Kærlighed, glæde og sorg

 Kjolerne er klar - jeg er klar!

Endelig fredag! Jeg har glædet mig til denne her weekend i laaaaang tid. I morgen skal min storebror nemlig giftes - er det ikke sindssygt? Altså ikke fordi, det ikke er oplagt - de har været kærester i ni år og har to børn - men stadig væk. Det er jo min storebror. 1-2-3, så var vi voksne.

Men ja, jeg glæder mig. En hel weekend i kærlighedens tegn. Farmor gjorde allerede sit indtog i går til Snubsens store glæde, så Hippien og jeg kan med god samvittighed tage af sted i morgen. Den første overnatning, hvor vi begge er væk fra barnet - gulp. Ej, egentlig ikke - jeg er helt og aldeles rolig ved det. Han har sin farmor, så han er glad. Farmor har sin Snubs, så hun er glad. Og Hippien og jeg har hinanden helt for os selv i et helt døgn, så vi er glade.:)

Planlægningen er også helt på plads. Jeg har været til frisør for kun anden gang, siden Snubs blev født. Lad os bare sige, at det var blevet lidt langt... Og slidt... Hippien blev klippet i tirsdags (hans sidste gang var dagen før Snubs blev født, så hans hår havde samme status som mit...) - selvfølgelig det bedste og billigste sted med det resultat, at han også blev klippet i går. Af mig. Det andet var bare ikke blevet for kønt. Så det blev til mit kun andet forsøg med saksen, og det blev heldigvis bedre, end da jeg klippede Hr. Snubs. Hippien sad også en del mere stille... Tøjet hænger også klar - jeg får lov til at have hele tre anti-børnevenlige kjoler på denne weekend. Det er da luksus! Nu skal vejret bare holde, og selv hvis det ikke gør, så skal det nok blive en skøn dag alligevel.

Og så lige noget helt andet - et filmtip af den mere sørgelige art. I går aftes så Hippien og jeg filmen The Broken Circle Breakdown, og den var helt fantastisk. Barsk, men fantastisk. Den handler om et lidt skævt, men lykkeligt par, hvis syv-årige datter bliver ramt af kræft. Jeg græd og græd og græd, for den gjorde så ondt. Lige i moderhjertet. Men den var altså også smuk og GOD på sin egen måde. Se den!