Elvis og jeg er lige blevet færdige med at spille Ramasjang Mysteriet-brætspil. Elvis er begyndt dimse rundt med tingene henne ved køkkenbordet.
"Mor, nu skal du lige lukke øjnene. Og du må IKKE kigge før jeg siger til."
Jeg lukker øjnene og kan høre, at han kravler ned under spisebordet og over til kassen med tegneredskaber.
"Hvor er det dog henne? Hvor er det viskelæder?"
"Mor, du må stadig slet ikke kigge."
Han kravler op igen og op på sin stol. Jeg sniger mig til at kigge ud mellem fingrene.
Elvis er dybt optaget af at viske, viske, viske på den streg, han tydeligvis har lavet på køkkenbordet med sin farveblyant. Det går ikke af, og han bliver mere og mere desperat.
"Moooar... Der er altså sket noget vanvittigt. Du må godt kigge nu. Der har lige været tre superskurke, som har tegnet på køkkenbordet!"
"Elvis, tror du ikke, at det måske er dig, der er kommet til at tegne på bordet?"
"Nej nej nej! Det var altså tre superskurke! Helt ægte! Jeg så dem selv. Men du så dem bare ikke, for du havde jo lukkede øjne..."
Nice try, little one - nice try...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar