Den seneste uge har Elvis nemlig sovet inde i vores soveværelse, fordi vi har haft besøg fra Danmark. Han har ligget på en madras ved siden af vores seng, og det har fungeret nogenlunde. Men én aften vågnede jeg så ved, at han stod lidt forvirret ved siden af sengen - og jeg havde en mærkelig fornemmelse af, at han da egentlig var kommet ind ude fra gangen og altså ikke bare havde rejst sig op! Det blev forstærket af, at vi ikke kunne finde sutten - og han midt i eftersøgningen siger til mig "Måske den er inde i stuen".
Den nat fandt vi bare en anden sut, og så lod vi det være ved det. I går var det så tid til at vinke farvel til gæsterne og dermed også pakke den midlertidige Snubseseng væk, og nej. Sutten fra den omtalte aften var der stadig væk ikke. Den var ikke bare faldet ned i mellem madras og dyner - den er væk. Jeg har så meget drengen mistænkt for at være stået op, gået ind i stuen eller køkkenet og lagt sutten et eller andet ukendt sted.
Den er altså ny - hvad filan gør vi så nu? Nu er han jo tilbage på sit eget værelse, og jeg ville elske, hvis han bare kunne gå ind til os af sig selv om natten, når han pludselig mangler mor - men jeg har knapt så meget lyst til at have ham vandrende rundt i lejligheden, mens vi sover! Der er nemlig også kommet en lille tendens snigende med at tegne på væggene og lignende...
Første skridt er, at vi nu sørger for at låse vores hoveddør. Vi har nemlig fået ny lås, og i samme
omgang har vi fået et "rigtigt" håndtag, som Elvis altså meget nemt kan åbne selv. Det kunne han ikke med den gamle "krog". Så det er helt sikkert - han skal ikke have mulighed for at kunne forlade lejligheden i søvne! Men hvad med resten af lejligheden - skal vi virkelig i gang med at barikadere alle døre hver aften? Aaargh!
Jeg havde altså foretrukket, hvis han havde holdt sig til at arve sin fars musikalitet...
Med den nu meget savnede yndlingssut med "søstjernen" til venstre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar