De gyldne øjeblikke

Okay, så vi drukner lidt i rejser, flytning og andre praktiske gøremål for tiden. Jeg har f.eks. lige printet alle vores rejsedokumenter til den kommende weekend, og med flyvetur, samt 5 x togture med dertilhørende Orange billetter til den følgende uge, så ligner det en halv regnskov. Tungen lige i munden.

Men en gang imellem står tiden alligevel stille, og hovedet holder fri.

Som i går, da Hippien spillede et af sine nye numre, og Elvis og jeg lå på sofaen og puttede og lyttede. Elvis puttede sig ind til mig og hviskede stille og imponeret "Er det far, der synger? Er det min far?".

Og som da Hippien efter aftensmaden satte et andet nyt nummer på, og begyndte og danse lidt rundt til det, og Elvis slet ikke kunne sidde stille på sin Tripp Trapp-stol, selv om han egentlig ikke var færdig med at spise. "Vil du gerne ned og danse med far?". "Ja, det vil jeg rigtig gerne!" Og sådan blev oprydningen efter aftensmaden aflyst af, at vi alle tre dansede rundt på stuegulvet.

Og var.

Bare var.