Der er ingen tvivl om, at der er et stort fokus på musik her i huset. Hippien er musiker, og jeg er musikanmelder, og vi har spillet musik for Snubsen, siden vi opdagede hans eksistens i min mave. Jeg spillede bl.a. hver aften det samme af Hippiens numre for maven, og den dag i dag bliver Snubs helt stille, når det nummer kommer på. Jeg bilder mig ind, at han kan genkende det og sin fars stemme.
I dag valgte Hippien så at spille sin nye plade for Snubsen som den første. Han blev helt stille og eftertænksom, og faderen nåede at tænke, om han virkelig også kunne genkende den? Han har jo inddirekte været med til at høre den undervejs i processen.
Men nej.
Han var bare lige i gang med at fylde sin ble. I stor stil. Hele vejen op af ryggen.
Er det mon hans måde at sige på, at fars musik er noget lort??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar