Når livet kører på skiftehold

Nu siger jeg lige det der højt, som alle godt ved, men alligevel først rigtig forstår, når de står i det: Det er hårdt at få børn. Det hele går nemt op i praktiske ting, og man kan godt køre lidt surt i det. Det slider på parforholdet.

Snubsen er nem og dejlig, og bortset fra i nat har han sovet helt fænomenalt i denne uge. 12 timer i streg. (Jeg jinxede det selvfølgelig ved i går aftes at tænke, at nu havde han vist smidt natflasken helt. Så krævede han den selvfølgelig i nat...) Så han er ikke problemet. Slet, slet ikke.

Men tiden er. Manglen på samme.

I denne uge har Hippien og jeg haft tid til at sidde sammen i sofaen én gang - tirsdag aften. Ellers har vi kørt skiftehold. Mandag skulle han først på arbejde og så øve. Onsdag (som endda var Hippiens fødselsdag) skulle jeg til ballet og manden efterfølgende øve. I aften skal jeg ud til noget releasekoncert. I morgen skal han ud til noget koncert. I gamle dage var vi taget til de ting sammen, men nu handler det i stedet om "Når mor kommer, er min far lige gået". Det er sgu ikke helt fedt.

Det betyder også, at den tirsdag aften, vi trods alt havde sammen, gik med kalenderkoordinering. For ellers hænger hverdagen ikke sammen. Baaah, det er så voksent og kedeligt!

Det er vist ikke nødvendigt at pointere, at jeg glæder mig til weekenden? Godt nok skal vi til konfirmation lørdag, men i det mindste er det SAMMEN. Og resten af weekenden er uden andre planer end masser af kys og kram. Snubsen er faktisk begyndt at kysse rigtigt, når man spidser munden og siger kysselyde. Det er så skønt.

En lille strit, som trænger til at blive klippet igen. Tør jeg give det endnu et forsøg?

Skjorte - Mini Rodini // Bukser - Zara // Body - H&M