Hvad skete der lige der?

Elvis er verdens gladeste dreng. Elvis græder ikke. Han kan brokke sig og blive pjevs, men han skriger aldrig. Han puttes relativt nemt, og når han sover, sover han hele natten plus/minus en sut hist og pist.

Men så var der lige i går. Elvis var svær at putte, og da det endelig lykkedes, vågnede han efter 1½ time. Og skreg. Skreg, skreg, skreg og skreg. Han var helt hysterisk. Hippien er i Danmark, så det var mig og farmor, der stod med ham, og vi anede ærligt talt ikke vores levende råd.

Han hev hele tiden benene op mod hagen, så måske havde han ondt i maven? Han skreg kun, når han lå ned – ellers legede han glad. Så måske havde han ondt i ørerne? Jeg aner det ikke. Jeg ved bare, at hver gang jeg forsøgte at lægge ham ned for at putte, skreg han og fægtede og slog med arme og ben. Han kunne falde i søvn og så 30 sekunder efter begyndte han igen.

Til sidst ringede jeg til min far i Danmark. Hurra for lægefamilie! Jeg havde brug for en, der lige kunne strege farlige ting over. For nej, det var vist ikke noget. Det var nok bare en overtræt reaktion på flytning, savn af far og lidt små-sløjhed. Men føj da, hvor var det ubehageligt! Til sidst lykkedes det mig at putte ham inde hos mig – jeg tror, at klokken var halv et, før han sov ordentlig.

Det er vist på tide, at vi får fundet en børnelæge og får styr på den franske lægevagt. Bare sådan just in case...