Det der med navne

Jeg kan ikke undsige mig, at jeg sammenligner Elvis lidt med andre børn. Altså i forhold til, hvad de kan. Da Nutidensmor forleden postede en video på Instagram af sin jævnaldrende datter, som flot kunne alle navnene i familien, kunne jeg ikke lade være med at begynde at træne det med Elvis. Aftenens samtale blev således:

Mig: Mor hedder Caroline. Far hedder Claus. Du hedder Elvis.

Elvis: Ja!

Mor: Kan du huske det? 

Elvis: Ja!

Mor: Så hvad hedder jeg?

Elvis: Mmm... Mor!

Mor: Og hvad hedder far?

Elvis: Mmm... Mand! Far!

Mor: Nej nej, jeg hedder Caroline.

Elvis: Mor!

Mor: Far hedder Claus.

Elvis: Mand! Far!

Mor: Og du hedder Elvis.

Elvis: Hmmm... Didi!

Vi prøver da bare igen en anden dag...

Lige nu sidder jeg og slapper den efter en hyggelig aften med Hippien. Vi skulle ud og ordne noget kedeligt fransk papirarbejde, men valgte at spice det op med en middag i aftensolen i Saint-German området. Så hyggeligt! Og krydret blev det da af vores sidemand på restauranten - en høj, fransk mand, der lignede Hr. Skæg bare iklædt lyslilla bukser, mørkelilla blazer og mellemlilla halstørklæde. Han tilbød mig graciøst valget mellem en e
ngelsk samtale eller et fransk kys... Ganske underholdende, omend han da hylede mig lidt ud af den!

Hippien har taget sig en sangskrivningsaften på en bar, så jeg vil give mig i kast med at lede efter overnatning til weekenden d. 1-3. maj. Vi har lejet en bil og har besluttet os på at køre ud af Paris. Det er endnu ikke fastlagt hvor, så gode tips til hyggelige byer 2-3 timer væk fra Paris, modtages gerne!

Elvis' nye ven på væggen - jeg håber ikke, at sort tape har samme virkning som blyanten i "Otto er et næsehorn"!