Selvom det nu har været fast procedure i over halvandet år, vænner vi os aldrig helt til, når Hippien tager til Danmark. Hverken Elvis eller jeg. Nok mest Elvis, som har virkelig svært ved at undvære sin far.
I går var det tid igen. Hippien tager altid aftenflyet med Norwegian, så jeg lige kan nå hjem fra arbejde og kysse ham farvel. Han fik sine 3-4 kram fra Elvis og så vinkede vi ellers til far fra vinduet. Og så kom reaktionen. ALT var galt. Jeg brugte den forkerte farve tusch, jeg tillod mig at gå ud i køkkenet, jeg spolede forkert i tegnefilmen... Der var et stort sammenbrud på vej, hvilket sker næsten hver gang, Hippien tager af sted. For det er jo fordi, han savner sin far. Jeg har lært at spotte det, at sætte mig med ham og kramme ham og spørge, om han savner far - og svaret er altid et hikstende ja.
Så i går blev der lynhurtigt en change of plans. Snubsen og jeg var alene hjemme, så jeg ville egentlig have fikset et eller andet aftensmad fra resterne i køleskabet. I stedet stod den på tegnefilm i sofaen og holden-i-hånd med den ene hånd, mens den anden bestilte sushi til levering. Så vi så tegnefilm, spiste sushi og grinede - og gik kun lidt i sammenbruds-mode, da der skulle nattøj på (Snubsen altså - ikke så meget mig...). Der blev puttet, og først da Snubsen sov, blev der ryddet op efter aftensmaden. Sådan noget skal der nemlig også være plads til.
Denne gang er heldigvis en kort omgang. Hippien kommer allerede hjem igen på tirsdag, og så er der kun lidt over en uge til, at vi tager af sted igen alle sammen. Hvis altså de strejkende lufthavne tillader os det. Vi skal ikke med samme fly (da SAS kun havde to billige billetter tilbage, så Hippien tager et EasyJet, som har afgang samtidig - fjollet...), og jeg gruer for, at et af dem bliver aflyst. Det vil være så typisk! Men krydsede fingre - der er stadig to uger endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar