... bor jeg sammen med to mænd, som vist rotter sig sammen om at ødelægge min nattesøvn på de sjoveste måder. Forleden nat snakkede de om kap i søvne - Hippien råbte højt "36!" indtil flere gange og Elvis havde gang i et eller andet med "Mor! ddbd bdb dbd bdb! Mor!" I nat havde Elvis grineflip i søvne, og det var ærligt talt ikke til at stå for, selv om jeg er ret træt i dag.
... har Elvis besluttet sig for, at nu gider han altså ikke savlesmække mere. Han har også haft dem på hver dag, siden han var 3-4 måneder, så jeg forstår ham godt - men det er bare lidt surt, at savleproduktionen (stadig) ikke er enig!
... skal vi til bryllup i næste weekend, og jeg er ikke engang nået til at overveje, hvad jeg skal tage på.
... købte jeg apropos ovenstående nyt tøj i går, og det kunne jo have været løsningen på det hele - hvis altså ikke det hele havde været sort!
... lykkedes det mig i denne uge at ringe og bestille en lægetid til Elvis - på fransk! Så er man lige ret stolt.
... var vi derfor forbi den flinkeste, engelsktalende børnelæge med Elvis i onsdags, og vi kan derfor konkludere, at han er i tip-top form. 87 cm (90 cm på vores måler derhjemme...), 13 kg og absolut intet at bemærke - dejligt!
... har drengen lært at sige "Caro-liiiiiine" sådan helt rigtigt, og jeg er megastolt. Nu hedder alle så "Caro-liiiiine" - særligt Duplofigurerne. Hvad skal man så lægge i det?
... er jeg virkelig frustreret over, at der ikke findes en fransk version af HBO Nordic og af at HBO Nordic ikke kan snydes med Torch (sådan en smart plugin, der normalt kan få det store internet til at tro, at vi stadig er i Danmark!). Jeg vil se Game of Thrones!!
... er jeg blevet totalt afhængig af at lytte til Lorde på arbejdet. Altså - der var engang, hvor jeg var et metal head, var der ikke?
... har jeg ferie om få timer. Det har også været en hård maj - hele 7 arbejdsdage totalt set.;)
fredag den 22. maj 2015
torsdag den 21. maj 2015
Når Danmark bliver et fremmed sted
På lørdag tager vi igen til Danmark, og jeg glæder mig helt vildt! Sidste uge holdt vi til på Fyn, fordi Hippien jo spillede koncert i Odense, men denne gang skal vi både til Fyn og fejre Elvis' 2 års fødselsdag (temmelig meget på forskud, men det skal jo gøres mens drengen stadig koster næsten-gratis på flyet!) og så til Sjælland, hvor jeg skal se venner og familie og hvor vi ikke mindst skal til bryllup. Det bliver så godt!
Men for at være helt ærlig, så er det også svært for mig at være i Danmark. København føles overhovedet ikke som "hjemme" mere, og det er faktisk lidt trist. Jeg elsker København. København har været mit hjem i 10 år og Nordsjælland i 20 år før det. Men nu - nu føles det sært fremmed.
Der er mange grunde til det - den største er uden tvivl, at jeg har været meget lidt i Danmark, siden vi flyttede. Før de her to ture i maj, har jeg kun været hjemme (se, nu kalder jeg det alligevel hjemme... Forvirrende, altså!) i november og til jul. Så det er klart, at stedet ikke kan føles, som det plejer. Men derudover er det afgørende, at vi ikke har vores egen base i Danmark. Vi bor hos venner og familie, og selv om det er hyggeligt, så er det også stressende. Det er vildt svært at planlægge de her ture, så man får set flest muligt, men samtidig ikke stresser fuldstændigt.
Jeg har tænkt tanken, at et sommerhus i Danmark måske ikke var nogen dum ide. Men altså - sommerhuse ligger jo som oftest i udkanten af byerne, og så bliver vi også afhængige af en bil. Det fungerer jo ikke. Jeg har også overvejet, om vi skulle leje et værelse fast i København, som Hippien så også kunne bruge, når han er i Danmark den ene uge om måneden i stedet for at sove på en luftmadras i studiet, men det bliver bare hurtigt en stor ekstra udgift. Så ja, vi fortsætter jo nok, som vi plejer. Og så alligevel ikke, for til sommer flytter min far til Jylland, og så mister vi jo vores Morfar-base i Nordsjælland! Hvad gør vi så?
Puh, jeg synes, den er lidt svær at kringle, og jeg har ikke helt gennemskuet det endnu. Jeg tænker, at det nok er et helt klassisk udenlandsdansker-problem?
Der er mange grunde til det - den største er uden tvivl, at jeg har været meget lidt i Danmark, siden vi flyttede. Før de her to ture i maj, har jeg kun været hjemme (se, nu kalder jeg det alligevel hjemme... Forvirrende, altså!) i november og til jul. Så det er klart, at stedet ikke kan føles, som det plejer. Men derudover er det afgørende, at vi ikke har vores egen base i Danmark. Vi bor hos venner og familie, og selv om det er hyggeligt, så er det også stressende. Det er vildt svært at planlægge de her ture, så man får set flest muligt, men samtidig ikke stresser fuldstændigt.
Jeg har tænkt tanken, at et sommerhus i Danmark måske ikke var nogen dum ide. Men altså - sommerhuse ligger jo som oftest i udkanten af byerne, og så bliver vi også afhængige af en bil. Det fungerer jo ikke. Jeg har også overvejet, om vi skulle leje et værelse fast i København, som Hippien så også kunne bruge, når han er i Danmark den ene uge om måneden i stedet for at sove på en luftmadras i studiet, men det bliver bare hurtigt en stor ekstra udgift. Så ja, vi fortsætter jo nok, som vi plejer. Og så alligevel ikke, for til sommer flytter min far til Jylland, og så mister vi jo vores Morfar-base i Nordsjælland! Hvad gør vi så?
Puh, jeg synes, den er lidt svær at kringle, og jeg har ikke helt gennemskuet det endnu. Jeg tænker, at det nok er et helt klassisk udenlandsdansker-problem?
Sidste gang vi var på dansk legeplads. Det skal der jo også være tid til!
tirsdag den 19. maj 2015
Om at åbne sit hjem for en au pair
Jeg læste i dag et indlæg hos The Insider, som tog kampen op imod de fordomme, der er imod at have en au pair. For dem er der mange af, selv om der er mange gode grunde til at vælge den løsning - om man så bor i Danmark eller i udlandet.
Jeg vil ikke gentage Rikke Mays indlæg, for det gør det ret godt i sig selv, men jeg vil gerne give mit syn på det. Min historie. Nu har vi haft en "fremmed" boende i vores hjem i otte måneder, så nu er vist et meget godt tidspunkt!
Tanken om at få en au pair skulle jeg lige vænne mig til. Jeg må nok indrømme, at jeg til dels hørte med til gruppen, der bare ikke så sig selv om en typisk "au pair-haver". Stereotypen er jo ren Rytteriet og dårlige forhold for pigerne - eller i hvert fald overklasse med et alt for travlt liv. Sådan nogle var vi jo ikke. Og nej, sådan nogle ER vi heller ikke. Fordi vi har au pair.
Vi havde selvfølgelig ikke fået au pair, hvis vi var blevet i Danmark. Ikke fordi der er noget galt med det, men fordi vores behov ikke var der i Danmark. Jeg arbejde nogle helt andre arbejdstider, Elvis var i vuggestue og Hippien havde ofte fri om dagen, men øvede så om aftenen. Det var noget helt andet. Men pludselig stod vi over for en flytning til Paris. Over for nye arbejdstider for mig og nogle helt andre behov for at få tingene til at hænge sammen. For selv om der selvfølgelig findes vuggestuer i Frankrig, er det bare ikke tilstrækkelig løsning for os. Hippien er i Danmark en uge om måneden, og i den uge ville jeg ikke kunne passe mit arbejde og tage mig af Elvis samtidig. Hente og bringe. Lave mad. I de andre uger kunne vi måske nok - men vi vil ikke!
Jeg vil nemlig gerne bruge min tid sammen med Elvis, når jeg endelig kommer hjem eller endelig har weekend. Ikke på at gøre rent og vaske tøj. Så det klarer Sarah. Verdens bedste Sarah! Det var en vild proces at lede efter en au pair, at have jobsamtaler og i sidste ende beslutte sig for at åbne vores hjem for denne her nye person. Men det har været det hele værd. Elvis elsker hende, vi elsker hende og jeg tror egentlig også, at hun er ret glad for at være her. :)
I starten var det svært for mig. Ikke at Sarah var her, for det blev egentlig ret hurtigt naturligt. Hun blev installeret nedenunder med eget værelse og badeværelse, og så var det lige som bare det. Så passede hun ind. Men det var svært for mig at give slip. At bare sætte mig i sofaen med Elvis, når jeg kom hjem. At bare lade nogle andre være in charge of køleskab, tøjvask og rengøring. For det er Sarah og Hippien. Jeg løfter nærmest ikke en finger i hverdagen - jeg arbejder som en gal og hygger med min søn og min mand, når jeg endelig er hjemme. I weekenden er jeg selvfølgelig mere praktisk orienteret, men i hverdagen har jeg sluppet tøjlerne. Det har uden tvivl været MEGA sundt for mig, og det er det vildeste privilegium nogensinde. Det hele kører, og jeg kan holde mit fokus på at passe mit job og være der for min familie. Det er en gave.
Det handler altså på ingen måde om at vælge familien fra for karrieren og bare hyre en anden til at passe børnene. Tværtimod. Det handler om at få hjælp til både at have en karriere og en familie. For nej - jeg benægter ikke, at jeg kører lidt karriereræs for tiden, men gjorde jeg ikke det, var vi altså ikke i Paris lige nu. Det er en oplevelse for os alle sammen, men vi kan ikke gøre det uden hjælp. Så det har vi fået. Og det er fantastisk, at det er en mulighed!
Vi valgte at invitere en dansk pige herned, fordi jeg efter en lang multi-linguistisk arbejdsdag sætter pris på bare at tale dansk, når jeg kommer hjem - men ellers kunne jeg sagtens have valgt en pige af en anden nationalitet. Hvorfor ikke? Faktisk overvejer jeg at lede efter en svensk eller norsk pige næste gang - det kunne da være meget cool.:) For ja, vi skal have en ny au pair til efteråret. Desværre - men jeg forstår selvfølgelig godt, at Sarah skal videre. Og jeg er sikker på, at vi kan finde en anden skøn pige, der vil passe ind i vores skøre familie. Det er en løsning, som er kommet for at blive hos os - i hvert fald i Frankrig.
Jeg vil ikke gentage Rikke Mays indlæg, for det gør det ret godt i sig selv, men jeg vil gerne give mit syn på det. Min historie. Nu har vi haft en "fremmed" boende i vores hjem i otte måneder, så nu er vist et meget godt tidspunkt!
Tanken om at få en au pair skulle jeg lige vænne mig til. Jeg må nok indrømme, at jeg til dels hørte med til gruppen, der bare ikke så sig selv om en typisk "au pair-haver". Stereotypen er jo ren Rytteriet og dårlige forhold for pigerne - eller i hvert fald overklasse med et alt for travlt liv. Sådan nogle var vi jo ikke. Og nej, sådan nogle ER vi heller ikke. Fordi vi har au pair.
