torsdag den 1. maj 2014

Ahh...

Så kan vi lidt igen! Jeg er blevet klog af skade, så nu har jeg sat et vækkeur til de morgener, hvor Snubsen sover længe. Som i morges. Det er meget hårdt at være vuggestuedreng, så han gik kold i går kl. 19, og så sov han uden stop frem til kl. 7 i morges. Ingen sut, ingen aften- eller morgenflaske. Jeg var helt forvirret, da jeg selv vågnede kl. tyve minutter i syv. Det kan man da kalde at sove igennem!

Jeg stod op og gik i bad i ro og fred, og da jeg kom ud af badet, kunne jeg så høre en lille mand stå og bange på plexiglasset på sin seng. Nu er jeg blevet helt glad for det ellers så forbandede glas - det er en fin måde for ham at få min opmærksomhed på. Ind i soveværelset, og så stod han der med et stort grin og kiggede på mig. Det er altså det bedste nogensinde! Så kan man kun få en dejlig dag. :)

Kreativ sovning - jeg er mega fascineret af det!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar