tirsdag den 22. juli 2014

Paris - getting closer


Uhh, hvor blev her stille. Jeg har lige afleveret Snubsen i vuggestue, selv om vores ferie faktisk først slutter på torsdag. Men jeg skal til en vigtig rådgivningssamtale ude på Kennedy Centret (jeg lider af en dødssyg øjensygdom, som jeg nok skal skrive mere om en anden gang...), og det er altså nemmere uden en 1-årig på skødet. Det er dog først kl. 13, så nu sidder jeg helt alene i en helt stille lejlighed. Meget mærkeligt efter tre ugers ferie med en lille bandit.

Nå, men det var jo slet ikke det, det skulle handle om. Det var jo Paris! Det skrider fremad, og jeg er ved at være lige dele skræmt og spændt. Det bliver så vildt - og det er altså lige om lidt. Om en måned plus/minus.

Status pt:
  • Au Pair forhåbentlig fundet - vi skal i hvert fald tale med en på søndag.
  • Lejer til lejligheden fundet - det føles rigtig godt at leje ud til gode venner.
  • Flytning planlagt - d. 22. august tømmer de vores lejlighed, og så er det farvel til Vesterbro. (Piv - bare lidt piv.)
  • Flybilletter købt - vi flyver d. 26. august! One way tickets - det har jeg altså aldrig prøvet før.
  • Lejlighedsfremvisninger i Paris er booket - d. 29. august finder vi forhåbentlig vores nye hjem.
  • Elvis' vuggestue er afmeldt - det gjorde faktisk lidt ondt. Vi er så glade for det sted!
  • TV er afmeldt - mildest talt ikke en let proces med YouSee. Hvem sagde kundeservice?

Af udeståender har jeg stadig:
  • Afmelding af forsikring, gas og el, licens og lignende.
  • Oprydning i kælder - meget uoverskueligt!
  • Gennemgang af ALT vores indbo i forhold til forsikring af flytningen - hvordan fastsætter man lige værdien af alle ens ting??
  • Udarbejdelse af lejlighedskontrakt.
  • Udarbejdelse af testamente - Hippien og jeg er ikke gift, og nu hvor han opgiver sit job og alting for at tage til Paris med mig, er det endnu vigtigere end nogensinde, at han er sikret i tilfældet af, at der skulle ske mig noget. 
  • Finde et sted at bo fra d. 22-26. august. Hvem inviterer?:)

Prøv at se - der er flere punkter på check-listen end på listen af udeståender. Det er helt rart at se! We can do it.:)

Det sker faktisk. Det begynder at gå op for mig. Vi flytter. Og jeg skal til at arbejde i et helt nyt land på et fremmed sprog i et helt nyt firma. Hvis ikke jeg lige havde fået et barn, ville jeg kalde det mit livs udfordring! Men jaja, det med barnet gik jo meget godt, så mon ikke også det her gør?

 Paris for ca. to år siden - kort før jeg blev gravid med Hr. Snubs.

2 kommentarer:

  1. Ej hvor lyder det spændende! Kan jeg få dig til at smide et link til indlægget omkring hvorfor I flytter? :) Hvis der altså er sådan et.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig - der står lidt her: http://tordenmor.blogspot.dk/2014/05/grande-news.html

      Slet