Og så blev han stor...

Det er en stor dag i dag. Snubber har i dag været et rigtigt vuggestuebarn. Han blev afleveret af sin far kl. 9.30, og så var han der ellers alene indtil lidt over tolv. Han har leget der, spist der og sovet der. Hvor er det vildt! Jeg er så stolt af ham...

... Og så vil jeg lige tilføje: Hvor er det hamrende ubehageligt! Jeg havde det SÅ mærkeligt i de timer, han var derovre. Der var så stille derhjemme, og tanken om, at en anden puttede ham, var helt forkert. Puh, jeg skal godt nok lige vænne mig til det.

Lige nu ligger han og sover den tredje lur i dag. Hverken morgenluren eller luren i vuggestuen blev særlig lang, så han trænger til det. Og jeg nyder at kigge på ham imens.:)

Det har været en vild uge. En uge præget af sygdom (Snubsens første - tre gange opkast og pjevs lille dreng), rejse (min - nøjs, hvor jeg savnede mine mænd) og sygdom (min - hej, bihulebetændelse!) Jeg har derfor været hjemme fra arbejde de to sidste dage, og selv om jeg stadig ikke er helt i top, går det da bedre. Nok til at jeg skal ud og drikke drinks og spise sushi med et par veninder i aften. :) Der skal simpelthen mere til, før jeg aflyser det!

Nu hedder det påskeferie, og det er tiltrængt. Det hele er så hektisk for tiden. Snubs skal lige i vuggestue i morgen, og så skal vi ellers hygge sammen i over en uge. Aaaaah...

PS. Nå ja - kravlekoden er knækket, og selvfølgelig skete det sammen med farmor, mens jeg var ude at rejse. Helt ærlig! Drengen er far-syg ud over alle grænser og lærer store ting, når jeg ikke er der. Nu synes jeg altså snart ikke, at det er fair længere...