Jeg brokker mig. Det må man kun, hvis man lægger billeder op af søde børn samtidig.
Klokken er 00.30 og NU har jeg sendt den sidste email af sted og lukket computeren ned. NU er det weekend. Og hold nu op, hvor er det tiltrængt...
Det har været den mest syrede uge i lang tid. Chokket og frustrationen over verdenen. Savnet af Hippien. Og forsøget på bare at holde mig selv nogenlunde stående i det her arbejdspres.
Det har været sindssygt. Intet mindre. Jeg har vitterlig ikke holdt en pause i dag før nu - og dagen startede altså klokken syv i morges!
Siden Hippien tog af sted tirsdag aften har jeg brugt ca. 36 timer på at arbejde, 4 timer på transport, 3 timer på at gøre mig klar til at tage på arbejde, 4,5 time på at putte Elvis (du driver mig til vanvid, dreng!), 3,5 time på faktisk at hygge mig med Elvis og 21 timer på at sove. Og så gik den uge. Som i slow motion, men stadig meget hurtigt.
I dag sluttede min chef et møde af med ordene "Okay, I think they are all dead now" og i min arbejdshjerne forstod jeg slet ikke, hvad han mente, og hvordan det passede ind i vores kontekst. Men nej. Han var selvfølgelig tilbage i den virkelige verden og hentydede til gidselsituationen nord for Paris. Jeg havde helt glemt den virkelige verden - og det skræmmer mig lidt, når den virkelig verden ellers om noget var vigtig i dag for en (wannabe-)Parisienne.
Men nu! Nu er jeg tilbage i den virkelig verden for et par dage, og den skal nydes. Med Snubsen og med Hippien, når han altså kommer hjem søndag. Det bliver rart.
Godnat og god weekend.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar