Moviestar?

I dag delte en af mine veninder ovenstående opslag med mig med ordenen "Det er da Elvis!". Jeg vendte det senere på aftenen med Hippien, som også havde set det på Facebook - og nu har vi altså sendt et par billeder af Elvis af sted.

Det var dog ikke en udpræget let beslutning. Vi diskuterede det en del frem og tilbage og prøvede at se det fra alle sider. For vi vil ikke være de der forældre, der presser vores dreng ud fra vores ambitioner eller romantiske drømme. Han skal selv vælge, hvad han vil, og hvad han synes er sjovt. Men samtidig er han jo så skide charmerende, at jeg virkelig godt kan se ham for mig på skærmen. Så vi sendte billeder og udskød dermed beslutningen om, om det nu virkelig er en rigtig, rigtig god idé. Måske kommer han slet ikke til betragtning, og så er den potte lige som ude helt af sig selv. Worst case kan en casting vel aldrig skade til lige at mærke efter, hvad drengen egentlig synes om det.

Jeg spurgte ham i dag, om han egentlig godt gad være med i en film, hvor han skulle lege, at han var en dreng, der hed Lasse? Han svarede, at han godt gad være med i en film, men kun hvis han måtte hedde Den Gule Hulk. Det var nemlig hans navn i dag. Da jeg hentede ham i børnehaven og ikke lige kunne finde ham på nabostuen, hvor de var samlet i den sidste time, spurgte jeg, om de havde Elvis? Og nej, det havde de ikke - men de havde Den Gule Hulk. Til info er Den Gule Hulk den gode Hulk, mens Den Grønne Hulk er den onde Hulk... Gul er har nemlig for længst overtaget som yndlingsfarve frem for grøn.

I dag er i øvrigt en stor dag. Hippien var til tandlægen med Snubsen i morges, og selv om han fik stor ros for sine fine bisser, fik vi også besked om begyndende suttebid, og at NU skulle den sut altså væk. Så det skete. Sutten røg i samme sekund på hylden - og Snubsen accepterede det uden at kny. Da jeg hentede ham fra børnehaven, gik vi i BR, hvor han fik lov til at vælge en "Stor dreng gave" helt frit. Han valgte så et skumgummisværd til 50 kr... Bare jeg kunne være lige så økonomisk!

Under busturen hjem sagde han én gang "Jeg vil gerne have min sut! Eller, nårh nej...", og det var det. Ved aftentid spurgte han efter den, da han slog sig, men han accepterede med det samme, da jeg sagde, at de jo var væk. Og til putning lagde han sig bare ned, sagde godnat og faldt i søvn på 15 minutter. For real. Det er jo sindssygt!

Jeg skal ikke jixe det. 7-9-13, knock on wood og alt det der. Men det er altså for vildt. Jeg håber virkelig, at det holder ved - og at natten ikke bliver slem, hvis han pludselig vågner op. Og med de ord må jeg hellere se at komme i seng. Just in case...