torsdag den 13. oktober 2016

Jeg - et fjols

Jeg er virkelig verdens største fjols. I dag skulle jeg som sagt en sviptur til København til et møde - op kl 4.30, flyve fra Paris kl 7.15, møde i København og så retur kl 15.35. Det var planen.

Jeg kom op. Jeg kom til Danmark. Jeg kom til møde. Og så var jeg tilbage i lufthavnen 1,5 time før afgang. Flyet var en halv time forsinket, men jeg valgte at sætte mig ud til gaten til det normale afgangstidspunkt - "for en sikkerheds skyld".

Jeg sad der længe. Og læste. Og hørte jo nok også musik. Og pludselig forstod jeg ikke, at det tog SÅ lang tid. Og hvorfor talte dem omkring mig om Stockholm??

FUCK!

Gaten var blevet ændret i løbet af min halve time der, og nu var det for sent. Den nye gate var lukket, flyet klar til afgang.

Jeg har misset mit fly. Jeg har seriøst misset mit fly!

Jeg panikkede totalt, tudede måske også lidt ved desken i transfer service, og nu har jeg en ny (gratis) billet til næste afgang. Klokken 19.40. Om tre timer. Aaaargh!

Jeg har ringet og undskyldt stort til vores barnepige, som nu må lave sine planer om. Nu sidder jeg med en stor øl, hiver stadig efter vejret og bander stort.

Sikke noget lort!

I det mindste har jeg købt et dinosaurhæfte med hjem til Elvis. Kald det dårlig samvittighed.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar