Weekend < 3

Åhh, hvor har det været en dejlig weekend! En af dem, hvor Hippien lettere bekymret spørger fredag aften "Hvad var det nu, vi skulle i denne weekend?" og jeg kan svare "Ingenting!". Vi havde vitterlig ingen planer, og det har været så rart.

Pludselig var der tid til en spontan tur i zoo med vores tidligere barnepige i går, og i dag fik Snubsen lov til at holde "nattøjsdag" indtil kl. 13, hvor jeg så tog ham på legeplads, så Hippien kunne bore et par huller i væggene. Ellers alt været i lavtempo i dag - jeg har dog fået bagt fastelavnsboller, som jeg mistænker, at jeg (igen-igen) kommer til at blive ene om at spise. Hippien har ikke haft lyst til at smage dem endnu, og Snubsen tog to mikroskopiske bidder, sagde "Mmmm" og ville så ikke have mere. Og nej, det er ikke mine fastelavnsbollers skyld. De to er bare ikke rigtig til bagværk.

Sidste uge var hård. Hippien havde en masse bump i vejen for sit kommende projekt, jeg er stadig ved at vænne mig til jobbet, og Snubsen synes, det er hårdt at gå så meget i børnehave. Han efterspørger ofte en "mellemlang" eller "rigtig kort!" dag, og det er bare ikke rigtig muligt. Men jeg prøver. Prøver at hente tidligt mindst én gang om ugen og så arbejde videre hjemme fra sofaen. Stadig væk var ugen også hård for husets mindste beboer - han faldt i søvn i bussen hjem fredag, og vågnede kun lige op til dåd under Disney Sjov, for derefter at sove igen. Til gengæld mente han så, at det var morgen i dag kl. 06.42. Det bliver et nej herfra.

I morgen bliver en vigtig dag - vi får nemlig leveret en sovesofa! Jeg opgav at finde en brugt, fordi det med afhentning bliver ret besværligt, når man ikke har adgang til en bil. Så det blev noget med at udnytte et godt Bilka-tilbud. Jeg håber, den er god at ligge på - og lige meget hvad, glæder jeg mig som en gal til at kunne ligge i ske med min mand igen. Det har altså været savnet! Efter 1,5 måned hver for sig kan jeg vist bekræfte, at separate soveværelser ikke er noget for os.

I sidste uge tog jeg også spontant til The Flaming Lips-koncert på Vega. Camille fra clamour4glamour satte sine billetter til salg, og så slog jeg til. Dog alene, fordi vi ikke kunne nå at skaffe pasning med en dags varsel. Det var SÅ fedt!! Jeg var helt overvældet. Egentlig ville jeg havde skrevet et helt indlæg om det, men jeg tror i stedet, at jeg vil citere den email, jeg sendte til Camille, da jeg kom hjem fra koncerten:

Hej Camille,

Jeg er lige kommet hjem fra koncerten, og jeg bliver lige nødt til at skrive til dig. Det var så vildt!! Jeg er helt blæst væk. Jeg har måske nok lyttet til Flaming Lips on/off i takt med, at du har mindet mig om dem, men de har aldrig ramt mig sådan helt ind i hjertet. Det gjorde de så i aften. Jeg grinede mig igennem det meste af koncerten i takt med det ene skøre påfund efter det andet, men endte med tårerne trillende ned af kinderne til "Do you realize?" Now I get it... Jeg har ikke været så grebet af en første-gangs-koncert siden, nå ja, Libertines i Paris, hvilket du jo så nok også havde inspireret til. Så TAK for at jeg fik den oplevelse - også selv om du absolut burde have været der selv!:)

/Caroline

Selv om det måske nok ikke hjalp på trætheden torsdag, så var det sådan et godt valg at tage til den koncert. Jeg trængte til det. Som altid, når jeg er til koncert alene, fik jeg en masse gode ideer til blogindlæg, så forhåbentlig kan det også få lidt indflydelse på frekvensen herinde. Jeg vil i hvert fald gerne. :)

Kan I have en dejlig søndag eftermiddag og nyde resten af weekenden!

Lidt fra ugen i en herlig pærevælling...

En stille lørdag

Jeg sidder alene i sofaen for tredje aften i træk. Hippien har været fuldt booket med musikken og med at sælge merch for Savage Rose på Det Kongelige Teater. Jeg gad virkelig godt have været til en af sidstnævntes koncerter - det må være en for vild setting til en rockkoncert! Anyways, det er super for ham, men også lidt tungt. Onsdag var det mig, der var ude, da jeg startede til ballet igen (fan-freaking-tastisk!!), så det føles som en meget anti-parforholdsuge. Det er nu nok bare hverdag.

Men det er all good. Jeg har rødvin. Har fået tømt min sidste flyttekasse, og ser lige nu Buffy; verdens bedste nostalgi! Snubsen sover tungt og faldt i søvn på ti minutter.

Jeg fatter stadig ikke, hvor nemt det har været med at droppe sutten. Den eneste downside ved det er, at Elvis mener, at man kun kan "pille fingre" og holde i hånd, når man har sut. Så dét er altså slut nu. Okay, så jeg savner ikke fingre-pillingen - den har altid drevet mig lidt til vanvid. Men håndholdningen er nu ellers rar. Den er heldigvis ikke helt gone, men den er væk i forbindelse med putning. Det betyder så også, at han falder i søvn på max ti minutter, så-erh...

I dag var vi i biografen for første gang. Eller - det ved jeg faktisk ikke, om man kan kalde det. Vi var jo i en form for biograf på Malta, hvor der var en rimelig lang gennemgang af Maltas historie. Og Snubsen var med på det. I dag ville vi så tage ham rigtigt i biografen, men ud fra filmvalg endte vi i Planetariet, som i min verden ikke er en helt "rigtig" biograf. Snubsen kunne da heller ikke holde sig 100% fokuseret under hele filmen, på trods af at den handlede om dinosauer. Jeg blamer ham ikke - jeg kunne slet ikke overskue det. Men det var nu nok mest pga. mit syn - jeg kunne slet ikke orientere mig og dermed ikke følge med. Så det var sidste gang med iMax. I forhold til Elvis, så tror jeg, at vi venter et par måneder og så prøver igen med en rigtig, über-kommerciel biograf. Selv om jeg elsker ideen om Planetariet.

Selv om han ikke kunne overskue hele filmen, så var det fantastisk at opleve ham se introfilmen i 3D om universet. "Vi flyver!". "Hov, der kommer stjernerne" - og så sad han ellers og prøvede at fange dem med hænderne. Søde knægt...

I morgen skal vi til en fernisering på Østerbro og så ellers bare hygge os. Måske få ordnet lidt mere herhjemme - vi er SÅ langt nede af min to-do liste. Det er fedt!!

Nu vil jeg tømme mit rødvinsglas og nyde, at jeg bare kan slappe af. Jeg elsker seriøst vores hjem. Det er småt og temmelig proppet, men her er altså død hyggeligt. Det virker sgu.

Man skal holde, hvad man lover!

Jeg følte mig lidt som en rigtig lortemor i går, da jeg hentede Snubsen i børnehaven. Jeg var blevet forsinket fra arbejdet, så jeg fløj ind i børnehaven kl. kvart i fem, hvor der kun var to andre børn tilbage. Elvis var sådan set glad nok, men så da vi sagde farvel til en af medhjælperne, som vi mødte på vejen ud, fik hun lige sagt "Elvis fortalte mig ellers, at han havde lavet en aftale med sin mor i dag om, at det kun var en mellemlang dag". Auch.

Jeg ved ikke helt, hvad hun ville opnå med den kommentar andet end at give mig dårlig samvittighed, men ja, det havde jeg sagt til Elvis. Om morgenen havde han sagt, at det kun måtte være en mellemlang dag, og så havde jeg sagt "Okay, så siger vi det". Og ikke overholdt det. Og faktisk ikke haft intentioner om at overholde det. Jeg troede jo for filan, at drengen ville komme fra det igen!

Men han er stor. Og han husker alt. Og det må jeg simpelthen ikke undervurdere! Så i morges, da han bedyrede, at det skulle være en rigtig, rigtig kort dag i dag, sagde jeg, at jeg ville hente ham tidligere, hvis vi så kunne aftale, at vi tog hjem og hyggede i sofaen med tegnefilm til ham og arbejde til mig. Den blev godtaget.

Så det gjorde jeg. Han blev hentet kl. 14.30 midt i eftermiddagssnack og Prop og Berta på lydbog (jeg havde seriøst lyst til at blive hængende og lytte med - total nostalgi!), og så tog vi hjem og slappede hele eftermiddagen. Ham med tegnefilm og jeg med arbejde - men ofte med en lille hånd i min. Det var godt for begge parter.

Den knægt er så dygtig, og det kan ikke være nemt at være ham lige nu. Først en flytning med alt, hvad det indebar af afsked og omvæltning, så en ny børnehave og så farvel til sutten. Og han er så sej til det hele! Så er det mindste, jeg kan gøre, da at lytte til ham, når der er tegn på overload. Men den er også svær, når man samtidig har travlt på jobbet. Jeg skal finde den der gyldne mellemvej, den må være der et sted
.

Suttestoppet går i øvrigt for sindssygt! I går sagde han to gange på vejen hjem "Jeg vil gerne have min... Argh, nåhr nej!" og så var det det. I dag kom den én gang. Ingen søvnproblemer. Og i øvrigt gider han ikke alligevel at tage til suttetræ på lørdag - de sutter skal bare blive i den pose, jeg har lagt dem i. Så basically kan jeg altså smide dem ud. Det er vildt.

Jeg havde aldrig gættet, at det skulle gå så let. Det skræmmer mig faktisk lidt. Projekt af-med-bleen - piece of cake. Projekt falde-i-søvn-selv - piece of cake. Projekt farvel-sut - piece of cake. Det er da ikke meningen, at det skal være så nemt!? Enten har vi været svinedygtige til at ramme den helt rigtige timing for drengen, eller også for vi fire fold igen, næste gang der skal ske en stor udvikling. Jeg kan vel lige så godt forberede mig på det.

Overvejer stadig lidt det der suttetræ - om ikke andet så for min skyld! Jeg kan da ikke bare smide dem ud...

Moviestar?

I dag delte en af mine veninder ovenstående opslag med mig med ordenen "Det er da Elvis!". Jeg vendte det senere på aftenen med Hippien, som også havde set det på Facebook - og nu har vi altså sendt et par billeder af Elvis af sted.

Det var dog ikke en udpræget let beslutning. Vi diskuterede det en del frem og tilbage og prøvede at se det fra alle sider. For vi vil ikke være de der forældre, der presser vores dreng ud fra vores ambitioner eller romantiske drømme. Han skal selv vælge, hvad han vil, og hvad han synes er sjovt. Men samtidig er han jo så skide charmerende, at jeg virkelig godt kan se ham for mig på skærmen. Så vi sendte billeder og udskød dermed beslutningen om, om det nu virkelig er en rigtig, rigtig god idé. Måske kommer han slet ikke til betragtning, og så er den potte lige som ude helt af sig selv. Worst case kan en casting vel aldrig skade til lige at mærke efter, hvad drengen egentlig synes om det.

Jeg spurgte ham i dag, om han egentlig godt gad være med i en film, hvor han skulle lege, at han var en dreng, der hed Lasse? Han svarede, at han godt gad være med i en film, men kun hvis han måtte hedde Den Gule Hulk. Det var nemlig hans navn i dag. Da jeg hentede ham i børnehaven og ikke lige kunne finde ham på nabostuen, hvor de var samlet i den sidste time, spurgte jeg, om de havde Elvis? Og nej, det havde de ikke - men de havde Den Gule Hulk. Til info er Den Gule Hulk den gode Hulk, mens Den Grønne Hulk er den onde Hulk... Gul er har nemlig for længst overtaget som yndlingsfarve frem for grøn.

I dag er i øvrigt en stor dag. Hippien var til tandlægen med Snubsen i morges, og selv om han fik stor ros for sine fine bisser, fik vi også besked om begyndende suttebid, og at NU skulle den sut altså væk. Så det skete. Sutten røg i samme sekund på hylden - og Snubsen accepterede det uden at kny. Da jeg hentede ham fra børnehaven, gik vi i BR, hvor han fik lov til at vælge en "Stor dreng gave" helt frit. Han valgte så et skumgummisværd til 50 kr... Bare jeg kunne være lige så økonomisk!

Under busturen hjem sagde han én gang "Jeg vil gerne have min sut! Eller, nårh nej...", og det var det. Ved aftentid spurgte han efter den, da han slog sig, men han accepterede med det samme, da jeg sagde, at de jo var væk. Og til putning lagde han sig bare ned, sagde godnat og faldt i søvn på 15 minutter. For real. Det er jo sindssygt!

Jeg skal ikke jixe det. 7-9-13, knock on wood og alt det der. Men det er altså for vildt. Jeg håber virkelig, at det holder ved - og at natten ikke bliver slem, hvis han pludselig vågner op. Og med de ord må jeg hellere se at komme i seng. Just in case...

I øvrigt #15

... har jeg på ingen måder luret endnu, hvordan jeg skal finde tid til at have en blog, nu hvor jeg også selv står for barneafhentning, indkøb og rengøring i lejligheden. Jeg savner vores au pair!

... savner jeg ærligt talt også Paris. Altså byen. Stemningen. Men derudover er jeg ret lykkelig for at være i København.

... synes jeg, det er ret hårdt pludselig at skulle op kl. 6.15 om morgenen. På det punkt savner jeg franske arbejdstider - you can't win 'em all...

... faldt jeg af samme grund i søvn i 5A i morges på vej til børnehaven med Elvis og midt i, at jeg sad og fortalte historier om Bambi og Stampe. Jeg vågnede af drengens "hvorfor sidder du og sover, mor?" og jeg tror ikke, han nogensinde fik en slutning på historien.

... er vi nu nede på to flyttekasser, som jeg ikke helt kan gennemskue, hvor vi skal gøre af indholdet af.

... modtog jeg forleden mit første brev videresent fra Paris - noget, jeg har betalt i dyre domme for. Det var et håndskrevet brev, personligt stilet brev. Fra Jehovas Vidner.

... har vi haft nogle skønne weekender i København med det fedeste besøg på zoologisk museum i forrige weekend og en længere tur til Nordsjælland i går, hvor vi først besøgte min farmor og efterfølgende var på Ordrupgaard og se en virkelig fin udstilling.

... prøvede vi i samme omgang konceptet Din Bybil af. Hold nu kæft, det er smart! Jeg er så meget fan.

... var jeg i fredags til generalforsamling / gallafest med min brancheforening for første gang i fire år, og det var simpelthen så fedt at se folk igen. Jeg mistede stemmen og var helt smadret af træthed lørdag, men det var det hele værd.

... dansede jeg dermed også Les Lanciers for første gang i fire år, og jeg må indrømme, at jeg faktisk havde glemt et par af trinene. Der røg min dansestolthed.

... starter jeg til ballet igen på onsdag. Efter 2,5 års pause. Der ryger min dansestolthed sgu nok også.

Elvis og en "enanderthaler"

Vralten forude...

Kan I huske de der tossede gæs fra Aristocats? Dem, som går en meget markant gåsegang? Det bliver helt sikkert mig i morgen!

Jeg har været til crossfit her til aften. Ja, crossfit! Jeg vandt et 2-måneders prøveabonnement her i december, og så er der lige som ikke nogen undskyldning for ikke at prøve det af. Så det gjorde jeg. Og nu gør det ondt.

Jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg synes om det. Det var - som forventet - svinehårdt, og jeg kan mærke, at det giver noget. Men jeg tror ikke helt, at det er mig.

Problemet er, at jeg snyder! Jeg snyder i stor stil. Når der kun er mig selv til at holde styr på, om jeg får lavet alle de krævede gentagelser, så forsvinder der lidt for ofte 2-3 (okay, måske endda fem...) gentagelser i farten. Jeg ved godt, at det kun er mig selv, jeg snyder, men det gør ingen forskel. Jeg stinker til at presse mig selv på den måde.

Så-øhh, det taler lige som lidt imod crossfit, ikke? Jeg tænker, at jeg mere er til at begynde til ballet igen (jaaaaaaa!!) og så måske noget Fitness World 1-2 gange om ugen. Når der engang er ro på rutinen herhjemme. Det passer vist bedre til mig og os.

Men indtil videre har jeg 1,5 måned tilbage med crossfit, så det får en chance igen i næste uge. Og nu vil jeg så ellers nyde min post-træning rødvin og mine chips. Man skal vel ikke lægge for hårdt ud med sundhed...

