Jeg slipper stille hans hånd, men bliver dog liggende lidt. Alt er roligt. Sætter mig op og betragter ham i 30 sekunder. Alt er fortsat roligt.
Jeg lister ud og går ud på badeværelset. Få sekunder senere kommer lyden.
Trip, trip, trip, trip.
Dér står Snubsen, lysvågen og grinende.
Aaaaaaargh! Mega sødt, mega bisset og mega belastende!
Nu ligger faderen derinde og fortsætter kampen. Vi rammer snart to timer. Jeg har måtte kapitulere for ikke at rive hovedet af drengen.
At børste tænder er det bedste - at falde i søvn det værste. Makes no sense!?
(Jeg er helt seriøst ved at blive sindssyg af putningen for tiden. HVORFOR ligger han i en time til halvanden og er på randen af søvn uden at give op? Jeg forstår det ikke! Og hvordan får vi det her vendt?)
Hvis jeg bare kunne hjælpe dig kære Caroline! Det trækker i den grad tænder ud, når de små ikke guder sove, når de skal - jeg hader det...
SvarSletMen, hvis jeg ser på de gange hvor Tristan kan være et helvede at putte, så kan det være fordi han ikke er blevet fysisk stimuleret, idag har han været hjemme og hygge, vi har ikke rigtig lavet noget, og i løbet af eftermiddagen var hans lille krop ved at sprænges af indestængt energi... Eller den klassiske, han fik en for sen lur/lang lur, og reelt set ikke træt nok! Og den sidste mulighed, kan være at han er overtræt?
Ved godt det ikke hjælper det helt vilde, men det er de typiske ting jeg kæmper med, hvis jeg ikke kan få Tristan til at sove...
- Maj :)
Du har ret. I går var det helt sikkert fordi, hans lur havde ligget fra 16-17, hvilket er meeeget senere end normalt. Og han havde sovet til 11.45 om morgenen! Så det var forventeligt svært - jeg undrer mig bare stadig over, at han ikke giver efter, når han så faktisk ligger med miniminiøjne. Hvorfor kæmpe imod?
SletJeg mistænker ham faktisk for i hverdagen at være overtræt. Vi er begyndt at putte aaalt for sent - den er ofte næsten 21. Men det er så svært at få til at hænge sammen tidligere, når jeg først er hjemme kl. 19.:(