Og så gik der syv måneder...

Hej, kan I huske mig? Det er over syv måneder siden, jeg skrev mit sidste indlæg, men nu er jeg her så igen. Jeg håber, at der er bare nogle stykker tilbage?

Hvad skete der egentlig i sommer?
Livet. Livet skete. Jeg var under max pres på alle fronter og havde nok mit livs største personlige krise. Jeg vil ikke gå i detaljer, men faktum er, at jeg i en del måneder ikke havde det særlig godt. Og så gav det bare overhovedet ingen mening at bruge min sparsomme energi på at blogge. Jeg skulle bare overleve hverdagen og komme op over vandet igen.

Hvad sker der så nu?
Helt vildt mange ting! Gode ting! Det har vendt, og jeg virker igen. Og nu er jeg så tilbage.

Jeg har faktisk i et stykke tid overvejet at starte op igen, men har manglet en reel anledning. Well, i går modtog jeg så en mail om, at min blog er blevet nomineret til årets familieblog (!) på Aufini. Det er ikke en side, jeg overhovedet kendte til i forvejen, men det er åbenbart en side, der formidler kontakt mellem au pairs og familier - og de har så udvalgt min blog grundet mine erfaringer og skriblerier om at have au pair. Hvilket jeg jo sådan set stoppede med at have i 2016, men lad nu det ligge... Helt ærligt, så tager jeg det rimelig meget med et gran salt. Jeg har som sagt overhovedet ikke haft au pair i 2017 og min blog eksisterede også kun halvdelen af året. Men jeg gætter på, at der ikke er mange danske blogs, der handler om au pairs og det at have hjælp i hjemmet. Så fedt nok, at min popper op.

Hvad er der så ellers sket i livet?
Som sagt - mange ting. På godt og ondt. Jeg har arbejdet helt åndssvagt meget i efteråret, men det har heldigvis været sjovt. Det er altså lidt tosset, som nogle (dvs. mig) trives bedst med at have travlt på jobbet. Også selv om man kun kan holde til det i en vis periode. Hippien klør fortsat på med sin butik, og Ellerten trives i børnehaven. I efteråret mistede vi min fars kone - Elvis' Bedste - og det var og er en hård situation at acceptere. Så ja, det har været op og ned.

Hvad der dog fylder mest lige nu er, at vi har købt lejlighed! Eller, altså, nu skal jeg ikke jinxe det, for vi har stadig lige vores advokatforbehold i gang. Men alt tyder på, at vi per 1. marts flytter til noget større. Juu-freaking-huu! Det er SÅ tiltrængt. Et år med tre personer på 57 kvm er bare for lang tid. Det har tæret på kræfter og overskud. Men nu! Nu burde vi få os 100 kvm. Yes, please... Så skal vi bare lige have solgt vores lejlighed på Nørrebro, men altså - den er jo dejlig, så det burde kunne lykkes.:)

Jeg glæder mig helt vanvittigt. Nyt hood, nyt hjem. Til at indrette, skabe og leve. Endelig skal vi til en lejlighed, hvor jeg sådan helt reelt kan se os blive boende i 10+ år. Det bliver vildt. Og hey, jeg får et soveværelse igen! Så bliver det ikke større.

Nu skal handlen lige blive endelig, men ellers glæder jeg mig til at dele mere fra vores kommende liv i Sydhavnen.:)