Vi havde selvfølgelig ikke fået au pair, hvis vi var blevet i Danmark. Ikke fordi der er noget galt med det, men fordi vores behov ikke var der i Danmark. Jeg arbejde nogle helt andre arbejdstider, Elvis var i vuggestue og Hippien havde ofte fri om dagen, men øvede så om aftenen. Det var noget helt andet. Men pludselig stod vi over for en flytning til Paris. Over for nye arbejdstider for mig og nogle helt andre behov for at få tingene til at hænge sammen. For selv om der selvfølgelig findes vuggestuer i Frankrig, er det bare ikke tilstrækkelig løsning for os. Hippien er i Danmark en uge om måneden, og i den uge ville jeg ikke kunne passe mit arbejde og tage mig af Elvis samtidig. Hente og bringe. Lave mad. I de andre uger kunne vi måske nok - men vi vil ikke!
Jeg vil nemlig gerne bruge min tid sammen med Elvis, når jeg endelig kommer hjem eller endelig har weekend. Ikke på at gøre rent og vaske tøj. Så det klarer Sarah. Verdens bedste Sarah! Det var en vild proces at lede efter en au pair, at have jobsamtaler og i sidste ende beslutte sig for at åbne vores hjem for denne her nye person. Men det har været det hele værd. Elvis elsker hende, vi elsker hende og jeg tror egentlig også, at hun er ret glad for at være her. :)
I starten var det svært for mig. Ikke at Sarah var her, for det blev egentlig ret hurtigt naturligt. Hun blev installeret nedenunder med eget værelse og badeværelse, og så var det lige som bare det. Så passede hun ind. Men det var svært for mig at give slip. At bare sætte mig i sofaen med Elvis, når jeg kom hjem. At bare lade nogle andre være in charge of køleskab, tøjvask og rengøring. For det er Sarah og Hippien. Jeg løfter nærmest ikke en finger i hverdagen - jeg arbejder som en gal og hygger med min søn og min mand, når jeg endelig er hjemme. I weekenden er jeg selvfølgelig mere praktisk orienteret, men i hverdagen har jeg sluppet tøjlerne. Det har uden tvivl været MEGA sundt for mig, og det er det vildeste privilegium nogensinde. Det hele kører, og jeg kan holde mit fokus på at passe mit job og være der for min familie. Det er en gave.
Det handler altså på ingen måde om at vælge familien fra for karrieren og bare hyre en anden til at passe børnene. Tværtimod. Det handler om at få hjælp til både at have en karriere og en familie. For nej - jeg benægter ikke, at jeg kører lidt karriereræs for tiden, men gjorde jeg ikke det, var vi altså ikke i Paris lige nu. Det er en oplevelse for os alle sammen, men vi kan ikke gøre det uden hjælp. Så det har vi fået. Og det er fantastisk, at det er en mulighed!
Vi valgte at invitere en dansk pige herned, fordi jeg efter en lang multi-linguistisk arbejdsdag sætter pris på bare at tale dansk, når jeg kommer hjem - men ellers kunne jeg sagtens have valgt en pige af en anden nationalitet. Hvorfor ikke? Faktisk overvejer jeg at lede efter en svensk eller norsk pige næste gang - det kunne da være meget cool.:) For ja, vi skal have en ny au pair til efteråret. Desværre - men jeg forstår selvfølgelig godt, at Sarah skal videre. Og jeg er sikker på, at vi kan finde en anden skøn pige, der vil passe ind i vores skøre familie. Det er en løsning, som er kommet for at blive hos os - i hvert fald i Frankrig.
søndag den 17. maj 2015
Weekend i Normandiet
Fordi der jo lige pludselig kom et bryllup i vejen, har jeg aldrig fået skrevet om vores weekend i Normandiet. Vi opdagede jo i slutningen af marts (tror jeg?), at 1. maj-weekenden var vores eneste chance for at tage på tur, og som sagt, så gjort.
Det. Var. Så. Fedt! Det var så lækkert at komme ud af Paris, og selv om vejret langt fra var optimalt, var det stadig helt okay. Det regnede ikke hele tiden (faktisk oftest, mens vi alligevel kørte), og det gjorde, at der var færre mennesker på vejene og i byerne. Det var fedt! Vi havde vores au pair med, så Hippien og jeg havde også mulighed for at gå ud den ene aften - virkelig rart.
Vi lejede en fin lille bil ved Gare de Montparnasse, og så kørte vi ellers afsted. Elvis har ellers aldrig tidligere været den store bil-fan, men denne gang var han helt hooked på sin stol og ville bare "køre, køre". Helt genialt!
Vi havde lejet en Air BnB-lejlighed i Le Havre - en havneby, som eftersigende skulle være et yndet stop for cruises. Jeg var nu ikke synderligt imponeret, men vi boede vist heller ikke i den bedste ende af byen. Den var dog dejlig centralt i forhold til at køre videre på tur, så det var helt fint.
Om eftermiddagen den første dag kørte vi til Etretat og så på de vilde klippeformationer ved kysten. Det var så flot! Byen var lille, men hyggelig, og jeg gider egentlig godt tilbage engang i solskinsvejr.
Dagen efter kørte vi til Honfleur, som var SÅ hyggelig. Uhh, den var jeg vild med! En hyggelig havn, fine barer og restauranter og spændende små gader at gå rundt i. Der skal vi hen igen! Bagefter kørte vi til Deauville, som vi nu ikke var så imponerede af. Det var lidt for fancy og i øvrigt også kedeligt i regnvejr. Vi skulle nok have brugt mere af tiden i søsterbyen Trouville, for det så ud til at være mere os.
Om aftenen spiste vi en rigtig lækker middag på en meget anbefalet restaurant i Le Havre (som jeg selvfølgelig ikke kan huske navnet på - flooot...), og senere på aftenen gik Claus og jeg så på bar. Det var så sjovt! Vi gad ikke gå for langt, da det igen regnede lidt, så vi endte nede på den lokale, hvor barmutter holdt hof for et par mænd og så en lille tyk veninde og hendes mor på 80+. De dansede, sang og festede og var så underholdende! Vi sad for os selv med nogle øl, men var stadig en del af festen - det var herligt. Da vi gik, inviterede de os til kreolsk aften dagen efter, men der var vi desværre tilbage i Paris.
På vejen hjem til Paris søndag tog vi et stop i Rouen, som virkelig også var en fin by. Masser af store, gotiske kirker og et hyggeligt marked, hvor vi spiste frokost. Og så retur til Paris, sætte Elvis og aupair af og aflevere bilen. Kort, men effektivt, og helt perfekt, når der er brug for et pusterum fra Paris. For let's face it - det er der altså engang imellem! Jeg havde virkelig savnet havet - nok et resultat af at være dansk og normalt altid være i kort afstand fra åbne vider. :)
Det. Var. Så. Fedt! Det var så lækkert at komme ud af Paris, og selv om vejret langt fra var optimalt, var det stadig helt okay. Det regnede ikke hele tiden (faktisk oftest, mens vi alligevel kørte), og det gjorde, at der var færre mennesker på vejene og i byerne. Det var fedt! Vi havde vores au pair med, så Hippien og jeg havde også mulighed for at gå ud den ene aften - virkelig rart.
Vi lejede en fin lille bil ved Gare de Montparnasse, og så kørte vi ellers afsted. Elvis har ellers aldrig tidligere været den store bil-fan, men denne gang var han helt hooked på sin stol og ville bare "køre, køre". Helt genialt!
En halv time før vi skulle afsted: "Tur! Tur! Køre bil!"
Vi havde lejet en Air BnB-lejlighed i Le Havre - en havneby, som eftersigende skulle være et yndet stop for cruises. Jeg var nu ikke synderligt imponeret, men vi boede vist heller ikke i den bedste ende af byen. Den var dog dejlig centralt i forhold til at køre videre på tur, så det var helt fint.
Om eftermiddagen den første dag kørte vi til Etretat og så på de vilde klippeformationer ved kysten. Det var så flot! Byen var lille, men hyggelig, og jeg gider egentlig godt tilbage engang i solskinsvejr.
Etretat
Etretat
Etretat
Honfleur
Honfleur
Honfleur
Honfleur
Honfleur
Escargots - næsten for mange, faktisk!
På bar...
På vejen hjem til Paris søndag tog vi et stop i Rouen, som virkelig også var en fin by. Masser af store, gotiske kirker og et hyggeligt marked, hvor vi spiste frokost. Og så retur til Paris, sætte Elvis og aupair af og aflevere bilen. Kort, men effektivt, og helt perfekt, når der er brug for et pusterum fra Paris. For let's face it - det er der altså engang imellem! Jeg havde virkelig savnet havet - nok et resultat af at være dansk og normalt altid være i kort afstand fra åbne vider. :)
Rouen
Rouen
fredag den 8. maj 2015
Bryllup i Paris
Der er sket noget... Jeg hintede jo lidt til, at maj var en travl måned fuld af gode ting - og endelig kan jeg så snakke om den største ting: Jeg er blevet gift!
I går, torsdag d. 7. maj 2015, på Hippiens 38 års fødselsdag, blev vi gift på rådhuset her i det 15. arrondissement i Paris.
Fordi det bare skulle være low key og uden stor fest eller noget, har vi haft holdt det hemmeligt for venner og familie. Kun vores forældre har vidst noget. På selve dagen var det kun Hippiens mor, vores aupair og så min kusine, som bor i Paris, som deltog. Det blev præcis lige så afslappet og nede på jorden, som vi havde håbet.
Vi havde ceremonien om eftermiddagen, og bagefter tog vi op til Champ de Mars, hvor vi sad i solskinnet og drak champagne og spise bryllupskage, picnic-style. Om aftenen spise Hippien og jeg på Jules Verne, restauranten i Eiffeltårnet. Det var så vild en oplevelse, som måske endda fortjener sit eget indlæg på et tidspunkt.:)
I dag er vi ret flade, men glade. Det var en fantastisk dag. Jeg er rigtig glad for, at vi gjorde det på denne her måde i Paris, men vi har stadig også planer om at holde et kirkebryllup og en fest i Danmark på et tidspunkt - man kan jo heldigvis begge dele.:)
Jeg vil lade billederne tale for sig selv:
I går, torsdag d. 7. maj 2015, på Hippiens 38 års fødselsdag, blev vi gift på rådhuset her i det 15. arrondissement i Paris.
Fordi det bare skulle være low key og uden stor fest eller noget, har vi haft holdt det hemmeligt for venner og familie. Kun vores forældre har vidst noget. På selve dagen var det kun Hippiens mor, vores aupair og så min kusine, som bor i Paris, som deltog. Det blev præcis lige så afslappet og nede på jorden, som vi havde håbet.
Vi havde ceremonien om eftermiddagen, og bagefter tog vi op til Champ de Mars, hvor vi sad i solskinnet og drak champagne og spise bryllupskage, picnic-style. Om aftenen spise Hippien og jeg på Jules Verne, restauranten i Eiffeltårnet. Det var så vild en oplevelse, som måske endda fortjener sit eget indlæg på et tidspunkt.:)
I dag er vi ret flade, men glade. Det var en fantastisk dag. Jeg er rigtig glad for, at vi gjorde det på denne her måde i Paris, men vi har stadig også planer om at holde et kirkebryllup og en fest i Danmark på et tidspunkt - man kan jo heldigvis begge dele.:)
Jeg vil lade billederne tale for sig selv:
Smukke blomster fra min mor
Sådan styrer man en farmor... "Fanget!"
Der var lige tid til at være "Løven konge"
Abonner på:
Opslag (Atom)