onsdag den 31. december 2014

Godt nytår!

Et stort godt nytår herfra. Jeg håber, at I alle får en dejlig og sjov aften.:) Selv er jeg blevet ramt af en allergisk reaktion og ligner en blodrød Shrek i ansigtet - knap så sjovt. Jeg ærgrer mig pænt meget over, at jeg tog de anti-cold piller i forgårs "for ikke at lade sygdom ødelægge min nytårsaften"... Men sådan er det. Det får ikke lov til at ødelægge aftenen - der er for meget champagne på køl (the joys of living in France...) til at det kan ske!

Pas på jer derude, og nyd fyrværkeriet lidt ekstra for mig - der er nemlig ikke noget i Paris.


mandag den 29. december 2014

En bloganbefaling: Mit liv som pendler

Kuk kuk - vi lever stadig! Og det har været en fantastisk jul, som dog desværre er blevet sluttet af med monster-forkølelse over hele fronten. Elvis er på vej opadgående efter at have været helt nede med falsk strubehoste; jeg ligger rimelig stabilt på et øv-niveau og Hippien er lige gået ned. Just fab... Så stilheden herinde fortsætter nok en stund endnu. Jeg håber, at I alle har haft en skøn jul!

Imens jeg ikke er i stand til at underholde, vil jeg dog lige smide en bloganbefaling. Kender I Mit liv som pendler? Som navnet antyder handler den om livet som pendler med DSB, og den er hamrende underholdende! Jeg kender forfatteren perifert, og han er præcis lige så mavesur, som han med stor selvtilfredshed udtrykker på bloggen (med en god portion selvironi, selvfølgelig) - og så skriver han altså genialt om sine betragtninger. Den kan virkelig anbefales!

Et uddrag:

Bjørnen med den stærke ost  får serveret sit rundstykke. Nu åbner Bjørnen med den stærke ost den lille plastbøtte. Jeg elsker virkelig ost. Stort set alle typer ost. Men der er noget i den lugt, som Bjørnen med den stærke ost’ stærke ost udsender, som bare er for voldsom på det tidspunkt af dagen. En sælsom blanding af gødning, børneprut og svovl.
Meget omhyggeligt smører Bjørnen med den stærke ost et tykt lag smør på rundstykket og lægger omhyggeligt det stærke stykke ost på. Efter at have observeret Bjørnen med den stærke ost’ rutine i noget tid, lægger jeg mærke til en ting. Bjørnen med den stærke ost piller rigtig meget ved det stærke stykke ost. Retter på det. Nuldrer det i hjørnerne. Og så dufter Bjørnen med den stærke ost til sine fingre. Og det står på helt indtil Sorø.


torsdag den 18. december 2014

Den store hvem-hvad-hvor

Hvilken sang mener Elvis, når han insisterende siger "Gok gok" ved sengetid og vi skal til at synge en sang? Det er ikke "Jeg ved en lærkerede" og det er kun nogen gange "Hør den lille stær". Vælger jeg forkert, ryster han meget opgivende på hovedet, kigger indtrængende på mig og siger "gok GOK!"

Hvordan balancerer man en 45-50 timers arbejdsuge med at have et familieliv og samtidig få nok søvn?

Hvad gør man, når IKEA har oplyst om forventet levering i mandags, og der intet er sket, og man ikke forstår deres hjemmeside, og de ikke svarer på ens email?

Hvem har bestemt, at chokolade skal fede? Det er da noget pjat!

Hvor mon min kæreste sover i nat? Hold nu kæft, jeg savner ham...

Hvorfor er jeg ikke gået i seng endnu?

--------------------

I morgen er min sidste arbejdsdag inden juleferie (yay!). På fredag hedder det "af sted til Danmark - mig, Elvis, en klapvogn og en kuffert fyldt med julegaver". Det skal nok blive underholdende. Min plan er at holde rigtig meget FRI i juledagene, så jeg forventer at være ret fraværende både her og på Instagram. Bare så I ved, at her nok bliver stille herinde - men det er altså kun midlertidigt. Jeg trænger bare lige til at puste ordentligt ud.

mandag den 15. december 2014

December flyver af sted...

De seneste dage er fløjet af sted. Først med en travl, travl arbejdsuge i sidste uge; så med et skønt besøg af min mor hele weekenden, og nu er det mandag - Hippien er taget til Danmark for julen, og jeg har fire arbejdsdage tilbage, inden Snubsen og jeg følger efter. Og så er december gået! Det er jo helt vildt...

Det har været en måned, hvor...
  • ... jeg er blevet vækket om morgenen af, at Snubsen kommer kravlende og giver mig et stort kys på munden, med kysselyd og det hele.
  • ... jeg også er blevet vækket af, at Elvis satte sig på mit hovedet og pruttede. Tak, skat - så sødt af dig!
  • ... jeg om natten er vågnet let og har registreret, at jeg var fanget i den ultimative kærlighedssandwich med Hippien som stor ske, mig som mellem ske og Snubsen som lille ske. Ubeskriveligt.
  • ... jeg har købt færreste julegaver nogensinde pr. d. 15. december - og jeg aner ikke rigtig, hvornår jeg skal få rettet op på det. Hmmm...
  • ... jeg har indtaget mindst 16 østers - først til champagneaften hos en kollega, og så til frokost på julemarkedet i La Défense med min mor.
  • ... jeg har givet en person den mest arrige fuckfinger nogensinde - nemlig en af sigøjner-snyderne, der vil have ens underskrift og penge. På trods af, at jeg stod i en tydelig kamp med en modvillig Elvis om at få ham til at sove lur, simultant syngende, nussende og vippende klapvognen, kom hun over med en insisterende banken med sin kuglepen for at forstyrre mig. Årh, hvor blev jeg gal!
  • ... jeg har arbejdet alt for meget. Nu er det begyndt sådan rigtigt - nu er det virkelig svært at komme af sted inden 19. Yikes!
Men lige nu er jeg hjemme - Snubsen sover, og jeg skal til at netshoppe lidt julegaver, mens der er Love Actually i fjernsynet - med engelsk tale! Så går det altså lige.:)

Sidder lige på min motorcykel og kigger på dvd'er...

torsdag den 11. december 2014

Fra ekstrovert til introvert

I I aften begik jeg endnu et networkingselvmord. Det gør jeg faktisk rimelig tit - sandheden er, at jeg hader at smalltalke! Hvad skal man spørge om, hvordan finder man et interessant emne? Tilføj så sprogbarrieren, og så er jeg dømt til at fejle! I dag havde jeg ikke engang overskuddet til at prøve, så her klokken lidt i ni er jeg på vej hjem fra det, der ellers var min eneste julefrokost i år.

Det er nu ikke kun min skyld. Det er også på grund af den der dumme øjensygdom. Tag en aften som i aften - et kæmpe stort, proppet rum med dæmpet belysning, alt for høj musik og en masse ukendte mennesker. Jeg er helt lost. Jeg har intet overblik, jeg kan ikke orientere mig. Jeg stiller mig bare i et hjørne og kigger mig forvirret omkring.

Møder jeg så nogen, jeg kender, hjælper det ikke engang. Jeg forsøger at snakke med dem, men jeg kan stadig ikke overskue det. De forstyrrende omgivelser dræner mig helt. Jeg - den ellers aldeles ekstroverte - bliver ekstremt introvert!

Så ja - efter mindre end to timer, to glas champagne og alt for mange kedelige kanapeer senere sidder jeg i linje 80 på vej forbi Eiffeltårnet og på vej hjem. Og det passer mig faktisk fint. Jeg vil så meget hellere hjem til min familie. Jeg gider ikke prøve mere - når det kommer til store sociale samlinger, er mine dancing days done, og det gør ikke noget.

tirsdag den 9. december 2014

Om det at lære fransk

Tilbage til fransklektierne - denne gang dog med et glas vin til. Det var der ikke i syvende klasse.

Det var i femte klasse, at jeg første gang fik muligheden for at lære fransk. Vi skulle vælge mellem tysk og fransk, men fordi jeg tænkte, at tysk både var meget lettere og meget mere brugbart for mig, valgte jeg tysk. Stræber som jeg var, havde jeg det dog ikke så godt med at have valgt noget fra, så jeg var ret nysgerrig omkring mine veninders fransk undervisning og fik derigennem lært mig selv en masse "sava" og teksten til "Allouette, gentille allouette".

I syvende klasse kom valget så igen. Denne gang mellem tysk, fransk, spansk og italiensk. Og denne gang valgte jeg fransk! Jeg var godt forberedt til første time - min bror var begyndt på faget året før med samme lærer, og han havde allerede lært mig den vigtigste frase - "Je m'excuse d'être en retard". Fransklærerinden var nemlig ingen ringere end skolens boginspektør, og hun var sådan én, som kunne få én til at ryste i bukserne, hvis hun opdagede blyantstreger i bøgerne, og sådan én, som krævede undskyldningerne leveret på fransk lige meget, om det var éns første time. Hun kunne nu godt lide mig, men hun holdt mig også nede. Jeg glemmer aldrig min frustration, da hun engang havde spurgt ud i klassen, hvad en sygeplejerske hed, og da jeg så efter kort betænkningstid rakte hånden op, ignorerede hun mig alligevel. Fordi jeg "havde jo bare nået at se det i bogen". SÅ URETFÆRDIGT! Jeg var nemlig kommet i tanke om, at det hed infirmier, fordi det mindede mig om min fars kone, som var sygeplejerske og arbejdede på et infirmeri. Uhh, sådan en behandling gik mig vildt på dengang.

I ottende klasse lavede de om på mine fransktimer - det blev med en ny lærer og sammen med elever fra den internationale afdeling. Problemet var bare, at de elever tit kom ind på skolen drypvist gennem året, og hver gang, der kom en ny elev ind, startede vi nærmest forfra på fransk. Så det var et lang begynderår, og jeg møgkedede mig og lærte meget lidt.

Så blev det niende klasse, og det betød endnu et valg. Pludselig blev latin en mulighed; en mulighed, jeg tog imod. Men som sagt - jeg var møg-stræber, og jeg havde det ikke godt med at vælge noget fra. Så min fantastiske rektor oprettede et særligt ekstra franskhold, hvor vi var to elever, som fik undervisning 1-2 timer om ugen. (Et godt eksempel på alt det gode og ekstraordinære, denne mand gjorde for sine elever - så nej, jeg er ikke fan af heksejagten!) Det blev mest til turistfransk, og jeg gik aldrig til afgangseksamen i det, da min lærerinde vurderede mig til at kunne bestå med et 8-tal, og det var for lidt til mig. Haha, hvor var jeg dog egentlig ulidelig...

Og hvad så nu? Nu bor jeg i Paris, arbejder i et fransk firma og er omgivet af franskmænd dagen lang. So much for "tysk er mere brugbart for mig". Men det går - selv efter 15 år husker jeg faktisk overraskende meget, og det er kun blevet bedre efter tre måneder hernede. Det kommer stille og roligt tilbage, og mere kommer til. Nu er jeg så også begyndt at få privatundervisning 1-3 timer om ugen, og det hjælper selvfølgelig også. Jeg mestrer nu "futur proche" (fremtidsbøjning af en art) sådan nogenlunde. Jeg har kun fået bevilliget 20 timers undervisning som udgangspunkt, men jeg regner med at presse på for at få mere. Det er vist i alles interesse - i fredags sad mine kolleger og talte om noget, som jeg hørte som croissanter, men som faktisk var voksende kurver (croissant som verbum)...

søndag den 7. december 2014

Et hjem // Sådan bor vi

Jeg har længe skyldt et indlæg om, hvordan vi egentlig bor hernede, og sidste søndag fik jeg så endelig taget nogle billeder! Men så kom ugen imellem mig og bloggen, og derfor får I dem altså først nu - lettere forsinket. Det bliver altså et af de (sjældne) billedtunge indlæg - nu er I advaret.

Vi bor i selve Paris, tæt på Montparnasse og en halv times gang fra Eiffeltårnet. Lejligheden er dejligt stor sammenlignet med de 75 kvm, vi havde før - hele 115 kvm! Det hele er dog ikke lige fotovenligt, så I må nøjes med billeder af stuen, vores soveværelse og Elvis' værelse - derudover har vi et knap så kønt køkken, et lækkert badeværelse med badekar, et separat toilet og så en hel underetage med endnu et badeværelse, et opbevaringsrum og et værelse. Det er vores au pairs domæne - og bortset fra, at hendes varmeapparat ikke virker, så er det vist en løsning, alle er rigtig glade for.:)

Ellers vil jeg lade billederne tale for sig selv med enkelte små kommentarer tilknyttet. Bemærk i øvrigt, at så godt som alle billeder har en eller anden lille sjusketing - jeg er og bliver ikke en perfektionist-blogger, og det har jeg det egentlig rigtig godt med!

Vores soveværelse - nu incl. tremmeseng. 
(Det er faktisk en god løsning - Elvis kravler selv over til os, når han har brug for det, men han ligger ikke og fylder hele tiden.)


Midt i min photo session kom Elvis lige gående med en bold i munden!?

Elvis' legeværelse - som altså i en kort stund også indeholdt hans seng. It will be back - someday.



Ballonkanin courtesy of DitteK

Stuen, incl. hjemmestudie i hjørnet og med et pizzeria nedenunder - her lugter af brændt brød hver aften!







onsdag den 3. december 2014

En af de aftener...

Jeg ville egentlig have blogget her til aften, men efter at have brugt 1,5 time på at putte efterfulgt af en times arbejde (fordi jeg ikke nåede nok i dag, da jeg jo "allerede" gik klokken halv syv...), som på en eller anden mærkelig måde kulminerede i, at jeg bankede computeren op i hovedet på mig selv og nu sidder med en hævet læbe, tror jeg bare, at jeg tager et glas rødvin og læser den sidste Game Of Thrones-bog færdig i stedet.

Fuck it...

Jeg er fuldkommen gennemsyret træt.

Elvis siger 'fuck it' og kører sin vej fra det hele. Sådan har jeg det også lidt lige nu.

Dansk julemarked i Paris


I lørdags var vi til julemarked i den danske kirke i Paris. Det er noget, kirken afholder hvert år, og det giver muligheden for at få købt ind til en "rigtig" dansk jul - der var nemlig alt fra flæskesteg og rødkål til kransekage til nytårsfesten! Vi kom da også til at købe lidt forsyninger hjem - herunder en meget værdsat tube remoulade, en pose saltbomber og en pose guldkarameller. Man kender vel sine svagheder.;)

Som det første, da vi kom ind af døren, kastede Snubsen sin kærlighed på en gul tøjand, der kunne sige rap, i børnetombolaen. Så ja. De første euros blev doneret dér, og ungen fik sin and. Rap rap rap... Ellers blev vores penge vist mest brugt på de kolde fadøl ude i det opvarmede telt - det var så hyggeligt at sidde der og snakke og hygge. Vi mødtes med det dansk/franske par, som vi havde legedate med for et par weekender siden, og Elvis var heldigvis allerede meget mere tolerant over for deres søn - denne gang måtte den anden dreng faktisk godt se hans and! Men kun se - det er klart... Det var simpelthen så dejligt at bruge et par timer på at drikke øl, spise æbleskiver og se på de to små fiduser tumle rundt på gulvet. Meget tiltrængt og meget julet! Så overlever jeg lige uden en rigtig julefrokost i år...

 Snubsen ser så stor og seriøs ud på det her billede - det er næsten skræmmende.

 "Mmmm, fars øl. Spændende..."




søndag den 30. november 2014

Hvad jeg egentlig laver

Mig 2011

Der er et par stykker, der har spurgt til, hvad det egentlig er, jeg arbejder med i Paris, og hvad min uddannelse er. Det er i og for sig et ret oplagt spørgsmål, for det er nu engang det, der danner basis for hele vores flytning. Så here goes! (Det bliver muligvis lidt tørt nu - nu er I advaret...)

Jeg er uddannet aktuar, hvilket vil sige, at jeg har læst forsikringsvidenskab. Nu er videnskab jo et ret bredt begreb, men i praksis betyder det, at jeg har studeret rigtig meget matematik, statistik, finansiering  og lignende. Temmelig tørt for de fleste, men lige nede af min boldgade. Jeg er nu engang nørd by heart. Og heldigvis, might I add, for der er ikke så sindssygt mange aktuarer at tage af, hvilket betyder, at jeg indtil videre har haft rigtig gode jobmuligheder, som jo så bl.a. har ført til en rekruttering til Paris.

Faktisk har jeg engang været på forsiden af Børsen Weekend pga. min uddannelse. Det var lige efter, at aktuaruddannelsen igen-igen var blevet kåret til at være den, der fører til højest indkomst over en livstid. Jeg kan ikke huske, hvordan de fandt frem til mig, men jeg gik med til at lave et interview om uddannelsen. (Det viste sig i øvrigt ikke at være et hit med den forside, for pludselig var det slut med venner, der gav en øl i byen. Jeg havde jo "Danmarks bedst betalte job", så det havde jeg da ikke brug for... Den der forklaring med, at det handlede om over en livstid og inkl. pension, trængte ikke rigtig igennem...)

Inden for aktuarverdenen kan man firkantet set vælge at specialisere sig inden for skadesforsikring (dit hus, din bil osv.) eller livsforsikring, hvilket overordnet set vil sige pension. Jeg har valgt livsforsikring, men jeg har altid fokuseret mest på det mere forsikringsmæssige aspekt af livsforsikring; herunder invalideforsikring, sundhedsforsikring og forsikring mod kritiske sygdomme. Og her kom så min billet til Paris - mit job går ud på at hjælpe med at udvikle kritisk sygdomsmarkedet i hele verden, sådan kort fortalt. Det er en forsikringstype, som er ret normal i Danmark, men det gælder absolut ikke for resten af verden. Jeg arbejder på hovedkontoret for et stort, verdensomspændende forsikringsselskab, og der er stor forskel på, hvilke produkter, der er populære i hvilke dele af verden. Som en del af mit job skal jeg have et generelt overblik, men mit hovedfokus er på kritisk sygdom, som jeg er ansat som specialist på. Jeg har det lidt svært ved mærkaten "expert", men altså - hvis jeg ikke allerede er ekspert på området, så må jeg jo bare blive det. Sådan er det.:)

Det er et ekstremt spændende job, som indbefatter virkelig meget kontakt med kontorer over hele verdenen. Det har jeg ikke prøvet før, men det er fedt. Det er vildt spændende at fange de kultur- og forretningsmæssige forskelle i de forskellige områder. Så jeg er glad for mit job - også selv om det er nogle andre arbejdstider, end jeg er vant til fra Danmark. Det kæmper jeg stadig lidt med at vænne mig til...

Det var et kort indblik i en lang og kringlet historie, der dækker 12 års uddannelse og karriere. Jeg håber, at det gav bare lidt mening og lidt indsigt. :)

Mig 2011

(Billeder af Børsen-fotograf, som jeg ikke husker navnet på. Hvis du ser det her, så skriv endelig til mig, så jeg kan give den rette credit.)




lørdag den 29. november 2014

1½ års ren bandit

Elvis rundede i sidste uge de 17 måneder, så nu hedder det lige om lidt 1½ år. Det er vildt! Kæft, han er blevet en stor dreng... Han udvikler sig stadig med stormskridt, så jeg tænkte, at det kunne være lidt sjovt med en liste over de ting, der er det største hit for tiden:
  • Barbapapa! Den lyserøde klump og hans familie er og bliver en favorit. Vi ser Barbapapa hver dag. Leger med Barbapapa-toget. Læser Barbapapa-bøgerne. Kysser Barbapapa-bamsen. Har Barbapjuske på blusen. Vi er nået dertil, hvor alle i huset er ved at blive vanvittige af at se de samme afsnit igen – bortset fra Snubsen selvfølgelig. Jeg retfærdiggør alt hans tv-kigning med, at vi ser det på fransk. Det er faktisk en ganske god franskundervisning; jeg har i hvert fald taget en del udtryk til mig! (Mest sådan noget som ”Venir avec moi!” og knap så meget ” Hup Hup Hup, Barbatruc”....) 
  • Postmand Per. En dansk favorit. Det er mest sangen, som fanger, så nogle gange nøjes jeg med at finde den på Spotify i stedet for at tænde YouTube. Der bliver højlydt kommanderet ”Pe! Pe!” og vippet med hoved fra side til side – det betyder "Postmand Per-sang, tak". 
  • At kigge på biler. Lige over for vores lejlighed er en garage, og Elvis går helt i selvsving, når han opdager en bil på vej ind eller ud. ”Bi! Bi!”. Så kigger vi på biler. Problemet er bare, at han bliver pænt gnaven, når de så kører ind og porten lukker igen... 
  • Heste. Jeg har to små Dalarheste, som er kommet frem i anledning af julen. Tanken var egentlig, at de skulle stå og pynte, men nu galoperer de altså mest rundt i lejligheden og siger ”Prrrrrr”. 
  • Stinkdyret er yndlingsklodsen for tiden. Det varierer altid lidt – i rigtig laaaang tid var det hønen. Nu er det stinkdyret, og det bliver markeret ved, at Elvis går rundt og vifter sig foran næsen og siger ”Puuuuuh”. 
  • Støvsugeren – men den er både spændende og farlig. Den må i hvert fald ikke være tændt i for lang tid af gangen.
  • At snakke. Ungen snakker dagen lang. Pludr pludr pludr. En del giver mening, men absolut ikke alt. Men måske er det bare mig, den er gal med - måske han taler fransk? Det sjoveste er dog, når han faktisk fortæller en historie. Som i går, hvor han havde slået hovedet på rutsjebanen - det blev til "Weeeee, bum", efterfulgt af at tage sig til hovedet. Yup, got it!
  • At blive fodret. Yes - vores dreng er totalt doven og udspekuleret! Han kan sagtens spise selv - men han gider ikke. Det er meeeeeget nemmere at få mor og far til at fodre sig! Det begyndte med, at jeg ikke rigtig lod ham spise selv, da vi boede i den midlertidige lejlighed. Det grissede simpelthen for meget, og vi havde ikke rigtig de rigtige rengøringsremedier. Så han blev fodret, og det har han så taget lige lidt rigeligt til sig. Det skal vi vist snart have lavet om på...
Sidder lige og spiser lidt ost...

fredag den 28. november 2014

Perfectly Simple - om min nye fragtfidus

Som en del af den dejlige feedback var der én, der efterspurgte flere outfitbilleder (hej hej, Rasmine...). Det er ikke noget, der nogensinde har været meget af herinde, og det kommer der heller ikke fremover. Hvis sådan noget skal virke, kræver det 1. større udskiftning i garderoben, end jeg formår og 2. en god fotograf ved hånden. Not gonna happen... Men en enkelt gang imellem kan der godt ske noget på den front, så i forgårs hapsede jeg fluks et par dejligt grynede billeder i spejlet der, hvor jeg var på kursus.

