Lortemor - om at efterlade sit barn

Indtil nu har Snubsen gået i vuggestue én dag om ugen gennem den danske kirke for at se andre børn, men i går var sidste gang, da de lukker grundet manglende tilslutning. Der var kun fire børn tilmeldt, og det er ikke nok til, at det kan løbe rundt. Og det er egentlig ok, når man ser på Snubsens reaktion på at være der.

Han hygger sig rigtig godt i løbet af dagen, men han kan slet ikke kapere, at det kun er en gang om ugen. Han bliver SÅ ked af det, når vi afleverer ham, og jeg føler mig som den dummeste mor i verden.

Fra det øjeblik, jeg åbnede døren til kirken, begyndte han at græde. Helt panisk. Han ville ikke derind, og han ville ikke ud af sin klapvogn. Da jeg alligevel tog ham op, klamrede han sig til mig.

Jeg måtte ikke tage overtøjet af ham. Jeg måtte ikke give ham sutsko på. Jeg måtte i det hele taget ikke gøre andet end at kramme ham og holde fast.

Han græd og græd og græd, også selv om jeg prøvede at berolige ham og satte mig og legede med ham. Gråden kunne stilne af, men så pludselig begynde igen. Den lille mand var virkelig ikke glad for situationen.

Og så! Så slappede han af. Vi havde været der en god stund, og så turde han til sidst begive sig lidt væk fra mine arme. Hen til en skål rosiner, som han satte sig på gulvet og spiste af...

Og hvad gør moderen så? Hun ser sit snit til at sige farvel og tage på arbejde! Udtrykket i hans ansigt, da jeg gik mod døren, var forfærdeligt. Det stod skrevet i hans øjne, at "Nej nej nej, jeg vidste, at jeg ikke måtte give slip på hende" og så begyndte gråden igen.

De siger, at han blev god igen, så snart jeg var ude af døren. Det siger de virkelig. Men hold nu kæft, hvor det lille ansigt hauntede mig resten af dagen. Jeg følte mig som den værste mor ever. En rigtig lortemor. Jeg havde helt ondt i maven. Det har jeg faktisk stadig, når jeg tænker på det.

Jeg er glad for at være i Paris. Det er jeg virkelig. Men nogle gange kan jeg virkelig godt savne den "gamle" rutine. En glad Snubs i vuggestue hver dag, og en glad mor, der hentede ham. Shit, hvor jeg trænger til denne her ferie med ham... Jeg vil bare holde fast og aldrig give slip.

En Snubs på eventyr. Fra en aftentur på posthuset, hvor vi mødte hele Barbapapa-familien i et vindue på et Pharmacie på vejen. Elvis' bedste venner!