torsdag den 22. maj 2014

Der sidder én og griner...

Det der med de højere magter er en svær diskussion. Findes de? Er der noget "andet", der bestemmer over vores liv?

Jeg ved ikke rigtig, hvor jeg står på det punkt. Men jeg kan sige så meget, at jeg læner mere og mere til at tro på det! Hvordan forklarer man ellers det der med, at man aldrig må sige, at noget går godt med baby??

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har løbet risikoen og sagt, at "nu sover Snubsen igennem". Hvorefter han så er stoppet med det igen. Eller "hans livret er kartoffel-blomkålsmos". Hvorefter han nægter at spise det.

Den seneste er den værste. Jeg tillod mig i tirsdags at sige højt, at det alligevel var imponerende, at Snubsen nu havde gået i vuggestue i 1,5 måned uden at blive syg. Og nu ligger han syg. Feberen er i dag steget til 38,8. Hello jinx...

Måske er den højere magt bare min tordenbaby. Måske er det bare hans måde at sige, at jeg i hvert fald ikke skal tro, at jeg har noget at skulle have sagt herhjemme...

Så sov man lige lidt på mor - og jeg kan ikke lade være med at nyde det, selv om det er synd for ham...

2 kommentarer:

  1. Haha, hvor er det bare sandt :-)
    Kender det alt for godt, og jeg synes, at det er så fedt, at du har skrevet et indlæg om det (og det irriterer mig lidt, at jeg ikke kom på det først) ;-)

    SvarSlet
  2. Hehe, du skal være velkommen til at snuppe emnet og give din egen version af det - din blog har vist en del flere læsere end min. ;)

    SvarSlet