ikke være i sin krop, når jeg tager tørklædet frem.
• Storebror er hendes helt - og drengene fra klassen er de bedste at charmere, når vi henter Elvis. Der bliver smilet til den store guldmedalje.

Med fire måneder er hun jo egentlig "godkendt" til at starte på mad. Men det gør vi ikke. Hun virker ikke synderligt interesseret, og amningen kører godt. Så det er både nemmere og bedre for hende. Og så er jeg stadig så mega stolt over, at den amning spiller, at jeg vil trække så længe som muligt! Men lad os nu se, hvad der sker med hende over de næste par måneder.