Jagten på drømmelejligheden

Lige siden Hippien og jeg kiggede hinanden dybt i øjnene engang i efteråret og nærmest i munden på hinanden sagde "Vi skal have mere plads, og det skal være nu", har jeg set frem til boligjagten med både gru og spænding. For ville vi kunne finde det, vi ledte efter? Og hvad var det i øvrigt lige?

Vi har været vidt omkring både i forhold til format og beliggenhed. Godt nok har vi fra starten været enige om, at vi ikke gik efter et hus, og at vores bolig skulle ligge i Københavnsområdet, men selv inden for det er der ret mange muligheder. Ejerlejlighed, andelslejlighed, villalejlighed, rækkehus? København N, København Ø, København V, Frederiksberg, Valby?

Min drøm har længe været en stuelejlighed i et baghus på Vesterbro eller Frederiksberg, hvor Elvis nemt og sikkert kunne løbe ud og lege. Faktisk har vi været så sikre på vores return to Vesterbro, at vi jo har sat Elvis i børnehave dér. Men så skete det københavnske boligmarked - og selv om jeg tjener godt nok til at holde vores familie kørende, så harmonerer det markedet overhovedet ikke med kun én indkomst. Så hej hej, Vesterbro. Det blev ret hurtigt tydeligt for os, at vi ikke ville kunne få råd til en ejerlejlighed på Vesterbro, hvis den også skulle have fire værelser - og en andelslejlighed skulle vi være mere end heldige for at falde over.

Vi ekspanderede på området og indsnævrede os på kvadratmetrene. Måske vi kunne leve med en stor 3-værelses? Måske 85 kvm var godt nok, hvis de var godt udnyttet? Måske kunne vi godt leve i ydre Valby eller i Ørestaden?

Nej.

Det kan vi ikke.

Det tog os faktisk kun én søndag at snævre os ind igen. Valby er ikke os. Perfekt på papiret, men helt uinspirerende for os begge - også selv om Elvis var vild med den første lejlighed, vi så på (eller måske mest det LEGO, der var på det ene værelse...) og hviskede til mig "Jeg synes, vi skal tage denne her!". Den var for lille og lå forkert.

Så barren blev sat anderledes. 100 kvm. Fire værelser. Et område med liv og sjæl, tæt på offentlig transport og i cykelafstand til Vesterbro. Vi tænkte Sydhavnen eller starten af Amager.

Den allerførste lejlighed, jeg var faldet over tilbage i november, lå i Sydhavnen. Vi havde faktisk sendt den som eksempel til vores bankrådgiver. Men så kom vi aldrig lige derud... Og så forelskede vi os i en andel på Frederiksberg, selv om den kun var 85 kvm. Og der var også den der andel på Christianshavn. Vi kagede rundt i det... Samme dag, som vi skulle til åbent hus på andelen på Frederiksberg, tog fanden dog i mig, og jeg bookede også et par fremvisninger i Sydhavnen. Inklusiv den der første.

Det var den. Det skulle være den. Hippien og jeg var helt enige - og Elvis flyttede nærmest direkte ind på den indbyggede hems. Vi så også en anden derude, men var igen enige om, at selv om den jo nok var mere praktisk og mere perfekt på papiret, så var der bare SÅ meget mere sjæl i den første. Samtidig var området virkelig lovende for os. Noget andet end både Nørrebro og Vesterbro, men med sjæl. Og liv - selv om det mest bestod af en bodega propfyldt søndag eftermiddag med handicapscooters og rolatorer parkeret ude foran. Jeg elsker det. Sådan helt seriøst. Det er autentisk. Og med Karens Minde og Børnenes Dyremark lige rundt om hjørnet, var jeg solgt. Det føltes så rigtigt i maven.

Så dagen efter bød vi på den - og efter lidt frem-og-tilbage rod den uge, lukkede vi købsaftalen fredag. Og nu har advokat sagt god for den, og udbetalingen bliver deponeret i dag. No way back... Jeg er SÅ glad!

Nu går vi så som sagt ind i fasen med at få solgt vores egen lejlighed. Altså alt det der med at skulle ud af huset hver søndag igen - denne gang bare efterladende et ryddet hjem. Det bliver lidt tough, specielt for Hippien, der jo ikke har andre fridage. Men vi tager det med og krydser fingre for et hurtigt salg. :) Vi er så meget mentalt videre.