Sådan får man så ikke venner...

Take a pick...

 

Nedenunder os bor en kvinde. Jeg ved ikke så meget om hende, men jeg mener at have luret, at hun har et barn. Hendes lejlighed er meget lille, så jeg tror egentlig, at hun er alene med barnet.

Jeg har set hende to gange, og hun har set meget træt ud begge gange. Og sur. Og jeg kan egentlig godt forstå hende...

Den knap på dørtelefonen, som vi havde fået oplyst var vores, er nemlig til hendes lejlighed. Så jeg har indtil flere gange ringet på hos hende, når jeg kom hjem fra arbejde og skulle ind (vi har kun to sæt nøgler, så de går til Hippien og au pair...), og muligvis har de forskellige teknikere, som skulle besøge os, gjort det samme.

Jeg var satme også blevet sur!

I går kom jeg sent hjem, så hvis min teori med barnet holder stik, så har hun været midt i putning, da jeg ringede på. Jeg hørte i hvert fald lidt barnebrok, da hun stak hovedet ud af døren, så mig og skulende smækkede sin dør igen. Hun lukkede mig dog stadig ind.

Fuuuuuck, det er dårlig stil. Hej - jeg er så din nye lorte-nabo...

Jeg tror, jeg skylder hende en blomst eller noget i den stil.

Næste spørgsmål er så, hvilken knap der så er vores. Jeg har ikke rigtig lyst til bare at prøve af fra toppen...