Jeg elsker vores pariserlejlighed. Det gør jeg virkelig. De mørke trægulve, de høje paneler, den smukke stuk, den geniale indretning med en god overetage og så en separat underetage til vores au pair. Den er perfekt til vores behov.
Jeg elsker knap så meget, at det er noget gammelt lort (pardon my french...). At det ene toilet hele tiden skyller af sig selv og derfor skal have lukket for vandet efter brug. At der er vinduer, som ikke kan lukke. At radiatoren i Elvis’ værelse ikke har nogen termostat, og at den selvfølgelig står på max varme, så vi derfor indtil videre stadig har slukket varmen i hele huset for hans skyld. At toiletdøren kun kan lukkes med et snedigt greb og i øvrigt ikke kan låses. Og mindst af alt, at al strømmen i køkkenet nu går, hvis vi bruger vaskemaskinen. Det skete i går aftes, hvor vi ikke forstod, hvad grunden var. I løbet af natten kom den så igen, men da vi så satte vaskemaskinen over igen her til morgen, lød der en høj knitren, og strømmen forsvandt igen. Not cool. Og heller ikke spor cool, at der ikke er noget at spore på hfi-relæet, som ikke slog fra.
Jeg elsker derfor også mindst af alt, at ejeren bor i Rusland og at al kontakt til ham går igennem vores agent, som pt ikke er den hurtigste til at svare. Issuet med toilettet og radiatoren er blevet bemærket allerede ved indflytning, og intet er sket. Det her med vaskemaskinen er kritisk. Vi har i hvert fald ikke tænkt os at sætte den over igen, før der er blevet set på den. Så nu står den på insisterende og lettere utilfreds email – ikke min stærkeste side...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar