Zzzzz.....

Som jeg har skrevet om før, har Hippien et problem med søvngængeri, og jeg har fra starten været lidt bekymret for, om Snubsen måske kunne komme til at arve det. Det er jeg stadig - og måske nu med god grund!

Den seneste uge har Elvis nemlig sovet inde i vores soveværelse, fordi vi har haft besøg fra Danmark. Han har ligget på en madras ved siden af vores seng, og det har fungeret nogenlunde. Men én aften vågnede jeg så ved, at han stod lidt forvirret ved siden af sengen - og jeg havde en mærkelig fornemmelse af, at han da egentlig var kommet ind ude fra gangen og altså ikke bare havde rejst sig op! Det blev forstærket af, at vi ikke kunne finde sutten - og han midt i eftersøgningen siger til mig "Måske den er inde i stuen".

Den nat fandt vi bare en anden sut, og så lod vi det være ved det. I går var det så tid til at vinke farvel til gæsterne og dermed også pakke den midlertidige Snubseseng væk, og nej. Sutten fra den omtalte aften var der stadig væk ikke. Den var ikke bare faldet ned i mellem madras og dyner - den er væk. Jeg har så meget drengen mistænkt for at være stået op, gået ind i stuen eller køkkenet og lagt sutten et eller andet ukendt sted.

Den er altså ny - hvad filan gør vi så nu? Nu er han jo tilbage på sit eget værelse, og jeg ville elske, hvis han bare kunne gå ind til os af sig selv om natten, når han pludselig mangler mor - men jeg har knapt så meget lyst til at have ham vandrende rundt i lejligheden, mens vi sover! Der er nemlig også kommet en lille tendens snigende med at tegne på væggene og lignende...

Første skridt er, at vi nu sørger for at låse vores hoveddør. Vi har nemlig fået ny lås, og i samme
omgang har vi fået et "rigtigt" håndtag, som Elvis altså meget nemt kan åbne selv. Det kunne han ikke med den gamle "krog". Så det er helt sikkert - han skal ikke have mulighed for at kunne forlade lejligheden i søvne! Men hvad med resten af lejligheden - skal vi virkelig i gang med at barikadere alle døre hver aften? Aaargh!

Jeg havde altså foretrukket, hvis han havde holdt sig til at arve sin fars musikalitet...

Med den nu meget savnede yndlingssut med "søstjernen" til venstre.

Dagens ups no. 23

I sidste uge spottede jeg det nye interiørkatalog fra Søstrene Grene, og der var godt nok mange fine ting! Særligt var jeg vildt med sengetæppet, som i grå/mint virkelig ville pifte vores soveværelse op. Og nu er det jo sådan, at der faktisk ligger en Søstrene Grene i Versailles - en time med offentlig transport fra vores lejlighed.

Problemet er så bare, at jeg er alene med Elvis denne weekend. Men altså - hvor svært kunne det være at hoppe med lidt bus og tog og så tage en hyggetur til Versailles? Weeeell...

Først og fremmest havde hverken han eller jeg sovet særlig meget i nat, da han er snotforkølet og det holdt os begge vågne. Måske ikke verdens bedste udgangspunkt, men det havde jeg selvfølgelig ikke tænkt på. Hallo, sengetæppe!! Jeg pakkede en lille rygsæk med knækbrød og iPad og så af sted med os.

Turen gik sådan ca. sådan her:

• Først med bus. Elvis brokkede sig stort over, at "hans" plads ikke var ledig, og i al utilfredsheden kom vi af et stop for sent.
• Så hen til stationen, som selvfølgelig var af den slags uden elevatorer. En flink mand hjalp mig ned med klapvognen til sporet - som så viste sig at være det forkert. Så det blev noget med at bære Elvis op igen af trappen, så hente klapvognen og så det samme i omvendt rækkefølge ned til det andet spor.
• Så kom toget, og jeg tænkte fint, at Elvis kunne gå ind i toget og så kom jeg med klapvognen. Men så var der lige pæn stor afsats mellem tog og perron, og toget havde pænt travlt, så det endte med at være noget med en mand, som hapsede Elvis, mens to andre nærmest flåede mig og klapvognen ind, mens dørene lukkede. Totalt stress!
• Så kom vi til Versailles, og det var fint. Jeg fik shoppet igennem, fandt sengetæppet og alt var godt. Tilbage til toget med os...
• ... og så kom regnen. Meget regn. Meget mere end jeg havde forventet. Elvis havde godt nok regnjakke på, men det holdt slet ikke. Værst blev det, da vi skulle fra toget og til bussen - og gæt hvem der så IKKE kunne finde busstoppestedet? Et kvarters hvileløs gang rundt, og så var vi vist begge pænt gennemblødte og trætte!

Vi kom da hjem, fik det våde tøj af og tørt på. Men behøver jeg så lige nævne, at jeg har fået købt sengetæppet i størrelse enkeltseng og ikke dobbeltseng, som selvfølgelig var meningen?

Når det hele giver mening - lidt om rockmusik

Dengang jeg var ung teenager, drømte jeg om en dag at blive musikanmelder. Det lød så glamourøst og privilegeret - sådan at få adgang til alle de kendte bands plader før alle andre! I 2005 startede jeg så med at skrive for Antenna og senere hen for Metalized, og i praksis viste min forestilling sig måske nok også at være rigtig en gang imellem. Men at være anmelder indbefatter også at bruge uendeligt meget tid på at høre et utal af ukendte bands, hvoraf mange af dem måske godt kunne have tålt et par år mere i øvelokalet. Efter ni år har jeg ikke længere tal på, hvor meget tid jeg har dedikeret til bands, som ikke sagde mig det mindste, men som stadig fortjente et grundigt review, fordi man ikke kan gøre forskel i sådan en situation. Men det er meget - skræmmende meget, hvilket også var en medvirkende grund til, at jeg trak stikket i forbindelse med flytningen til Paris.

Og alligevel var det det hele værd, fordi nogle gange - bare enkelte gange poppede der et for mig ukendt band op, som tog mig med storm. Det skete bl.a. en tilfældig dag i oktober 2010, hvorfor jeg pludselig blev presset til at lytte til norske Audrey Hornes tredje album. Det slog benene væk under mig, og selv i dag, hvor det meste musik på min iPhone har måtte lade livet for at skabe plads til mere Ramasjang og Rasmus Klump, ligger der stadig fire album med dem på min iPod.

I lørdags fik jeg så endelig chancen for at se dem live. Sammen med Hippien drog jeg direkte fra en tre års børnefødselsdag til Divan du Monde på Montmartre, hvor Audrey Horne spillede sammen med to support bands. Et fedt spillested, som jeg indtil nu kun har set udefra. Det mindede mig meget om hedengange The Rock i København, og det er positivt ment. Jeg har tilbragt nok størstedelen af mine gå-i-byen-aftener i 20'erne på The Rock, og jeg har set mange fede koncerter der. Koncerten var som at være tilbage igen. Det var SÅ fedt! Fra første nummer havde jeg et smil klistret fast til mit ansigt, og det blev ikke mindre i løbet af koncerten - særligt ikke da de spillede mit yndlingsnummer "Bridge and Anchors". Lige dér kunne jeg huske, hvorfor jeg plejede at gå til 100+ koncerter om året. Jeg følte mig som en ung studine igen, hvis største bekymring var, om hun nu kunne komme op og stå forrest til næste koncert, og det var liiiige før jeg kastede mig ind i mængden for at fange mig en trommestik eller et plekter. Og så alligevel ikke - der var også ret fint at stå tæt på baren og med Hippien i ryggen. Men you get the point.

Tak, Audrey Horne - tak for at leve op til alle mine forventninger, og tak for lige at minde mig om, at der stadig ligger et metalhoved gemt inde i mig. Jeg skal virkelig huske at pleje den del mere. Det var så befriende. Det var mig - det havde jeg bare lidt glemt.

Billede fra Audrey Hornes koncert i København tidligere samme uge - foto lånt af John-son.:)

Apropos anmeldelser, så har jeg faktisk hele to foran mig til levering på søndag. Jeg har nemlig lavet en freelanceaftale med Metalized, hvor jeg en gang imellem bidrager med en anmeldelse eller et interview. Så Chris Cornells nye soloalbum og det nye Mustasch-album ligger klar og venter på, at jeg kan sende arbejdscomputeren på weekend. Perfekt timing!

Tour de France - Bourgogne og Loire

Den der sommerferie - den var altså god. Jeg har villet skrive om den hele ugen, men så var arbejdsstarten alligevel lidt hård, så i sidste ende gad jeg ikke sidde foran computeren, da jeg endelig kom hjem. Hurra for at kunne vælge selv! Nu er det weekend, så nu skal det være! Det bliver et lidt tekst- og billedtungt indlæg, men jeg har haft svært ved at begrænse det - bloggen er jo som tidligere nævnt også min måde at holde familien derhjemme opdateret, og det kræver nogle gange lidt flere detaljer.:)

Jeg viste jo vores rute her, og den viste sig at være helt perfekt afstemt. Lidt mellemstore byer, lidt ren natur og begrænset med kørsel hver dag. Elvis klarede køreturene fint, men han startede hver dag med at sige "Ikke køre bil!", så det var godt, at vi ikke havde påregnet at køre helt til Sydfrankrig!

Dag 1-2:

Vi startede ferien med et lille bump på vejen, da vi fik en anden bil, end vi umiddelbart havde lejet. En rigtig lækker Audi med automatgear, så jeg var egentlig ganske tilfreds, da jeg hentede den. Meeeen så var den jo altså lige kun en 2-dørs og ikke en 4-dørs, og det tog kun et enkelt forsøg med bagagen at indse, at vi aldrig kom til at kunne være i den. Så tilbage til udlejningsstedet med mig og bytte bilen om - temmelig frustrerende. Det endte dog med kun at forsinke os en time, og vi fik i stedet en helt fin lille Renault, hvor vi sagtens kunne være. GPS'en indstillet til at undgå betalingsveje (og dermed stort set også motorveje - super fedt!) og så af sted. Vi kom igennem den smukkeste natur og de fineste små byer, som så også var fuldkommen øde pga. sommerferien. Det var meget vildt.

Vores første destination var dette AirBnB - et helt fantastisk sted i en lillebitte by, som udover at være lille så også var så godt som mennesketom. Der var dog en rigtig god restaurant, som vi spiste på søndag aften, og her var der dog mennesker. Stedet, vi boede, var kæmpe stort og med de vildeste stuer og den lækreste pool - og vi havde det helt for os selv. Det var skønt og sært på samme tid.

Den første dag ankom vi relativt sent, så der hoppede vi bare i poolen og slappede af resten af aftenen. Dagen efter kørte vi så til Beaune, som var en virkelig fin by. Der gad jeg godt hen igen. Om eftermiddagen kørte vi dog tilbage til vores 'domaine' og slappede af og fik badet en hel masse - Elvis var SÅ fan! Poolen var omkring 25 grader, men det var ret køligt i luften, så Elvis blev helt blå og tænderklaprende på ingen tid, og alligevel nægtede han at skulle op. Det var som at se mig selv barn.:) Det var det i øvrigt også på madfronten - når nu vi var i Bourgogne, skulle Elvis selvfølgelig smage sine første escargots, og han elskede det! Mors dreng!

Beaune

Beaune - i køen til Musée de l'Hôtel-Dieu. Cornflakes er den bedste snack!

Beaune

Beaune

Domaine de Serrigny

Domaine de Serrigny

Domaine de Serrigny

Dag 3-4:

Efter to nætter var det tid til at rykke videre - denne gang til det her sted. Vi kunne dog først få adgang til stedet sidst på eftermiddagen, så vi tog et smut forbi Autun, som også var rigtig hyggelig. Vi spiste frokost og så tog vi et lille tog rundt i byen - Elvis var ellevild i det kvarter, han kunne holde sine øjne åbne - så faldt han i søvn henover mig.:)

Hytten, som vi skulle bo i, lå vitterlig in the middle of nowhere. Man skulle køre ud til den mindste by midt i bjergene og så op af en stejl grusvej og så videre ud i landskabet derfra. Det var ret syret, men super fedt! Værten var ekstremt sød, og fordi vejret var så fint, tilbød han os at benytte deres private pool. Yes, mand! Så det blev lidt samme koncept dagen efter, som ved det forrige sted - ud og se en fin by om formiddagen - denne gang Saulieu - og så hjem til poolen om eftermiddagen.

Autun

Blanot

Blanot

Blanot

Blanot

Parc Natural Regional du Morvan

Blanot

Dag 5-6:

Tredje sted var dette her, hvilket altså fik os fra Bourgogne til Loire. Stedet var mest valgt, fordi det lå passende på vejen mellem nationalparken og Tours, men det viste sig også at være rigtig fint. Det var en hyggelig B&B, hvor vi havde et helt lille anneks for os selv, og hvor der var pool, fritgående høns og katte - og en gynge! Elvis var i himlen. Stedet i sig selv lå ikke sååå interessant, men ejeren fik tippet os til nogle fine restauranter i området (bl.a. en farm, hvor vi fik den skønneste middag bestående af and i alle afskygninger, mens der gik påfugle og andre dyr rundt omkring os. Betjeningen var diskutabel - ventetiden mellem retterne var uacceptabelt lang - men omgivelserne og maden var helt i top!), og da vi derudover mest trængte til at slappe af og tage dagen i Elvis-tempo, gjorde det ikke så meget.

La Pouillyzotte, Pouilly-sur-Loire

La Pouillyzotte, Pouilly-sur-Loire

La Pouillyzotte, Pouilly-sur-Loire

Dag 7-8:

På vejen videre tog vi et stop i Bourges, hvor vi fik set Jaques Coeurs imponerende hjem, samt den virkelig smukke katedral. Det var en rigtig fin by, som jeg egentlig godt kunne have udforsket mere, men det blev kun til et kort stop, da vi havde et pænt stykke vej foran os. Vi skulle nemlig hen og bo her!

Det var et rigtig fint chateau, som vi skulle bo på - bare ikke på selve slottet, men oppe i toppen af et træ på grunden! Det skulle simpelthen afprøves. Stedet lå 10 minutter i bil fra Tours, men vi var trætte af at køre bil og valgte derfor bare at lave picnic på stedet - der var alligevel så smukt. Igen var vi stort set alene der. Der var lige et bryllupsselskab, da vi kom, men de smuttede efter få timer. Vi var stort set overladt til os selv hele tiden, hvilket var udmærket, men også lidt sært og lidt problematisk, da jeg egentlig skulle spørge om vej til et supermarked.

Om aftenen skulle vi så have Elvis op i trætoppen og nej, det var ikke nemt. Mørkt og svært. Men op kom vi, og jeg sov himmelsk (høhø...) den nat! Hippien knap så meget - det blev nemlig virkelig meget regnvejr, hvilket larmede en del. Næste dag var det så endnu sværere at få Elvis ned fra træet igen, da rebet nu også var glat, så da vi indså, at det ville regne igen den efterfølgende nat, og vores vært tilbød os et værelse inde på slottet i stedet til den anden overnatning, slog vi til. Nu havde vi lige som prøvet det andet - en nat var helt fint.

Dagen efter den første nat blev vi enige om at lave en lidt mere Elvis-venlig dag ift. sightseeing - så vi kørte til det virkelig fine akvarium i nærheden, Grand Aquarium de Touraine. Det var overraskende nok et af de flotteste akvarier, jeg nogensinde har besøgt! De havde virkelig gjort meget ud af at indrette de enkelte akvarier flot, og så var der et rigtig imponerende udvalg af fisk. Det endte med at være lige spændende for os alle tre.

Som man kunne se på min Instagram fandt vi om aftenen (okay, blev tippet om...) en lille restaurant nede ved Loirefloden, hvor der var helt fantastisk stemning med livemusik og dans. Elvis var helt vild, og jeg kunne så godt have hængt ud der hele aftenen, hvis vi havde været af sted uden barn og hvis vi i øvrigt ikke havde skulle være hjemme inden mørkets frembrud, da det var mig, der kørte... Men hyggeligt var der altså!

Bourges

Fondettes

Fondettes

Fondettes

Grand Aquarium de Touraine

Grand Aquarium de Touraine

Grand Aquarium de Touraine

Grand Aquarium de Touraine

Grand Aquarium de Touraine

Dag 9-10:

Da vi forlod Tours tog det dårlige vejr til. Det regnede og blæste temmelig kraftigt - faktisk fandt jeg senere ud af, at der have været stormvarsler og problemer med springfloder den dag! Vi lod os inspirere af dagen før og kørte derfor til Frankrigs mest fantastiske zoologisk have, ZooParc de Beauval. Altså - de har pandaer og koalabjørne - vi havde ikke noget valg! Det var en lidt kold fornøjelse, men det var virkelig fedt. Elvis' mest sagte sætning den dag blev "Den der <indsæt dyr> meeeeeeget farlig!" - det gjaldt alt fra hvide tigre til skildpadder.

Vi var der i mange timer, men så stadig kun måske halvdelen af den zoologiske have - den er virkelig stor og virkelig flot! Til sidst var Elvis dog helt segnefærdig, så vi vendte kursen mod det her sted. Det viste sig at være meget anderledes end vores andre "hoteller", da det vitterlig var et værelse i et privat hjem. Vi havde overetagen, men var i det her franske pars hus. De var dog helt vildt søde, og stedet var lækkert. De havde også en skøn hund, som Elvis blev helt vild med. Han løb rundt efter den, klappede den, aede den og snakkede om den hele tiden. Faktisk løsnede han mere op det her sted end nogen af de andre steder - på hele turen havde han været ekstremt genert, men her tonsede han bare løs. Det var ret sødt at se.