Jeg har nemlig fået nyt tøj! Og det var kun delvist meningen!:D Jeg har nemlig længe gået og drømt om et blødt, lækkert cashmeretørklæde at putte mig i, og efter lange stunder med sukken efter de alt for dyre Lala Berlin-tørklæder, faldt valget på dette fra danske Perfectly Simple. Men - det er jo fra en dansk webshop, og så koster fragt til Paris kassen. Og det gider jeg altså ikke. 200 kr i forsendelse - nix. Men hvis jeg nu liiiige fik min ordre op over 1500 kr, så var der fri fragt!

Så ja. Den der bluse smed jo næsten sig selv med i kurven - den var jo nærmest på udsalg, når man tænker på de penge, der dermed blev sparet på fragt! Jeg synes altså, at det er god logik.:) Den er i øvrigt virkelig lækker, og jeg følte mig så godt tilpas i det tøj - også selv om tørklædet egentlig ikke passer til blusen. Jeg blev bare nødt til at have begge dele på med det samme.

Nu er det eneste problem, at jeg lidt drømmer om den matchende nederdel også. Men den koster "kun" 699 kr, og så er der jo et stykke vej op til fri fragt igen. Jeg tror ikke rigtig, at jeg kan retfærdiggøre stuntet for mig selv en gang til på så kort tid...

Nederdel - Minus (gammel) // Bluse - Perfectly Simpe // Tørklæde - Perfectly Simple // Dårlig hårdag - mig

torsdag den 27. november 2014

Ham der Johnny (Når franskmænd taler engelsk pt II)

Jeg har været på kursus de seneste tre dage, og det har givet nogle gode nye bidrag til "Når franskmænd taler engelsk".


Et gennemgående tema (som også gjorde sig gældende sidst) er ham der Johnny:

"We are going to speak about the long term Johnny."

"They will not do it for the whole Johnny."

"The importance is the Johnny."


Derudover er der også ofte et dyretema:

"They are looking at survivor sheep."

"There are areas, where we are too sheep."

"It depends on owl we do it."


Så er der de upassende:

"It was a very big ass-quake."

"There is a lot of fuckers on regulators."


Og så er der dem, der falder lidt uden for kategori, men som stadig får mig til at trække på smilebåndet:

"When I eye someone, I eye them for a job."

"That's why I "Hi" you."

"How can it feet?"

"If the beneficiary is my hair, then..."

"When you slice the sauce age..."

"There are a lot of net cheese like that."

"If you cannot prove it is a fruit, then you have to pay."

"We should discuss it with the executive comedy."


Kan I gennemskue dem? Ellers står svarene længere nede med miniskrift. :)














Svar: Journey (x 3), survivorship, cheap, how, earthquake, focus, hire (x 3), fit, heir, sausage, niches, fraud, committee.



onsdag den 26. november 2014

Dagens ups no. XIV

Onsdag aften. Jeg har ligget inde ved siden af Snubsen og nusset og nynnet i en time. Drengen faldt egentlig til ro efter ti minutter, men han nægter bare som altid at lukke øjnene den sidste millimeter. Endelig ser det dog ud til at være lykkedes.

Jeg slipper stille hans hånd, men bliver dog liggende lidt. Alt er roligt. Sætter mig op og betragter ham i 30 sekunder. Alt er fortsat roligt.

Jeg lister ud og går ud på badeværelset. Få sekunder senere kommer lyden.

Trip, trip, trip, trip.

Dér står Snubsen, lysvågen og grinende.

Aaaaaaargh! Mega sødt, mega bisset og mega belastende!

Nu ligger faderen derinde og fortsætter kampen. Vi rammer snart to timer. Jeg har måtte kapitulere for ikke at rive hovedet af drengen.

At børste tænder er det bedste - at falde i søvn det værste. Makes no sense!?

(Jeg er helt seriøst ved at blive sindssyg af putningen for tiden. HVORFOR ligger han i en time til halvanden og er på randen af søvn uden at give op? Jeg forstår det ikke! Og hvordan får vi det her vendt?)

Tanker om barn nummer to

For et par måneder siden var jeg helt vildt skruk. Jeg ville såååå gerne være gravid igen og have en lille bitte baby.

Det vil jeg ikke mere. Eller jo - på sigt vil jeg helt sikkert, men ikke lige nu. Ikke fordi Elvis er for svær at håndtere - tværtimod. Han har simpelthen den sjoveste alder pt, og jeg elsker at have tid til at nyde den fuldt ud (når jeg altså ikke er på arbejde...). Jeg har slet ikke brug for at dele min opmærksomhed lige nu - jeg vil bare betragte ham. Når han klapper heste, når han leger støvsuger og når han skraldgriner af de mærkeligste ting. Det er klart mit fokus værdigt!

Det er så nok også meget godt, for Snubsen var godt nok ikke vild med sin lille fætter på ni måneder, da vi var i Danmark. Nøøøøj, hvor var han jaloux - specielt hvis mor formastede sig til at tage den lille på skødet. Hallo, MIN mor!

Sidste weekend havde vi også en playdate med en sød lille dreng på 14 måneder, og han skulle også bare holde sig væk. Hvilket var lidt problematisk, for den lille gut ville virkelig gerne have alt det legetøj, Elvis havde fat i, og han ville også virkelig gerne ae ham på håret. NEEEEEEJ! Gå væk!

Jeg gad vide, om man allerede i den alder forstår, hvad det vil sige at være størst og mindst. For så snart det er ældre børn (også bare et par måneder) er der ingen problemer. Så deler Elvis legetøj og kigger fascineret på dem. Men mindre børn skal altså holde sig væk. Basta. (Det holder ham dog ikke fra at blive inspireret af de små - han lærte bl.a. at trampe meget hurtigt og at rulle rundt på gulvet af at kigge på fætterlille. Som jo altså ikke kan så meget andet...)

Snubsen er blevet et rigtigt enebarn, og selv om vi griner af det, så er det vist også på tide, at vi får undersøgt mulighederne for legestuer og lignende. Han skal lære at omgås andre børn, absolut. Men storebror skal han tydeligvis ikke være lige nu. Faktisk mistænker jeg ham for at være helt klar over, at det skal undgåes for enhver pris - det er sgu da derfor, at han har valgt kun at ville sove i vores soveværelse!

Fætterstor kan man godt hygge med - det er kun de små, som er farlige

tirsdag den 25. november 2014

En appel

Jeg er en dårlig blogger. Jeg ved det godt. Jeg ved også godt, at det lidt er som at høre en plade med hak i, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af at komme ud af cirklen. Der er ganske enkelt ikke timer nok i døgnet. Når først arbejdet er passet, maden er spist og ungen er puttet, så er jeg fuldkommen basket og kan for det meste kun overskue at smide mig på sofaen med en gang Bones. Og sådan gik endnu en dag. Og endnu en uge.

Det frustrerer mig helt vildt, for jeg vil så gerne gøre mere ud af bloggen. Jeg vil så gerne have en kommunikation i gang. Venner er ikke det, der fylder mest hernede, hvor jeg faktisk pt. kun har mine kolleger at omgås udover min kæreste, så selv om det måske lyder lidt fjollet, så ser jeg mine (få, men værdsatte) læsere lidt som en gruppe venner. Nogle, jeg kan snakke om livet med. Derfor bliver jeg også helt barnligt glad, når der popper en ny følger op på Bloglovin' - og derfor bliver jeg også irrationelt trist, når der som i dag falder én fra.

Men jeg forstår det godt. Venskaber skal plejes, og det er jeg bare ikke god nok til. Jeg halser bagefter som en hund, der lige præcis ikke kan nå godbidden. Og så falder folk fra. Jeg ville sgu nok gøre det samme.

Jeg er dog ikke helt klar til at acceptere defeat endnu. Jeg vil have det her til at virke. Og derfor appelerer jeg også lige til jer i forhold til kommunikation - jeg ved godt, at dette ikke er den blog i verden med det mest livlige kommentarfelt, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at vide, hvad der mangler særligt på denne blog? Mere om karrierelivet? Mere om Paris? Mere om Snubsen? Alle input er velkomne - måske det kan give mig et skub i den rigtig retning, så alle aftener ikke bare drukner i Facebook og dårlige serier (altså ikke Bones - den er god!).

PS. Jeg har i øvrigt ikke helt kunne affinde mig med at hedde tordenmor på Instagram. Jeg savner mit navn derinde. Så nu er det tilbage til carolinecalov. Forvirringen er total...

På vej i fuld fart mellem to møder - story of my freaking life atm...

fredag den 21. november 2014

Mo-mo



For knap 1½ år siden blev jeg mor. For et par uger siden blev jeg så ”Mo-mo”. Det er sådan en lille ting, men hvor betyder det dog sindsygt meget. Skiftet fra at hedde ”far-far” lige som alle andre til lige pludselig at få et klart og tydeligt ”Mo-mo” og have heddet det lige siden. Og det er kun mig, der er ”Mo-mo”, mens andre stadig godt kan komme til random at hedde ”far-far” (til gengæld er der også kun én ”Faaaaaar”....)

Det giver et nyt bånd; et nyt og mere bevidst bånd. Jeg er ikke bare en mor, jeg er Elvis’ mor – hans Mo-mo, og lige præcis det handler kun om ham og mig. Når han kommer tonsende på sine små fødder, når jeg kommer hjem fra arbejde, og kaster sig i mine arme. Når han vågner om morgenen og ser mig. Når jeg kommer ind i stuen, hvor han sidder og leger med Sarah. Når han er ked af det og rækker ud efter mig.

Mo-mo.

Det er uden tvivl det bedste navn, jeg nogensinde har fået.

mandag den 17. november 2014

Retur til Paris

"Næææ, en sej brandbil! Hov, nu tog han den. Nu må jeg ikke lege mere. Øv, det er svært at være den mindste!"
(Jeg kan seriøst ikke stå for hans ansigt til højre. Nååååååårh!)

Så er vi hjemme igen efter en skøn, men også hektisk uge. Det var skønt at se alle igen, men det var også lidt hårdt at fare omkring på den måde - to overnatninger her, to overnatninger der. Sådan kommer det ikke til at være hver gang, det kan jeg allerede nu se! Der skal også liiige være tid til bare at slappe af.

Det var så sært at være i København igen. At registrere at højtalerkaldene i lufthavnen ikke var på fransk. I det hele taget at være i Københavns lufthavn uden at være på vej hjem fra en rejse, men i stedet ankomme på en rejse. Det var ikke rigtig at være på ferie, men det var heller ikke som at være hjemme. Det føltes mest som om, at jeg lige var blevet sendt tilbage i tiden og sad i 3A igen, som om intet var hændt. Men det er der jo. Vi er flyttet. Og Paris er virkelig vores hjem nu - det kunne jeg helt tydeligt mærke, da vi landede i går. Vi var hjemme. Aaaah...

Mange ting var dejligt ved at være i København igen, som f.eks. den faktiske adgang til elevatorer ved metroen. Andre ting var knap så savnet - f.eks. at vente 25 minutter på en bus, der skulle gå hvert femte minut. (Ja, jeg brugte en del tid i offentlig transport, som I kan fornemme...).

Hvor meget nåede jeg så af min to-do liste? Tjaa, ikke det hele, men alligevel det meste!

  • Se en masse familie - Tjek. Selv min lillebror og begge Hippiens brødre blev det til - så fedt.
  • Se en masse veninder - Tjek. En skøn formiddag på legeplads, en dejlig aften med lækker mad og en frokostdate. Fem veninder set. Succes.
  • Hygge intensivt med Elvis - Kæmpe tjek! Vi var sammen hele tiden, bortset fra den aften, hvor jeg var til en genial Elton John-koncert med min far. Det var fantastisk, og jeg savnede ham helt vildt i dag, da jeg var tilbage på arbejde.
  • Sove længe sammen med min kæreste, hvis altså farmor er med på den plan - Tjek. Det var farmor nemlig; hele to morgener. :)
  • På legeplads på Vesterbro - Næsten tjek. Det blev til fælledparken i stedet, men der var masser af gyng-gang. Så meget, at jeg bankede en gynge op i mit eget ansigt, og gik rundt med Anni Fønsby-læber resten af dagen. Dygtigt...
  • Gå tur på Vesterbro - Tjek - og det var satme sært at gå forbi vores lejlighed!
  • Til Elton John-koncert med min far - Tjek - det var som sagt fantastisk. Alle pengene værd! Han spillede alle de gode, og han gjorde det fænomenalt.
  • Et smut på Zeppelin - Nix - det må blive næste gang.
  • Forbi Serenity Cupcakes - Heller ikke, men det var også lidt fjollet.
  • Måske et smut i Tivoli - Nix; jeg var heller ikke rigtig klar til julestemning.
  • I Magasin efter basics til mig og i H&M efter natdragter til Snubs - Tjek, selv om natdragterne dog blev bestilt over nettet.
  • Stocke op på rugbrødsblandinger, havregryn og skoimpregnering - Tjek - impregnering til 60 kr i stedet for 20€, yes please!

  • Jeg havde ikke det gode kamera med, så billederne er derefter. Og faktisk tog jeg ikke særlig mange billeder - jeg nød bare Snubsen. Det var rart. Rigtig rart.
    Tre baryler på legeplads // Én kan godt lide at made, én kan godt lide at spise // To gavtyve i chipsskålen
    Hygge med farmor // På besøg hos yndlings-Postmand Per! // "Se farmor, den siger brrrrm"
    En hest!! Prrrrrfff! // Med den faaarlige lille-fætter på gulvet // Med den sjove store-fætter i sofaen

    fredag den 7. november 2014

    Lortemor - om at efterlade sit barn

    Indtil nu har Snubsen gået i vuggestue én dag om ugen gennem den danske kirke for at se andre børn, men i går var sidste gang, da de lukker grundet manglende tilslutning. Der var kun fire børn tilmeldt, og det er ikke nok til, at det kan løbe rundt. Og det er egentlig ok, når man ser på Snubsens reaktion på at være der.

    Han hygger sig rigtig godt i løbet af dagen, men han kan slet ikke kapere, at det kun er en gang om ugen. Han bliver SÅ ked af det, når vi afleverer ham, og jeg føler mig som den dummeste mor i verden.

    Fra det øjeblik, jeg åbnede døren til kirken, begyndte han at græde. Helt panisk. Han ville ikke derind, og han ville ikke ud af sin klapvogn. Da jeg alligevel tog ham op, klamrede han sig til mig.

    Jeg måtte ikke tage overtøjet af ham. Jeg måtte ikke give ham sutsko på. Jeg måtte i det hele taget ikke gøre andet end at kramme ham og holde fast.

    Han græd og græd og græd, også selv om jeg prøvede at berolige ham og satte mig og legede med ham. Gråden kunne stilne af, men så pludselig begynde igen. Den lille mand var virkelig ikke glad for situationen.

    Og så! Så slappede han af. Vi havde været der en god stund, og så turde han til sidst begive sig lidt væk fra mine arme. Hen til en skål rosiner, som han satte sig på gulvet og spiste af...

    Og hvad gør moderen så? Hun ser sit snit til at sige farvel og tage på arbejde! Udtrykket i hans ansigt, da jeg gik mod døren, var forfærdeligt. Det stod skrevet i hans øjne, at "Nej nej nej, jeg vidste, at jeg ikke måtte give slip på hende" og så begyndte gråden igen.

    De siger, at han blev god igen, så snart jeg var ude af døren. Det siger de virkelig. Men hold nu kæft, hvor det lille ansigt hauntede mig resten af dagen. Jeg følte mig som den værste mor ever. En rigtig lortemor. Jeg havde helt ondt i maven. Det har jeg faktisk stadig, når jeg tænker på det.

    Jeg er glad for at være i Paris. Det er jeg virkelig. Men nogle gange kan jeg virkelig godt savne den "gamle" rutine. En glad Snubs i vuggestue hver dag, og en glad mor, der hentede ham. Shit, hvor jeg trænger til denne her ferie med ham... Jeg vil bare holde fast og aldrig give slip.

    En Snubs på eventyr. Fra en aftentur på posthuset, hvor vi mødte hele Barbapapa-familien i et vindue på et Pharmacie på vejen. Elvis' bedste venner!

    onsdag den 5. november 2014

    Homeward bound

    Lidt af Au-pairs billeder af Snubsen - den lille bandit! 
    (Bemærk i øvrigt det pæææne korte hår på billederne til højre - jeg er blevet bedre til det der med saksen.;) )

    På fredag tager vi til Danmark i lidt over en uge, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke glædede mig. Det gør jeg altså. Vi har nu været i Paris i lidt over to måneder, og det er det længste, jeg nogensinde har været væk fra Danmark. Det er lidt sært.

    Min to do-liste for de ni dage er indtil videre følgende:
    • Se en masse familie - forældre, bedsteforældre, søskende og ikke mindst nevøer,
    • Se en masse veninder - og deres skønne unger,
    • Hygge intensivt med Elvis - ni dage uden arbejde betyder ni dage rent med Snubsen,
    • Sove længe sammen med min kæreste, hvis altså farmor er med på den plan - og det tør jeg godt vædde med, at hun er!<3
    • På legeplads på Vesterbro - gyng gaaaaaaang! Skydebanen kalder!
    • Gå tur på Vesterbro - åååh, Vesterbro <3
    • Til Elton John-koncert med min far - oh yes, ren nostalgi. Jeg glæder mig!
    • Et smut på Zeppelin - øl og rockmusik på det gamle stamsted,
    • Forbi Serenity Cupcakes - totalt fjollet at ville til DK og have kage, når man bor i Paris omgivet af lækre bagerier, men sådan er det altså... Jeg craver cupcakes!
    • Måske et smut i Tivoli - selv om det så bliver juleversionen; øv, at Halloween lige når at lukke!
    • I Magasin efter basics til mig og i H&M efter natdragter til Snubs - i Frankrig er der nemlig fødder i ALLE natdragter; også dem i H&M, som er uden fødder i DK. WTF?
    • Stocke op på rugbrødsblandinger, havregryn og skoimpregnering - ting som er enten svære at skaffe i Paris eller meget, meget dyre...
    Er der noget, jeg har glemt? Altså jeg kunne snildt finde på flere ting, men der må nok også lidt prioritering til. Og så må vi i øvrigt se, om vi når det hele. Det er jo ikke så afgørende - det vigtigste er familietid. Det bliver godt!

    tirsdag den 4. november 2014

    Om læsning og hygge

    En aftenhyggestund...

    Jeg har altid været en læsehest. Jeg lærte at læse som fem årig ved at kigge over skulderen hos min to år ældre bror, og siden er jeg ikke rigtig stoppet igen. Jeg elsker at læse! At fordybe mig i bøgerne, at komme ind i en anden verden. Det er fantastisk.

    Jeg husker tydeligt mine teenageår, når jeg skulle i sommerhus med min mor om sommeren. Der var ikke synderligt meget at lave i et sommerhuskvarter i Gilleleje, så jeg læste. I stor stil. Vi tog på biblioteket, jeg rippede hylderne, og så begyndte jeg ellers fra en ende af. Alt fra rigtige teenagepigebøger til voksenkrimier. Det hele blev slugt - og det så hurtigt, at vi få dage efter måtte på biblioteket igen. Faktisk er  det det, der står klarest for mig fra de ferier; at ligge på græsplænen i solen og læse dagen lang. Og ja, på skrift lyder det måske lidt ensomt - men det var herligt.

    Hippien er slet ikke på samme måde. Han læser, ja, men det er sjældent, og det var vist ikke noget, der fyldte meget hos ham som barn. Derfor har jeg også været meget spændt på, hvilket træk Elvis ville vise. Og guess what - bøger er the shit! Snubsen elsker at læse bøger. Hurra!!

    Det er lidt fjollet, men det gør mig simpelthen så glad. Jeg vil så gerne give glæden ved bøger videre. Og der er simpelthen ikke noget bedre end at sidde i sofaen, og så kommer der en lille gut tullende over med en bog, som han giver mig, hvorefter han klatrer op og sætter sig tæt op ad mig, så vi kan læse sammen. Når bogen er slut, beder jeg ham hente en ny, og så gentager det sig. I laaaang tid. Og jeg elsker det. Det er nogle af de absolut bedste stunder. Også selv om vi snart har læst Lille ælling lidt for mange gange - jeg kan den i hvert fald fint udenad.

    Jeg glæder mig helt vildt til, at jeg kan begynde at læse rigtige historier for ham. Bøger, hvor vi også begge kan nyde selve historien. Jeg har en lang mental liste klar - øverst på listen står selvfølgelig Michael Endes Jim Knap-bøger (dem skal jeg så stadig først have opdrevet - so far en umulig mission. Sig endelig til, hvis I ligger inde med dem og vil sælge!!). Indtil videre er det mere pegebøger, men det er også okay. Game of Thrones i bussen på hjemturen fra arbejde, efterfulgt af traktorbøger på gulvet med Snubsen på skøddet, når jeg kommer hjem. Yes please!

    mandag den 3. november 2014

    Paris til fods

    iPhone-fotos taget i tusmørke af barn i bevægelse - kvaliteten er derefter, men de er alligevel så søde, at I næsten skulle se dem. Taget af vores aupair.

    At se Paris til fods er der i sig selv ikke noget synderligt banebrydende i - bortset altså fra, hvis man hedder Elvis og er 16,5 måneder. Denne weekend var nemlig første gang, at Snubsen nægtede at blive kørt eller båret rundt. Han ville gå selv!

    Så det fik han lov til - det meste af tiden i hvert fald. Oftest med en af os i hånden, men også nogle gange på egen hånd. Og hold nu kæft, hvor er det kært med sådan en lille størrelse, der stavrer rundt. Han høstede heldigvis også mest smilende blikke, når han tumlede ind i folk. Sådan skal det være.

    Lørdag tog vi alle fire ind til Bastille og gik derfra og ned til Pompidou og så videre ned forbi Notre Dame og op igen latinerkvarteret, inden vi fandt en meget proppet bus hjem. Det var så lækkert - lunt og solrigt, så jeg gik rundt i t-shirt hele dagen. Det er altså fantastisk for 1. november! Søndag var det knap så godt vejr, omend stadig lækkert ift dansk efterårsvejr. Vi brugte formiddagen i den nærliggende park og på det tilhørende bogmarked - som altså også inkluderer brugte vinyler, så Hippien var glad! Igen var Snubsen på egne ben - det bliver sgu nok svært at holde ham i vognen fremover. Ovenpå den lange gåtur tog drengen også lige næsten 2,5 times lur - det er hårdt arbejde at gå selv.

    Nu begynder en ny uge, og så har jeg ellers ferie på fredag! Hurra!!!

    (Bemærk lige min dårlige fotokarma - mand på bænk og løber kom selvfølgelig med på billedet...)





     Parken i smukke efterårsfarver - og selvfølgelig med både fremmed klapvogn og byggekran.;)