1,5 år

Så er det halvandet år siden, at vores lille starut joinede os. Det føles både som meget kort tid og meget lang tid. Men når man kigger på, hvilket lille individ der hopper gennem livet ved siden af os, så er det alligevel den lange tid, der vinder.

Som halvandet årig…

- siger Indie “hej” hele tiden. Ved middagsbordet, hvor hun kigger rundt på os på tur og siger “hej” - igen og igen og igen, i søvne, når hun vågner fra lur og mest af alt om og om igen under putningen. Hej!

- skåles der hele tiden. Mest med glas, men også med sin knytnæve mod mors kindben under putningen…

- slår hun rigtig meget. Mest mor og storebror. Faktisk så meget, at jeg leder efter en god tilgang til at stoppe det.

- elsker hun at hoppe. Her til aften - mens vi sad og så Vingegaards sejr i Tour de France og drømte os tilbage til Paris - holdt hun hoppefest. Det var noget med at hive i os tre én efter én, pege på hvor vi skulle stå på gulvet og så hoppe amok og storgrine, når vi alle hoppede med.

- har hun godt styr på navnene. Vi hedder henholdsvis “Baaar”, “Maaar”, “Æ-ihh” og “In-ihhh”.

- fatter hun ALT hvad vi siger. Beder jeg hende hente noget, gør hun det. Beder jeg hende gøre noget, gør hun det - eller også gør hun ikke med et hovedrystende “eeej”, fordi det gider hun ikke.

- elsker hun hunde (“vov vov”), biler (“vrum vrum” - og det er i øvrigt dét “Baaar” åbenbart gør hele tiden, fordi han kører på arbejde om morgenen), at gå i skraldespanden med sine brugte bleer (ve den, der forsøger at gøre det for hende!) og at fortælle alle, at far smed en død fugl i skraldespanden (“piiip piiip piiip”).

- er hun generelt særlig, sød og sjov - og desværre stadig dårlig til at sove om natten.

Så nu vil jeg gå i seng. Vi bor i vores nye sommerhus (se “Beliggenhee, Beliggenhed, Beliggenhed” på TV2 - der er en grund til at jeg har holdt lav profil med det…) på anden måned, fordi vi har renoveret badeværelse og så holdt ferie. Så i aften sover Hippien i hytten med Elvis og jeg har æren af Indie - samt er helt smadret efter at have klippet hæk for første gang i mit liv. Så godnat!

En af de putninger…

Jeg kom sent hjem i går. Vi bor i sommerhus for tiden, fordi vi renoverer badeværelse i lejligheden, så jeg listede af sted kl 5.45 og var hjemme igen kl 19.

Imens jeg var på arbejde, havde Hippien hygget igennem med ungerne, der havde fået en pjækkedag. Det var to unger i hopla, jeg kom hjem til. Indie var så glad! Hun virkede overraskende frisk, men blev dog relativt hurtigt lidt pjevs, så kl 19.30 gik jeg ind og puttede hende.

Og så begyndte festen…

Hun drak sin flaske.

Hun prøvede at komme ind til mine bryster, selv om jeg ikke har ammet siden september.

Hun stak fingrene i munden, næsen og øjnene på mig. Hun prøvede faktisk nærmest at grave mine øjne ud.

Hun legede med sine fødder.

Hun pludrede.

Hun sang.

Hun tumlede rundt.

Hun nærstuderede sine hænder og fingre og øvede sig i at føre fingrene sammen E.T.-style…

Hun gjorde reelt alt andet end at sove i 1,5 time! Hooold nu kæft… Men hun var fandme nuttet imens, så jeg valgte egentlig bare at nyde det - i hvert fald i den første time og et kvarter.

Skøre unge. Gad vide, hvor meget kaffe eller sukker Hippien havde fodret hende med i løbet af dagen…

En post i mørket

Klokken er halv ti og jeg sidder i min seng i mørket. Indie ligger i sin seng ved siden af - i hvert fald lidt endnu. Det har været en hård måned ift. søvn, og Hippien og jeg har måtte tage konsekvensen og sover nu på skift sammen med lillepigen og på skift i gæsteværelset sammen med Elvis. Jeg savner at ligge tæt med min mand, men jeg er virkelig glad for at få noget reel søvn i hvert fald hver anden nat. Så den fase tager vi med...

Det er den sidste aften med en baby. I morgen fylder Indie et år. Et år. Et helt år. Det er så vildt! For et år siden var jeg på vej ind i den vildeste nat af mit liv - med veer, hindbærsnitter, X-Files, vandafgang på sofaen, vestorm og til sidst en baby. Og nu er hun et år. Shit!!

Det har uden tvivl været det mest sindssyge år - særligt den sidste måned. Hold nu kæft, det er hårdt at arbejde fuld tid to personer, mens en lille størrelse udvikler sig med syvmileskridt. Jeg fatter ikke, hvordan vi overlever. Men det gør vi, og hun er det hele værd. Også selv om hun holder os vågne om natten.

Men altså - ét år. Det er vanvittigt...

10 måneder kom og gik...

Da jeg var på barsel, blev jeg mindet om hyggen ved at blogge og begyndte igen. Hvorfor var jeg nogensinde stoppet? Well, det er ret klart for mig nu - jeg får det virkelig ikke gjort!

Indie fyldte 10 måneder for næsten en måned siden. Så ja, hun er fem dage fra at være 11 måneder. Flot altså. Men sådan er det. Vi halser efter alting med vuggestuestart, vuggestuepest, coronaisolationer, jul, nytår, mere vuggestuepest, mere indkøring osv. Det er bare sådan, det er.

Men hun rykker på udviklingen - helt vildt! Det er som om, der sker noget hver dag.

• Vi har haft kæmpet helt vildt med mad. Hun ville intet spise. I lang tid har det kun været flaske eller pulvergrød, der duede - kun juleaften lykkedes det med lidt kartofler med andesovs. Det har været mega frustrerende! I vuggestuen har hun afvist ALT, som i alt. Også bare et glas vand. Men nu (7-9-13) ser det ud til at være ved at vende. Hun vil gerne spise lidt pasta i vuggestuen. Hun spiser gerne vores mad herhjemme. Er hun træt, er det stadig kun pulvergrød, som lige går, men vi har da fået lidt variation på. Alt er en fase...
• Det er lidt det samme med søvnen. Hold nu kæft, hvor har den været dårlig! Men lige nu er den ok. Det var den i hvert fald i nat, og så tror man vel lidt på det igen...
• Hun er motorisk på vild vej. Først knækkede hun kravlekoden, og nu rejser hun sig op af ALT og begynder at slippe med den ene hånd. Går rundt om ting. Der går sgu nok ikke lang tid før hun er gående.
• På en enkelt dag lærte hun både at vinke og klappe. Så det gør hun ret meget nu. Og ryster stadig på hovedet af alt.
• Yndlingslegene er gerne noget med at kravle over til sit boldbassin, hente bolde op og kaste dem ud i rummet. Det kan vi bruge maaaange timer på. Bolde er virkelig et hit. Fjernbetjeningen er et hit. At spise sit stabeltårn er et hit. Skøre unge...
• Hun blev vanvittig glad for hunde over julen. Det var ret vildt, for først var hun panisk bange for sin onkels lille hund, men så blev den bare det mest spændende i verden. Det gælder også mormors store boxer nu. Siger man ordet "hund", begynder hun at kigge sig omkring og sige "vauw vauw vauw".
• Hun har fået 7. og 8. tand, og jeg tror det havde meget at sige ift. madleden. De gjorde ondt. Derudover var hun vildt forkølet i december og havde også en omgang med feber her start-januar. Det har ikke hjulopet på overskudet.
• Hendes yndlingssang er "Lille Peter Edderkop" og hun laver alle fagterne med. SÅ sødt.
• Det går virkelig godt i vuggestuen, hvor hun er glad og tryg ved de voksne. Men vi skal satme ikke slippe hende bare ét sekund, når hun først kommer hjem om eftermiddagen. Det kan vi godt glemme. Så det gør vi. Krammer. Leger. Og spiser virkelig meget takeaway...