onsdag den 2. april 2014

Dagens ups no. VII

Vi fortsætter lige i den lettere klamme afdeling. Faktisk den rigtig klamme afdeling!

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, blev jeg mødt af en Hippie, der fortalte mig, at Hr. Snubs havde gjort det absolut ulækreste i dag.

De havde ligget og tumlet på sengen, og han havde været oppe at flyve, da han så pludselig kaster op. Ned i munden på sin far.

Om det reelt var opkast eller bare udvidet gylp som resultat af for meget slugt klorvand, ved jeg ikke. Ungen har det i hvert fald fint. Faren er en anden sag - han måtte selv ud og hilse på tønden i to omgange efterfølgende, og han har resten af aftenen med jævne mellemrum sagt "Føj, hvor var det klamt!"

Jeg giver ham ret, men jeg kan altså ikke lade være med også at grine lidt af det. Det er så dårlig humor-agtigt.

Ungen grinede selvfølgelig bare.

2 kommentarer:

  1. Hahaha, åh, havde jeg overværet det havde jeg aldrig stoppet med at le.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, men det er da også sjovt. Jeg er virkelig glad for, at det ikke var mig, men jeg er ikke en stor nok person til ikke at grine af det!

      //Caroline

      Slet