Noget om første feriedag og en opfølgning...

Min sommerferie startede rigtig i dag. Jeg havde lige et formiddagsmøde, men derefter lukkede jeg ned og fulgte kun lidt med på eventuelle mails via telefonen (der kom én - klokken kvart over fem!). Resten af dagen stod i Snubsens tegn, og vi startede hårdt ud med at lege både med Brio og Duplo. Klassikere. Frokosten blev efter Elvis' ønske indtaget som "picnic" inde på hans værelse - noget jeg faktisk synes er ret hyggeligt.

Om eftermiddagen havde jeg egentlig tænkt, at vi skulle et eller andet - rangerende fra bare en tur på legeplads til en længere udflugt. Men nej. Elvis ville helst bare gerne sidde og putte tæt i sofaen. Jeg prøvede endda at lokke med, at vi i det mindste lige kunne gå ned og hente nye batterier til hans legetøj, men fik bare svaret "Du må godt gå ned og købe ind selv, så passer jeg på huset imens". Så i sidste ende kom vi slet ikke uden for en dør i dag, for helt ærligt - jeg sov virkelig ringe i nat, så der skulle ikke meget overtalelse til for, at vi tog en eftermiddag på sofaen med nærhed og tegnefilm, kortvarigt dog afbrudt af en gang gemmeleg. Det var så rart og tydeligvis noget, Snubsen også havde brug for.

Det er så vildt, så meget seperationsangst ungen har for tiden. Det er nærmest på niveau med, da han var baby. Jeg må ikke gå nogen vegne, jeg skal bare sidde og holde ham i hånden. Og det vil jeg jo også gerne, men det giver godt nok nogle udfordringer engang imellem. Jeg mener - jeg er alene med ham i denne weekend, og vi skal jo f.eks. spise! Men i dag gik det takket være fryseren og rester.

Han er netop faldet i søvn efter en længere putteseance, hvor han nemt fik mig overtalt til at "snyde" - dvs. læse tre bøger i stedet for to - og de tre blev så læst med ham tumlende rundt i sengen og ovenpå mig. Skøre unge. Da han så endelig havde lagt sig, og jeg forsøgte mig med en godnatsang, bad han om "den med prinsessen og troldmanden - den hvor prinsessen får en blomst af det gamle gulvtæppe!". Øhh, say what? Det viste sig at være Aladdin, han tænkte på - og således sluttede hans dag med, at vi skrålede "Et helt nyt liv" i kor - tre gange. Vi var nødt til at synge den sammen, fordi "den skal synges rigtig STÆRKT". Hold nu kæft, hvor jeg elsker den skøre unge. Jeg ville ønske, at jeg havde kunnet optage det, men samtidig var det også meget rart, at telefonen lå langt væk i et andet rum. Det var bare ham og mig.

Elvis fandt en tiger i en flyttebil forleden. Den lille fyr kan charme sig til alt...

--------------

Noget helt andet er, at nogle har adspurgt en opfølgning på situationen med underboen, så den kommer her. Jeg rendte ind i ham i onsdags. Elvis og jeg havde været ovre at købe ind, da jeg på vejen ned af vores gade så et par af hans "håndlangere" (nok nærmere ansatte på restauranten, men der er altså lidt mafia over det hele...), som var i gang med at polere hans store Audi. Manden selv stod nede foran vores gadedør. Fuck. Der var ingen vej uden om, så jeg gik imod ham og sagde pænt "Bonjour" og "Ca va" og takkede for sidst. Hans respons var straks at spørge, om ikke vi skulle gøre det igen på lørdag? Nej tak. I mit forsøg på at forklare, hvorfor det ikke gik, fik jeg nævnt, at Hippien var i Danmark, så jeg var alene med Elvis - og pludselig ville han selvfølgelig komme op samme aften med en flaske champagne... NEJ TAK! Jeg blev ved med at afvise høfligt og fik Snubsen og vores indkøb ind i elevatoren - som han så åbner døren til og nærmest tiggende bliver ved med at forsøge at overtale mig. For lige om lidt kom hans familie jo hjem, så det skulle være nu... For sidste gang, NEJ TAK! Til sidst opgav han (for now, I guess...) og jeg fik lov til at lukke døren til elevatoren og køre op.

Suk. Bare freaking, fucking suk. Jeg dobbelttjekker ekstra meget, at dørene er låst for tiden...