For et par måneder siden var jeg helt vildt skruk. Jeg ville såååå gerne være gravid igen og have en lille bitte baby.
Det vil jeg ikke mere. Eller jo - på sigt vil jeg helt sikkert, men ikke lige nu. Ikke fordi Elvis er for svær at håndtere - tværtimod. Han har simpelthen den sjoveste alder pt, og jeg elsker at have tid til at nyde den fuldt ud (når jeg altså ikke er på arbejde...). Jeg har slet ikke brug for at dele min opmærksomhed lige nu - jeg vil bare betragte ham. Når han klapper heste, når han leger støvsuger og når han skraldgriner af de mærkeligste ting. Det er klart mit fokus værdigt!
Det er så nok også meget godt, for Snubsen var godt nok ikke vild med sin lille fætter på ni måneder, da vi var i Danmark. Nøøøøj, hvor var han jaloux - specielt hvis mor formastede sig til at tage den lille på skødet. Hallo, MIN mor!
Sidste weekend havde vi også en playdate med en sød lille dreng på 14 måneder, og han skulle også bare holde sig væk. Hvilket var lidt problematisk, for den lille gut ville virkelig gerne have alt det legetøj, Elvis havde fat i, og han ville også virkelig gerne ae ham på håret. NEEEEEEJ! Gå væk!
Jeg gad vide, om man allerede i den alder forstår, hvad det vil sige at være størst og mindst. For så snart det er ældre børn (også bare et par måneder) er der ingen problemer. Så deler Elvis legetøj og kigger fascineret på dem. Men mindre børn skal altså holde sig væk. Basta. (Det holder ham dog ikke fra at blive inspireret af de små - han lærte bl.a. at trampe meget hurtigt og at rulle rundt på gulvet af at kigge på fætterlille. Som jo altså ikke kan så meget andet...)
Snubsen er blevet et rigtigt enebarn, og selv om vi griner af det, så er det vist også på tide, at vi får undersøgt mulighederne for legestuer og lignende. Han skal lære at omgås andre børn, absolut. Men storebror skal han tydeligvis ikke være lige nu. Faktisk mistænker jeg ham for at være helt klar over, at det skal undgåes for enhver pris - det er sgu da derfor, at han har valgt kun at ville sove i vores soveværelse!
Sidste weekend havde vi også en playdate med en sød lille dreng på 14 måneder, og han skulle også bare holde sig væk. Hvilket var lidt problematisk, for den lille gut ville virkelig gerne have alt det legetøj, Elvis havde fat i, og han ville også virkelig gerne ae ham på håret. NEEEEEEJ! Gå væk!
Jeg gad vide, om man allerede i den alder forstår, hvad det vil sige at være størst og mindst. For så snart det er ældre børn (også bare et par måneder) er der ingen problemer. Så deler Elvis legetøj og kigger fascineret på dem. Men mindre børn skal altså holde sig væk. Basta. (Det holder ham dog ikke fra at blive inspireret af de små - han lærte bl.a. at trampe meget hurtigt og at rulle rundt på gulvet af at kigge på fætterlille. Som jo altså ikke kan så meget andet...)
Snubsen er blevet et rigtigt enebarn, og selv om vi griner af det, så er det vist også på tide, at vi får undersøgt mulighederne for legestuer og lignende. Han skal lære at omgås andre børn, absolut. Men storebror skal han tydeligvis ikke være lige nu. Faktisk mistænker jeg ham for at være helt klar over, at det skal undgåes for enhver pris - det er sgu da derfor, at han har valgt kun at ville sove i vores soveværelse!
Fætterstor kan man godt hygge med - det er kun de små, som er farlige
Ingen kommentarer:
Send en kommentar