Jeg har trods alt ingen træningsbilleder, men her er to søde mænderikker, som ikke gør det vildt nemt for mig at komme ud af døren... <3

Endelig weekend

Jeg sidder i sofaen med et tiltrængt glas vin. Egentlig burde jeg gå i seng, men skæbnen vil, at min seng i aften også er sofaen. Hippien vandt sengen, fordi han for en sjælden gangs skyld var træt tidligere end mig.

Ej, det er løgn. Jeg var vist lige så træt som ham, da han gik i seng. Men jeg sad lige og arbejdede...

Jeps, første arbejdsuge, og jeg måtte arbejde til kl 23.30 en fredag aften. Fuck, hvor er det nederen at være voksen! Det er altså hårdt.

Jeg hader at være ny i job, og det bliver ikke bedre af, at forventningerne til mig lige som stiger hver gang. Der skal laves meget fra day one, og alt tager bare ekstra lang tid, når man er ny. Jeg er fandme allerede stresset!

For at det ikke skal være løgn, så tog jeg lige opvasken, da jeg endelig havde afsendt min opgave. Det skal jo også gøres. Men jeg drikker som sagt også vin og spiser de vingummibamser, som jeg sagde til Elvis, at man kun måtte få en håndfuld af. Så er det pludselig ok at være voksen.

Hippien snorker, men indtil videre brokker Snubsen sig ikke over det. Han var nu også helt smadret i dag - det har været nogle hårde dage for ham også. Så da jeg hentede ham og Hippien var kysset af sted til studiet, røg mobilen og arbejdet helt på hylden, og i stedet puttede vi til Sværdet i Stenen og lavede rødspættefileter sammen, og det var mildest talt perfekt. Nærvær. Tiltrængt.

Nu er det weekend, og i morgen vil jeg sove længe og kysse på min mand og mit barn og købe en støvsuger. Det glamourøse liv fortsætter...

En ny hverdag

Vi er blevet ramt af hverdagen. Benhårdt. Dagene flyver, og vi kommer overhovedet ikke nærmere i forhold til at få styr på lejligheden. Der står tre kasser stablet, som egentlig skal på loftet. Der er boret en masse huller i væggene, men tingene er ikke kommet op endnu. Vi har stadig ikke internet.

Pyh, det er altså hårdt at flytte og starte nyt job på samme tid! Jeg har så svært ved at finde ro i mit hoved, fordi min mentale to-do liste er alt for lang, når hovedet samtidig skal processere en masse nye indtryk. Det er næsten for meget af det gode.

Elvis startede ny børnehave i dag. Hippien står for indkøringen, og da han endnu ikke har telefon (der var den igen...), måtte jeg vente hele dagen på at få en status. Men det gik så godt! Min lille seje Snubs. Hippien fortalte, at under morgensamlingen havde de talt om, hvilken årstid og hvilken dag, det var i dag - og da pædagogen havde spurgt Elvis, om han vidste, hvilken dag det var, havde han svaret "I dag er det mercredi!". Lille, søde dreng. Han endte med allerede at blive alene i et par timer i dag uden problemer, så det er jo en kanon start.

I det hele taget klarer Von Snubs det genialt. Han er faktisk i bedre humør for tiden, end han har været i månedsvis - jeg tænker, at det er en kombination af at have haft juleferie; at vi pludselig bor så småt, så vi er tæt sammen hele tiden; og så at pre-move tensionen endelig er ovre. For ham er der kommet ro på. Munden står ikke stille på ham, og han er simpelthen helt overgearet. Det er lidt for meget af det gode, når man selv er ved at brænde sammen, men det er selvfølgelig aldeles positivt.

Så ja. Vi er i gang. 2017 Copenhagen-style.

Jeg glæder mig nu til, at der bliver styr på lidt mere. At vi får internet og ikke mindst telefon til Hippien. At vi får fikset vores meget uholdbare sovesituation (Hvad tænkte jeg på, da jeg troede, at vi kunne leve med en enkeltseng og en madras? Jeg savner min mand!! Så nu leder vi efter en brugt sovesofa...). At vi får fat på vores spisebord fra opbevaring og ikke mindst vores Christianiacykel fra svigermor. At vi får en freaking støvsuger! Men det kommer, det kommer...

Godt nytår derude!

Snubsus med årets julegavehit - Playmobil!