tirsdag den 25. november 2014

En appel

Jeg er en dårlig blogger. Jeg ved det godt. Jeg ved også godt, at det lidt er som at høre en plade med hak i, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af at komme ud af cirklen. Der er ganske enkelt ikke timer nok i døgnet. Når først arbejdet er passet, maden er spist og ungen er puttet, så er jeg fuldkommen basket og kan for det meste kun overskue at smide mig på sofaen med en gang Bones. Og sådan gik endnu en dag. Og endnu en uge.

Det frustrerer mig helt vildt, for jeg vil så gerne gøre mere ud af bloggen. Jeg vil så gerne have en kommunikation i gang. Venner er ikke det, der fylder mest hernede, hvor jeg faktisk pt. kun har mine kolleger at omgås udover min kæreste, så selv om det måske lyder lidt fjollet, så ser jeg mine (få, men værdsatte) læsere lidt som en gruppe venner. Nogle, jeg kan snakke om livet med. Derfor bliver jeg også helt barnligt glad, når der popper en ny følger op på Bloglovin' - og derfor bliver jeg også irrationelt trist, når der som i dag falder én fra.

Men jeg forstår det godt. Venskaber skal plejes, og det er jeg bare ikke god nok til. Jeg halser bagefter som en hund, der lige præcis ikke kan nå godbidden. Og så falder folk fra. Jeg ville sgu nok gøre det samme.

Jeg er dog ikke helt klar til at acceptere defeat endnu. Jeg vil have det her til at virke. Og derfor appelerer jeg også lige til jer i forhold til kommunikation - jeg ved godt, at dette ikke er den blog i verden med det mest livlige kommentarfelt, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at vide, hvad der mangler særligt på denne blog? Mere om karrierelivet? Mere om Paris? Mere om Snubsen? Alle input er velkomne - måske det kan give mig et skub i den rigtig retning, så alle aftener ikke bare drukner i Facebook og dårlige serier (altså ikke Bones - den er god!).

PS. Jeg har i øvrigt ikke helt kunne affinde mig med at hedde tordenmor på Instagram. Jeg savner mit navn derinde. Så nu er det tilbage til carolinecalov. Forvirringen er total...

På vej i fuld fart mellem to møder - story of my freaking life atm...

9 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Jeanette - dejligt med input. Jeg skal nok få skrevet lidt om mit job snarest - god ide!

      Slet
  2. Hej Caroline :)

    Det er første gang jeg kommenterer herinde, selvom jeg vidst efterhånden har fulgt dig nogle måneder! Jeg vil bare sige, at jeg synes du gør det rigtig godt! Jeg elsker din lille blog, og blir glad når der er et nyt indlæg. Jeg synes bare det at du lever et alternativt liv som dansk familie i Paris, gør bloggen interessant. Så det eneste jeg kunne ønske mig, var flere oplæg! ;) Og så måske gerne et oplæg om hvad dit arbejde egentlig består i og lidt baggrundshistorie om dig - hvor kommer du fra - hvad er din historie? Og egentlig også gerne om dig og din mands baggrund - hvor længe har I været sammen og hvordan mødtes I? :)

    Mange hilsner

    Sofie

    SvarSlet
    Svar
    1. Flere indlæg - got it! Det synes jeg også ville være rart.;) Dejligt med forslagene - dem tager jeg til efterretning. Tak!

      Tusind tak for din kommentar og for at du læser med.:)

      Slet
  3. Jeg kan godt savne lidt dine "dagens outfit" og måske lidt om tips og tricks til små skatte i Paris (caféer, restauranter, butikker osv.), men ellers er din blog helt perfekt efter mit hoved! Du kommer godt omkring livet i Paris og familielivet generelt og det er dejligt at følge dig på sidelinjen stadigvæk, trods at der nu er længere afstand mellem os :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhh altså, de der outfit... Dem er jeg godt nok ikke god til at få dokumenteret. Men yes, I'll try! Tog fluks billeder i spejlet i dag, så der kommer et en af de nærmeste dage.:)

      Det er så dejligt at vide, at du læser med. Det er lidt hyggeligt.:)

      Slet
  4. Hej Caroline
    Jeg læser din indlæg med stor fornøjelse og synes du gør det rigtig godt.
    Du skriver med humor og meget levende.
    Jeg nyder også at høre om hverdagslivet i skønne Paris <3
    Kunne ønske at høre lidt om aupair'en, evt. et lille foto ;-)
    Også gerne hvordan det går med sproget, det franske?
    Knus
    Susanne (Mørch)
    Danica :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, hvor fedt, at du læser med, Susanne! Lidt om sproget - god idé! Et personligt indlæg (incl. billede) af vores au pair kommer der desværre ikke; hun har frabedt sig at figurere på bloggen, og det respekterer jeg. Men jeg kan godt skrive lidt mere om, hvordan vores hverdag fungerer med hende.:)

      Håber du har det godt! Hils i Lyngby.

      Knus

      Slet
  5. Jeg kan rigtig godt lide at læse om forskelle mellem Frankrig og Danmark - sådan små finurlige kulturforskelle, det synes jeg er meget skægt :)
    Og så elsker jeg at høre om jeres dagligdag i Paris i det hele taget.
    Snubsen er jo for skøn! Ham er jeg fan af! :D
    Hmm ja, kan egentlig bare godt lide det hele - så mere af det hele!!
    jeg nyder i hvert fald at læse med og følge på instagram :)

    SvarSlet