tirsdag den 8. november 2016

Hvad skete der hvis...?

Jeg sidder hjemme i min svigermors stue, som fungerer som min arbejdsbase i denne uge. Jeg har netop afsendt et vigtigt dokument til min chef, som jeg har arbejdet igennem på både i går og her til morgen. Faktisk stod jeg op og gik i gang med at arbejde i morges, mens resten af huset stadig sov. Men nu er det afsendt, og der er plads til en lille pause, inden jeg sikkert får en milliard rettelser og udvidelser tilbage på mailen. Business as usual.

Her er meget stille, for Elvis er taget på Fjord og Bælt museet med sin farmor. I går var de på jernbanemuseet. Jeg er ikke sikker på, hvem af dem der nyder det mest. De legede dog også herhjemme en del i går, mens jeg sad og arbejde, og der bed jeg virkelig mærke i en ny fase hos Elvis. "Hvad skete der hvis?"-fasen.

Hvad skete der hvis jeg faldt ned fra bordet?

Hvad skete der hvis jeg slog på tallerkenen?

Hvad skete der hvis jeg druknede?

Hvad skete der hvis jeg aldrig fik vasket hår igen?

Hvad skete der hvis jeg smadrede de to dér?

Hvad skete der hvis jeg slog dig i hovedet?

Osv. osv... Der er ingen grænser! Det er skide sjovt og også snart lidt trættende - specielt fordi svaret ofte er noget med "Så ville mor blive sur!". Men det er jo netop grænseafprøvning, og heller ud fra hypotetiske situationer end relle afprøvninger, ikke?

Jeg har kun et spørgsmål: Hvad skete der hvis jeg stoppede med at svare?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar