Klokken er halv ti og jeg sidder i min seng i mørket. Indie ligger i sin seng ved siden af - i hvert fald lidt endnu. Det har været en hård måned ift. søvn, og Hippien og jeg har måtte tage konsekvensen og sover nu på skift sammen med lillepigen og på skift i gæsteværelset sammen med Elvis. Jeg savner at ligge tæt med min mand, men jeg er virkelig glad for at få noget reel søvn i hvert fald hver anden nat. Så den fase tager vi med...
Det er den sidste aften med en baby. I morgen fylder Indie et år. Et år. Et helt år. Det er så vildt! For et år siden var jeg på vej ind i den vildeste nat af mit liv - med veer, hindbærsnitter, X-Files, vandafgang på sofaen, vestorm og til sidst en baby. Og nu er hun et år. Shit!!
Det har uden tvivl været det mest sindssyge år - særligt den sidste måned. Hold nu kæft, det er hårdt at arbejde fuld tid to personer, mens en lille størrelse udvikler sig med syvmileskridt. Jeg fatter ikke, hvordan vi overlever. Men det gør vi, og hun er det hele værd. Også selv om hun holder os vågne om natten.
Men altså - ét år. Det er vanvittigt...
