To udfordringer

Det har været det skønneste forårsvejr i Paris i dag. Så fint, at jeg stod kun i langærmet bluse på legepladsen, og kamp-svedte. Elvis rendte rundt uden jakke, og jeg overvejede at tage sweateren af ham. (Ved siden af sad en unge pakket ind i hue og halstørklæde, men sådan er vi jo så forskellige... Jeg bed faktisk mærke i, at det var alle de børn med asiatisk mor, som var pakket ind til snestorm!?)

Jeg nød det gode vejr ekstra meget, da jeg var ude at løbe i morges. For ja. Løbetur igen. Er der nemlig én ting, som har lidt under flytningen til Paris, så er det min sundhed! Jeg arbejder for meget, og sover for lidt. Jeg spiser for uregelmæssigt, indtager for meget chokolade og sodavand, drikker for meget alkohol og dyrker for lidt motion. Hele vinteren har jeg intet lavet. I.N.T.E.T. Og det kan altså mærkes. Det kan ikke ses sådan vildt på vægten (et kilo fra eller til...), men jeg kan mærke det på min krop. Den er slap i det.

Derudover har jeg mistet min smidighed, og det piner mig. Da jeg strakte ud i morges, kunne jeg ikke engang nå mine tæer. Det er altså trist. 20 års ballet ud af vinduet. Men jeg ved jo, at det kan trænes op igen - det har jeg gjort før.

Så nu! Nu skal der ske en ændring. For det første er cykelsæsonen startet op igen, og det skal suppleres med minimum én løbetur om ugen. Derudover har jeg givet mig selv en udfordring - den næste måned skal køres alkohol-, sodavand- og slikfrit. Eneste undtagelse for reglen bliver, hvis vi er ude at spise et eller andet lækkert sted - så må jeg gerne tage et glas vin. Alkohol- og sodavandspausen begyndte fra i går aftes, slikpausen starter i morgen (der var lige et påskeæg, som skulle kværnes...). Det bliver helt sikkert svært, men jeg tror, at det bliver godt. Nu har jeg sagt det højt, så wish me luck!

Det mest spændende bliver, om Elvis vil give mig plads til min små-træning. I morges ville jeg afslutte løbeturen med lidt mavebøjninger, men da han så mig ligge der på gulvet på hans værelse (det eneste rum med gulvtæppe) og med benene oppe i luften, løb han over, tog mine ben og stak sit hoved mellem mine knæ og råbte grinende "Gyng gaaaaaaang". Så er det altså svært at koncentrere sig...

Det var udfordring nummer et. Nummer to bliver faktisk sværere. I dag gik det nemlig op for mig, at jeg virkelig skal blive bedre til at lægge iPhonen væk, når jeg er hjemme. På legepladsen så Elvis mig nemlig med den, og kom straks løbende og sagde "Dyr, dyr"! Og nej, vi skal ikke sidde og lege med dyreapp'en, når vi endelig er uden for. Han skal slet ikke tænke tanken! Så nu skal den pakkes væk, når han er vågen, og hans iPad brug skal skrues ned. Basta!

Det betyder så også, at der kommer til at være begrænset med billeder i den næste tid. For hvis jeg skal gemme fonen væk, kan den heller ikke komme frem til at tage billeder. Æv bæv, men det er altså forklaringen.

See you soon, my love...