På vores sidste feriedag var det også ret trist vejr, så det passede med, at vi endelig kunne få sat kursen mod et slot. Man kan jo ikke tage til Loire uden at se et chateau! Så vi kørte til Chateau Chambord, som vi dog valgte kun at se udefra, da det endte med at passe meget dårligt med Elvis' lur, og han simpelthen var for træt. Det var stadig rigtig fint. På vejen hjem til Paris næste dag glemte vi også en hurtig sightseeing af Chateau de Chamerolles ind, og så følte vi også, at vi havde gjort vores pligt.:)

ZooParc de Beauval

ZooParc de Beauval

ZooParc de Beauval

Chateau de Chambord

Villermain

Turen var som sagt et stort hit, og jeg er allerede klar på at gøre det igen. Næste år vil jeg dog længere sydpå!

Dagens ups no. 22

Det er jo super godt, når man beslutter sig for at tage sin blog lidt ekstra seriøst og opretter en dedikeret emailadresse til den. Det er også super godt, at man får sat en kontaktside op på bloggen og alt muligt.

Det er knap så godt, når man så 1) glemmer at sætte adressen op til at videresende eventuelle mails til ens private adresse, og 2) ikke tjekker adressen en eneste gang siden.

Der skulle lige en manglende ordrebekræftelse til for at jeg fik logget ind. Hej mails, som er over et år gamle. Hej tilbud om samarbejder! Og øhh, undskyld au pair-ansøgere, som jeg vist aldrig har svaret.

Flot, Caroline. Virkelig flot. Men nu er der da styr på det.

(Det der samarbejde-tilbud var langt fra noget stort, og jeg havde nok takket nej, hvis jeg havde set det i tide - men hey! Det var da egentlig meget fedt alligevel - også selv om jeg sikkert er blacklistet nu for aldrig at svare...)

Meget mere end bare en Didi

På en af aftenerne i vores ferie var Snubsen i et helt specielt humør. Han fjollede som aldrig før og fandt på helt nye lege. F.eks. sad han hele vejen i bilen til restauranten og talte "Eeen, tooo, trefirefemsekssyvotteniti" efterfulgt af en omgang "bll-bll-bll" - I ved, den der lyd af en finger på underlæben. Det fik han op imod en halv time til at gå med uden stop. På turen hjem besluttede han sig for, at nu var han altså en indianer! Ikke mere forklaring eller leg end det - han var bare en indianer.

Næste morgen spurgte jeg ham så, om han stadig var en indianer, og så kom det stille svar, som fik mig helt i knæ.

"Nej, Didi bare en Didi".

Min lille, skøre unge - der er intet "bare" over at være en Didi! Jeg ved stadig ikke, hvor navnet Didi kommer fra, men det er også lige meget. Elvis er en Didi, og Didi er bare en Didi, og det er det allerbedste en Didi kan være.

Til gengæld var mor så i øvrigt en indianer den morgen...

Der er ikke noget "bare" over denne her lille gut - se ham lige!

10 forskelle på en dansk og en fransk festival

Baseret på Roskilde Festival vs. Rock En Seine er mine observationer følgende:

1. På franske festivaler kan folk faktisk finde ud af at bruge toiletter! Ingen stiller sig bare op af et træ og tisser!
2. ... Og det endda selv om de på franske festivaler stadig ikke hart hørt om reelle toiletvogne og derfor stadig sværger til festivaltoiletter.
3. På franske festivaler rydder folk op efter sig - brugte tallerkener smides ud og selv cigaretskodder samles (stort set) op.
4. På franske festivaler kommer folk for at høre musik og ikke bare for at te sig tosset og drikke sig fulde. Derfor er mængden af ligegyldigt lir også begrænset.
5. På franske festivaler er man ret ligeglad med, at det er 30 grader og folk bør huske at drikke vand. Der er kun enkelte vandposter, og de er som oftest løbet tør for vand. Men det er da også lige meget, når man kan købe vand til 3€ flasken!
6. På franske festivaler er der (selvfølgelig) et fint udvalg af rød-, hvid- og rosévin, og festivalkopper i vinglas-style.
7. Til gengæld kan man på franske festivaler ikke købe cigaretter - og det selv om størstedelene af de franske gæster jo ryger! De må have et bedre forberedelsesgen end danskere (*host* Hippien *host*)...
8. På franske festivaler må der ikke spilles højt musik...
9. På franske festivaler slutter koncerterne senest lige over midnat.
10. På franske festivaler råbes der rigtig meget "Ça va, Paris?" og meget lidt "Hva' så, Roskilde?"

Det var en fed weekend. En super festival og SKØNT at være ude og høre musik igen! Særligt er jeg dog blevet fan af det der med at komme hjem i min egen seng hver nat og dermed også starte hver morgen med et bad i mit eget badeværelse. Jeg er blevet sådan et gammelt luksusdyr, og jeg elsker det!

Nu er ferien definitivt slut og arbejdsugen er begyndt for fuld drøn, men det er nu også okay. Det har været fantastisk.